Diagnose 2025 - Opgør med gammelmandsvældet!

Vi skal gøre op med gammelmandsvældet ikke ”preppe” i en usikker verden for at sikre en bedre fremtid for kloden og mennesker!

I en tid med krig, klimaforandringer og mange nye brudflader har vi brug for flere positive og nye løsninger blandt andet fra de yngre generationer.

Det er som sådan ikke alderen på magthavere, der er problemet, men ofte ureflekteret resistens mod at arbejde på nye håbefulde løsninger på mange niveauer i det globale som det lokale samfund på globalt, europæisk og lokalt niveau.

Intro.

”Gammelmandsvælde er i bogstavelig forstand en meget gammel styreform, som Platon ivrigt støttede: ”Det er for ældre mænd at styre og for de unge at underkaste sig.” Lige siden er der blevet regeret efter den opskrift. Gammelmandsvælde er stadigvæk en udbredt styreform både i rige og fattige lande – demokratier såvel som autokratier.” Citat fra artikel skrevet af Ole Therkildsen i Global Nyt i september 2024

De politiske magthavere i verden

Politiske lederes alder i verden såvel den vestlige som afrikanske verden – det er ikke nyt at de ældre sidder på magten i mange verden uanset befolkningssammensætningen.

Stemmeretsalderen i langt de fleste lande er nu 18 år. Unge mellem 18 og 35 år udgør omkring 28 procent af verdens befolkning. Alligevel er kun 10 procent af parlamentsmedlemmerne fra denne aldersgruppe: en underrepræsentation på en faktor 3. Blandt ministre er unge underrepræsenteret med en faktor 10 . ( Youth Without Representation af Daniel Stockemer og Aksel Sundström).   

Fraværet af yngre borgere i formelle politiske institutioner er et globalt fænomen. Med andre ord – det er et demokratisk problem, at de unge interesser, syn på verden og nye løsninger ikke tilgodeses i langt de fleste lande uanset styreform.

Lige nu står vi i kølvandet på endnu en ældre magthaver i form af Donald Trump, der for 2. gang indsættes som amerikansk præsident den 20. januar i år.

Det er et problem, at det er de ældre med deres i ideer og opfattelser, som har oprindelse i en helt andet samfund og verden med fravær af digitalisering og bæredygtighed.

Netop på grund af de store forandringer, som verden, samfund og mennesker, er gennemgået og kommer til at gennemgå, så har vi mere tidligere brug for nye perspektiver, nye løsninger og et håb for den verden, som de yngre kommer til at leve i, når vi ældre end gang ikke er der længere.

Den globale verdensorden og de gamle institutioner

Hvis den nye liberale verdensorden født efter 2. verdenskrig af de dengang dominerende lande og økonomier var en patient, så ville det være en meget ældre og skrøbelig patient med gigt og alvorligt sammenfald.

Der er sket rigtig meget siden 2. verdenskrig den vestlige verden har slet ikke den samme dominerende stilling hverken politisk, økonomisk og befolkningsmæssigt som den havde såvel efter 2. verdenskrig som efter murens fald. Verden er multilateral og der er mange centre politisk og økonomisk, som også vil tegn fremtidens verden og samspil mellem regioner og lande.

Det er nye tider og verdens middelklasser vokser og vokser især uden for den vesten, og allerede i 2030 forventer, at man 5 milliarder af mennesker i den globale middelklasse herfra vil ca. 80 % af dem være bosiddende i Sydøstasien.

Derfor er det ikke så sært at mange af de nye økonomier og lande siden 1990’erne er begyndt at sætte spørgsmål ved retfærdigheden af den oprindelige regelbaserede liberale verdensorden og dens tilknyttede institutioner, som for eksempel den internationale straffedomstol, som flere lande i den Afrikanske union truede med at melde sig ud af. Kun Burundi trak sig formelt ud af samarbejdet,

Institutioner som FN og deres måde at repræsentere lande på og operere på, er blevet et problem, fordi de ikke siden deres opståen har justeret organisation og repræsentativitet til den nye verden og verdensorden, men stadig hænger fast i de gamle systemer og rutiner.

Med andre ord vi hænger fast i fortiden i vores tankesæt og ikke mindst i regler og funktionsmåde for mange af de internationale institutioner, hvis rolle oprindelig var at sikre frem og retfærdighed i verden.

Europa og det europæiske fællesskab

Det europæiske fællesskab kom styrket ud af Corona epidemien og Krigen i Ukraine fik de fleste lande til for alvor at tale om fælles løsninger på energiområdet og ikke mindst forsvarsområdet i et årti, hvor sikkerhed og forsvar for alvor kommer i centrum frem mod 2030.

Måske afslutningen af krigen i Ukraine, som nu er inde i langt udmattelsesløb, hvor Ukraine er så afhængig af den vestlige verdens opbakning militært, økonomisk og politisk for at holde fjenden stangen.

Europa er vågnet fortumlet op  som "Jeppe i baronens seng" i en regional verden og opdaget, at vi som region har talrige  områder, som halter efter de fremadstormende sydøstasiatiske lande, når det kommer til moderne industrier,  adgang til råvarer og ressourcer og eget forsvar. 

På Tech-området, der spiller en afgørende rolle for udvikling af samfundet og virksomheder i fremtiden, er langt de største Tech-virksomheder hjemhørende i USA eller Asien. Det er en giga udfordringen midt i den 3. digitale revolution, hvor digitalisering skal være med til at sikre højere kvalitet, effektivitet og konkurrence evne i fremtidens virksomheder og samfund.

Det er mange store opgaver og processer at tage sig af i EU i de kommende år.

Danmark

Vores SMV-regering har siden dens tiltrædelse den 15. december 2022 indgået 129 brede politiske aftaler på stort og småt https://www.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-og-aftaletekster/regeringens-aftaler/. Alt fra inflation hjælp, til den grønne treparts, Danmarks Havplan, Hårdere Straf, Rammer for reform af universitetsuddannelserne, nyt kontanthjælpssystem, principaftale om brug af skærme i dagtilbud og senest aftale om sundhedsreform 2024.

Selv om regeringen fra start skød sig selv i foden ved at nedlægge store bededag, så har den faktisk gennemført en lang række brede politiske aftaler med de bedste intentioner. Senest har alle fødende i december fået ret til at få hjemmebesøg efter 24 timer.

Intentioner er så gode og politikere brænder for at forandre og forbedre samfundet og dets institutioner. Desværre er der ikke så mange politikere, som brænder for at effektuere bedre løsninger med fokus på kvalitet og effektivitet for eksempel i sundhedsvæsenet. Der indføres løbende en masse garantier men økonomi og især manglen på personale har den konsekvens, at de mange smukke intentioner løber ud i sandet.

Der er mange tilstoppede og de facto ikke fungerende systemer i sundhedsvæsenet, familieretshusene, domstole og ejendomsvurdering systemet mv.

Mange danskere har retten til operation, udredning eller værgemål, men billetten kan ikke indløses på grund af ventetider og elendige systemer, som slet ikke lever op til nutidens og fremtidens standard og forventninger til service og hjælp.

Medens vores private velstand stiger og stiger ca. 2,6 % i gennemsnit pr. år, så stiger vores forventninger til det gode liv materielt, fysisk og mentalt, men vores velfærdssystem kan slet ikke følge med.

Derfor har mere end 2,7 mio. tegnet en privat sundhedsforsikring, fordi man kan se, at så kan man komme til med den dårlige albue, barnet, der mistrives eller andre store og små sundhedsproblemer.

I forbindelse med finansloven var alle medier optaget af forsøgsordninger med skolemad. Ingen satte sig for alvor spørgsmål ved  den  fordelingspolitik, som finansloven  hvert år afspejler. Måske, fordi der er så mange poster og udgifter, at langt de fleste har mistet overblikket over, hvad der finansieres og hvad, der prioriteres i velfærdsstaten.

Alle interessenter beder om flere penge og desværre er velfærdsstaten også præget af gammelmandsvælde på den måde, at man er optaget af garantier og midler/budget. Der er et overdreven brug af de samme metoder og løsninger, som også daterer sig tilbage til, da systemerne blev grundlagt i efterkrigstiden.

Der er forbavsende lidt interesse i,  hvordan vi får vores systemer til at fungere bedre for eksempel med nye motivationsformer økonomisk og politisk, som tilgodeser de institutioner og de ansatte, som sørger for bedre og mest effektive løsninger for borgere og samfund.