Ny levevis fokuserer på bæredygtig adfærd for os selv og familien

Danskernes forbrug er ikke rigtig kommet op i gear efter krisen i 2008. Det var et brat skifte fra perioden 2003 til 2007, hvor forbrug var gud til ny æra, hvor forbrug især overforbrug af tøj, mad og penge som en skamfuld adfærd. I dag er klima og bæredygtighed lige lagt oveni.

Forbrugertillidsindekset viser, at danskerne ser positivt på egen økonomiske fremtid, men er mere usikre med samfundet og verden rundt om det. Derfor er de mere tilbageholdende, ser på priser og udviser forsigtighed, når det gælder de større investeringer.

For eksempel sparer danskere simpelthen langt mere op 12 % i 2017 mod 4 % i 2007 og forbruger mindre af deres disponible indkomst end tidligere.

Krisen i 2008 udløste en ny forsigtig adfærd, hvor mange danskere med et skarpt blik på sig selv revurderede, om de virkeligt havde brug for flere sko, nye møbler mv. Samtidigt blev genbrug og recycle på alle områder del af en positiv bølge, som viste, at man havde den rette adfærd som ansvarlig borger i Danmark. Den trend er slået i gennem på mange måder.

Vi forbruger simpelthen mindre, og det, vi vælger at forbruge mere af, er noget, som vi som person, par eller familie, har besluttet, er vigtig for vores livskvalitet. Som konsekvens bruger nogle danskere meget på bilen, maden, rejserne eller den interesse f.eks. jagt, heste, ski, som de mener øger deres livskvalitet.

Forbruget og det vi bruger penge på, er blevet en identitetsmarkør for, hvem vi er. Vi ser det meget tydeligt på fødevareområdet, hvor indkøb af højkvalitetsprodukter eller det at være veganer eller vegetar er et klart signal til verden om, at man er optaget af bæredygtighed og sundhed på samme tid.

Det har ramt specialbutikker og møbelbranchen hårdt de sidste 10 år. Ikke mindst, at en god del af det, vi bruger på tøj og sko, går til e-handel herunder udlandets detailhandel.

Skiftet kan også ses på vores tidsforbrug, hvor, hvor hverdagen og livet i familien har fået en styrket rolle. Rockwoolfondens undersøgelse af danskernes tidsforbrug bekræfter dette skift i fokus. På en gennemsnitlig ugedag brugte vi i 2008 16 % af dagen på arbejde og uddannelse, 42 % på de primære behov som søvn, mad mv., 14% på husholdnings opgaver og 28 % på fritiden. I 2018 har vi fået mere fritid 30 % og bruger mindre tid på husholdings- arbejde 12 % og tid på arbejde og primære behov er forsat på 16% og 42 %.

Vores forbrug på fødevareområdet gået i en helt anden retning, da der har været en stigning i forbruget af fast food, take away og måltidskasser med andre ord løsninger, som gør den daglige madlavning lidt mindre anstrengende. Forbruget af fast food og take away steg alene med 23 % fra 2016 til 2017 (Arbejderbevægelsen Erhvervsråd). Men det er en bølge, som har været i gang i et godt stykke tid, at forbruget af convience indenfor fødevareområdet vokser markant. Det kan ses på salget i antallet af måltidskasser, øget salg af take- away fra cafeer og restauranter, og nemme løsninger på salat og retter fra supermarkedet.

Danskerne foretrækker stadig den hjemlige hygge, men de vil gerne lige have en lille hjælpende hånd med til indkøb og tilberedning af måltiderne.

Andre områder vokser også, da der har været en stigning af antallet af danskere, som køber sig til tjenester i form af rengøring, havearbejde mv. Igen et tegn på, at forbruget skal hjælpe én i hverdagen.

Et gigantisk vækstområde, som måske ikke er så tydeligt, fordi det ikke er fysiske tjenester, er vores køb af digitale tjenester og serviceydelser, når vi har brug for overnatning, transport, viden om vin og talrige spil. De digitale services er ikke umiddelbart så kostbare for forbrugeren, men giver udbydere som Airbnb og andre digitale platforme og spil, et ret grundigt indtjeningsgrundlag.

Forbruget på sundhedsområdet vokser også fortsat såvel produkter som services i forbindelse med sygdom, graviditet og velvære. Det gælder alt fra sportudstyr, diverse helseprodukter, services i forbindelse med graviditet. For eksempel er antallet af besøg hos kiropraktikeren for baby under et år fordoblet på 10 år, så 26 % af babyer under 1 år var til kiropraktiker i 2017.

Bæredygtighed og bæredygtig adfærd fylder rigtig meget for mange danskere, men den bliver fortolket, så den passer ind i det liv, som man gerne vil leve.

Det betyder ikke at, at der er øget opmærksomhed på bæredygtig adfærd i samfundet og virksomheder, men mange ønsker, at andre tager hånd om det og leverer nye og mere bæredygtige løsninger i form af services og produkter i fremtiden.