Generationsbegrebet - kært barn, mange navne og definitioner!
For tiden er mange ude i forskellige sammenhænge og give deres bud på, hvad nutidens og fremtidens unge kræver af uddannelse og især på arbejdspladsen.
Ikke mindst oplever mange, at der opstår misforståelser, fordi vi alle er formet af værdier og den socialisering, som socialiseringer. Det er ikke nyt, at vi i hver generation vokser op og formes af den tid, begivenheden og det samfund og de strukturer, som styrer og præger vores liv og opvækst. Det var netop min motivation for at skrive bogen om 7 generationer i det danske samfund.
Definitionen af generation i Danmark sker som så mange andre ting ofte på baggrund af den amerikanske traditioner og definitioner og i den sammenhæng er Gen Z født i perioden 1995 til 2012. Men der findes ingen officiel måde at definere generationer på. Da jeg har fulgt definitioner i en årrække, har amerikanerne og konsulenthuse som Deloitte og andre ændret på definition af de forskellige generationer.
I mit arbejde med generationer valgt har jeg valgt, at store internationale begivenheder skal sætte rammen for en ny generation. For generation Z født i 1990 til 2001 var det Berlinmurens fald i 1989, som skabte en hel ny æra i Dansk, Europæiske og international sammenhæng. Overgangen til generation New Millenium var den 11.september 2001, som ligeledes udløste en vestlig æra med intens jagt på international terrorisme og blandt andet betød et helt nyt internationalt engagement for Danmark og det det danske forsvar.
Desuden sker der i perioden teknologiske nogle store forandringer internettet kommer for alvor i 1995 og iPhone eller androidtelefonen slår igennem i 2007 og 2008.
I Fremforsk har vi gennemført personlige dybdeinterviews med de unge mellem 15 og 20 år siden 2006. dvs. Vi har interviewet generation Y født 1980 til 89, generation Z født 1990 til 2001 samt Generation New Millenium født 2002 til 2012 i 2022. Disse interviews er gennemført af sociologistuderende i forskellige geografier, skoletyper og blandt unge af forskelligt køn og baggrund for at sikre et mangfoldigt billede af de unge.
Opvæksten
Generation Z er den store børnegeneration fra 1990erne på i ca. 900.000 i perioden fra 1990 til 2001. 1990’erne markerede afslutningen på den kolde krig og blev født ind i en tid, hvor der var et positivt og fremadrettet syn på samfundet, Danmarks rolle og verdens udvikling. 1990’erne var på samme måder det store globaliseringsårti med markant øget international handlen, investeringer og kulturel udveksling i verden.
1990’erne markerede på mange måder også et skift i syn og tilgang til det enkelte barn som et selvstændigt menneske med rettigheder og tale og høringsret i familien og i mange andre sammenhænge. Børn skal ses har ret til at blive et og hørt under deres opvækst. Det nye syn på børn medfører, at relationen mellem børn og voksne mod en langt mere ligeværdig relation, hvor man lytter og aftaler frem for man blot at give ordrer og formaninger.
Det store teknologiske gennembrud i generationen er internettet, som slår igennem i 1995 og i løbet af 1990erne og 00’erne kommer store dele af befolkningen til at bruge internettet på uddannelsen, arbejdet og privat.
Den individuelle tilgang afspejler sig ligeledes i den lovgivning, som folketinget vedtager og som indføres i henholdsvis 2003 og 2004 i skoler og daginstitutioner med individuelle læreplaner og fokus på det enkelte barns talenter personligt, socialt, motorik og socialt.
Generation New Millenium er født ind i 00’erne og ind i en trådløs Wi-Fi-verden, hvor alt er forbundet og de yngste i generationen kan fra en meget tidlig alder underholde sig med diverse digitale enheder som iPhone 2007, telefoner med androidsystemer som for eksempel HTC og Samsung i 2008, herefter rullede min PC iPad ind over os i 2010. Generationen vokser på den måde op med det trådløse samfund som vi ikke har set før i historien.
Starten på det nye årtusinde var en turbulent tid, da vi starter med terrorangrebet den 11. september 2001 og samtidigt sker der en mega acceleration i danskernes forbrug, som vi ikke har set tidligere. Dansen som guldkalven stoppede brat med finanskrisen i 2008 og herefter fulgte en økonomiske nedtur, som varede i en længere årrække, perioden var kendetegnet af lav vækst, et stagnerende boligmarked og ledighed på arbejdsmarkedet.
Uddannelsesmæssigt er begge generationer præget af en tid, hvor folkeskolen og daginstitutioner fik en ny lovgivning, hvor der var et markant pædagogisk skifte fra det demokratiske og kollektive mod det individuelle tilgang og et udgangspunkt i det enkelte barns talenter.
Individualitet, Feedback og forhandling!
De fleste yngre er vokset op i en tid, hvor der i hjemmet har været meget fokus på det enkeltes barns behov og ønsker. Børnene er i denne periode blevet små selvstændige medlemmer af familien, hvis stemme er vant til at blive hørt og inddraget i det udvidede familiedemokrati.
Samtidigt har de i daginstitution og skole oplevet en tilgang, hvor pædagog og underviser tog udgangspunkt i det enkelte individ såvel i daginstitutioner som i skolen og uddannelsessystemet. Ikke mindst er de socialiseret til en tilgang fra andre, hvor man får en løbende feedback såvel personligt, socialt og fagligt.
De er på den måde de første børn og unge, som får mulighed for at diskutere, forhandle og sætte ord på følelser og stemninger på en helt andet måde end tidligere generationer.
For de yngre generationer er det værste, at man slet ikke får noget at vide, om hvordan man performer. Det giver grobund for en masse usikkerhed om, man gør det rigtige eller om man gør det godt nok. For nogle er det ikke nok med den positive feedback, den skal også sættes i perspektiv. Som en yngre leder udtalte ” Ros er ikke nok, jeg har brug for at vide, hvorfor og hvordan jeg er rigtig god til mit arbejde”.
Så de fleste yngre efterspørger en personlig og individuel tilgang fra leder og kollegaer for at føle sig godt tilpas på arbejdspladsen. For nogle er det at give feedback svært, da vi slet ikke er vant til formen eller har oplevet feedback som negativt. Derfor skal vi øve os i at kunne give feedback og få den tilbage fra de yngre generationer.
De fleste børn og unge er vokset op i institutioner fra en tidlig alder, så de har lært at forhandle, diskutere også være uenige og nå i til en aftale efter et stykke tid. Derfor er dialog og forhandling for mange en naturlig del af dagligdagen og livet også under uddannelse og på arbejdspladsen.
”Man kan da altid lige prøve, om man kan få ændret vilkår og betingelser!”
Ikke mindst har vi siden internettet og den nemme adgang til den digitale verden og færdigheder set, at de yngre fra en tidlig alder har kunnet specialisere deres viden indenfor musik, Space, eller mode. Selv om de informationer og de billeder, som den enkelte finder på sociale medier og internettet ikke er fakta. Så er der masser af globale interesse-øer, som man kan spejle sig i og blive klogere eller bedre til det, som man har stor viden og er ekstremt dygtig til bestemte interesse-bårne emner.
De yngre tilhører også Pisa-generationerne, hvor løbende test af danske børn blev indført i 1997. Det kom bag på os, hvor meget konkurrence var e integreret del af synet på sig selv og andre. Gennem tiden har vi alle sammenlignet os med de andre, men konkurrencen er mere intens og individuel blandt de yngre.
Især generation Z fortæller, hvordan de konkurrerer/sammenligner sig med andre på en lang række områder resultater i skole og uddannelse, på størrelse og omfanget af omgangskredsen, løn og stillingsbetegnelse, partner og evnen til at stifte familie. Generation Z fortalte også, at konkurrencen var på det fysiske område uanset hvordan de selv så ud. Man skulle have den rigtige udstråling såvel som mand som kvinde og arbejde for den for at have de rette mål på de rigtige steder på kroppen.
Det har ændret sig med næste generation, som ligger vægt på, at den sunde krop er den, som man føler sig godt tilpas i. Der er klart sket en forandring i den måde, som man opfatter kroppen på. Det betyder ikke, at der ikke stadig konkurreres på udseendet, men en mere rummelig tilgang til skønhed er blot naturligt for de yngre i generation New Millenium.
Venner lig med at lykkes og de dyrebare fællesskaber
Siden vi startede med at interviewe, har det været markant alle unge fortæller, hvor vigtigt det der med venner og relationer. De fleste udtrykker tilfredshed med tilværelsen, hvis de har venner. Venner er noget man får i en socialiseringsproces i skolen, i frilidslivet eller på arbejde og det er netop i relationerne med andre unge, man lærer og udvikler sig som den person, man er. Derfor er det så svært, når man som ung ikke har venner eller føler sig alene.
Digitale SOME-platforme spiller en central rolle i venskaberne og de mest populære er for tiden snapchat, Tiktok og Instagram. De unge udtrykker, at det er flere positive sider ved SOME-platforme blandt andet, at man har et løbende samvær, hvor man kan følge med i hinanden liv. Det er langt nemmere at mobilisere venner og bekendte til fester, happening og protester.
Den negative side er følelsen af, at man hele tiden skal følge med for at være en del af de spontane aktiviteter, som opstår blandt venner og/eller i bekendtskabskredsen. Ellers risikerer man ikke at komme med og få mulighed for at vedligeholde og udvikle ven- og bekendtskaber. En mindre gruppe af især piger føler hele tiden at de skal præstere og sammenligner sig med andre på de mange SOME-platforme.
Corona og nedlukning ramte begge generationers sociale liv hårdt og har haft en del eftervirkninger for børn og unge, som efterfølgende har følt sig usikre og isolerede og ikke har fået mulighed for at træne de sociale og relationelle muskler i en alder, hvor det er så vigtigt for deres personlige og sociale udvikling. Mange vil komme efter det, men de vil også i fremtiden have en erindring om en tid, som var svær for dem.
I 2008 udgav CUR (Center for ungdomsforskning) en bog med titlen ”Aktiviteter tiltrækker, men relationer fastholder måske ”. Analysen tog udgangspunkt i idrætsområdet, men udsagnet kan bruges til at forstå, hvad der får unge til at føle sig tilpasse på efterskolen, uddannelsen, i fritiden og på arbejdspladsen. Tilbud om interessante aktiviteter og opgaver kan tiltrække i første omgang, men hvis de ikke får opbygget relationer med andre især unge på deres egen alder, så mister de lyst til at fortsætte, da de ikke føler sig som en del af fællesskabet.
Center for ungdomsforskning har spurgt de unge, om vigtigheden af at blive inviteret med i fællesskabet på arbejdspladsen og uddannelse og langt de fleste udtrykker, at det er altafgørende for deres trivsel, at de oplever at andre inviterer dem ind i hverdagsfællesskaberne.
Mange unge ønsker at have mulighed for at trække på andre unge for eksempel på uddannelsen, efterskolen eller på arbejdspladsen. Netop muligheden for have adgang til andre unge, som ønsker at besvare spørgsmål og lytte til usikkerhed på mange områder.
De digitale indfødtes tilgang til service og relation
Begge generationer tilhører de digitale indfødte dvs. de er født ind i en digital verden og det er helt naturligt for dem i rigtig mange sammenhænge, at tilgå indkøb, spil og information via det digitale univers. Som konsekvens forventer de, at virksomheder og myndigheder giver mulighed for adgang og relevante informationer 24/7 uanset hvor man fysisk befinder sig i Danmark eller verden. Det gælder alle standard informationer, det er de vokset op med fra barnsben af.
Ikke mindst, er der en forventning om, at systemer er nemme intuitive og interagerer naturligt med dem, derfor bliver de ofte slemt skuffede på servicesiden, da mange systemer halter bagefter. Som eksempel e-Boksen, som er noget man selv skal bruge tid til at gå ind på og ofte for at læse en upersonlig automatiseret besked. De forstår simpelthen ikke den gammeldags måde, hvor man kommunikerer indefra og ud og kræver, at borgere selv skal skabe adgang til den udsendte information.
Dog er der flere, som påpeger, hvor vigtige den fysiske samtale og dialog er, når de står med mere komplekse problemstillinger. Det kan være valg af uddannelse, køb af hus eller valg af ny arbejdsplads. Her udtrykker rigtig mange, hvor vigtig det er at få rådgivning og vejledning af et faglig kompetent menneske.
De yngre er langt mindre sammen fysisk i fritiden end tidligere (VIVE) også selv om de ofte fortæller, at de hellere vil være sammen fysisk eller digitalt. Derfor er det fysiske møde særligt og har stor betydning for den enkelte, da der ofte er meget på spil for den enkelte unge i det fysiske møde. Med andre ord – det digitale univers fylder meget i hverdagen, men det det betyder på ingen måde, at de ikke meget gerne vil indgå i en dialog om livets valg og udfordringer.
De mange valg og fravalg
Siden vi i 2006 begyndte at interviewe de 15 til 20-årige, så er det blevet mere og mere tydeligt, at unge tillægger egne valg og fravalg stor betydning. I ældre generation som min egen mente vi, at det var samfundets skyld, hvis vi ikke klarede os godt.
De unge i dag oplever og ser en verden og et samfund med mange flere muligheder end tidligere generationer. Men de mange valgmuligheder gør det ofte svært for den enkelte at vælge retning. Mange unge fortsætter ad gymnasievejen for at slippe for at træffe beslutning om en bestemt erhvervsretning.
Usikkerheden med hensyn til at træffe et valg af uddannelse, arbejdsplads, partner mv. skyldes i høj grad den store følelse af individuelt ansvar. Mange udtrykker, ”det er op til mig selv, om jeg kan komme på den uddannelse, som jeg drømmer om”.
Bagsiden er, at mange giver sig selv skylden for, hvis man ikke trives på uddannelsen og hvis man løber ind i problemer på arbejdspladsen.
Mange ældre medarbejdere tænker, at de nok ikke er så robuste, hvis de sygemelder sig efter en negativ episode. I virkeligheden bliver de ofte kede af det, fordi de føler, at det er deres eget skyld. De skulle ikke have valgt den uddannelse, den praktik og den arbejdsplads. Det er for mange et meget stort og urealistisk ansvar for egen succes at pålægge sig selv.
Drømmen om den gode udvikling og det hele liv!
De fleste drømmer om at gøre en forskel for klima og mennesker og at kunne se resultater på disse områder på meget kort sigt.
Mange unge drømmer om den store faglige udvikling i det fag eller det job, som de er landet i. Dog må skal udviklingen helst gå hånd i hånd, at man som ung opnår nye personlig og sociale indsigter. De kender deres markedsværdi og er ikke så nervøse for at forlade jobbet, hvis de ikke føler, at det lever op til det, som de blev stillet i udsigt.
Vi ældre er opdraget til at arbejde på mange måder sammen med familien er det vigtigste i livet. Mange yngre insisterer på, at liver er flere ting på samme tid nemlig fritid, familie, venner og arbejde/uddannelse. Ikke mindst insisterer de på, at der skal være plads og fleksibilitet til det hele.
Hvis det ikke er muligt, så kan man måske realisere det andre steder.
Nutiden og fremtidens unge har ikke- men får altid ret!
Mange efterspørger for tiden mere viden om de unge, deres adfærd og tankegang, fordi de som lidt ældre generationer oplever, at man støder på hinanden og måske i mange forskellige situationer går fejl af hinanden.
Tidligere var en del ældre ligeglade med, at de ikke forstod de unge. I dag og de kommende 10 år er der stor arbejdskraftmangel i rigtig mange brancher og for mange forskellige faggruppers vedkommende.
Som konsekvens er arbejdsgivere, ledere og kollegaer på mange måder tvunget til at forstå de unge og deres måde at være og tænke på. Alternativt kan man måske rekruttere, men samtidigt opleve, at de unge kun bliver hængende kortvarigt.
Derfor er det så vigtigt at investere i de unge, som man får ind på uddannelse og arbejdspladsen. Investeringen hedder tid og reel interesse i de unge, som man arbejder sammen med, leder eller ansætter.
Hvis man ikke gør det, så mangler man alle de især digitale men også andre faglige kompetencer, som nye generationer af nyuddannede tager med ind på uddannelsen og arbejdspladsen.