Sundhedsbølgen fortsætter i 2023 men den bliver mere privat, personlig og positiv!

Sundhed og sundhedsvæsen står øverst på danskernes dagsorden og dermed også den politiske – det så vi i også i forbindelse med det nyligt overståede folketingsvalg. Nu skal politikerne i arbejdstøjet og finde løsninger i et presset sundhedsvæsen med lange ventetider på grund af Corona på mange behandlinger såvel i Danmark og vores nabolande i Europa.

Det skal ske i en tid med mangel på personale og en voksende ældre befolkning. De næste 10 år får vi blot 130.000 flere danskere som er 80+ årige. Det er 68 generation født fra 1940 til 1954, hvor der var et decideret babyboom i Danmark, Europa og USA. Sammen med den kraftigt røgede levealder betyder det at flere bliver ældre og ofte lever og behandles for flere kroniske sygdomme. Jo ældre vi bliver jo større, er sandsynligheden for at få en eller flere kroniske sygdomme. Så efterspørgsel efter sundhedsydelser kommer til at stige markant i de kommende år.

I en del år allerede har vi set, at danskerne 60 år er særligt optaget af sund adfærd i håbet og at få et langt og godt liv i fremtiden. Så alene det faktum, at forventes mere end 200.000 danskere over 60 år i den kommende 10 år betyder forøget interesse for sundhed og sygdom.

På den offentlige arena er der et meget stort fokus på sundhedsvæsen, nær hospitaler og ventelister, da et velfungerende sundhedsvæsen af mange opleves som forudsætning for, at vi oplever, at vi lever i et trygt samfund.

Samtidigt har vi de sidste 10 år set en giga vækst i især på det private sundhedsmarked og de private forbrugeres vilje til at investere i egen sundhed er vokset markant i alle aldersgrupper. Alene det faktum, at 2,3 millioner danskere har en privat sundhedsforsikring viser, at mange gerne lige vil have lidt ekstra sikkerhed, hvis man får brug for speciallæge, fysioterapeut eller andet.

Derudover er de udgifter, som vi selv betaler for f.eks. ekstra scanninger, kiropraktik, sundhedscoaches, alternativ medicin, i stor fremgang. Det gør danskerne, fordi egen og familiens sundhed er vigtig og dermed også betalingsvilligheden. Vi prøver at leve mere sundt også med hensyn til kosten, hvor flere især de yngre generationer bliver flexitarer og spiser mindre kød end gang i mellem såvel af hensyn til klima og sundhed.

Vi vil fortsat søge ”selvoptimering” af vores sundhed og flere finder det sjovt at måle performance, resultater og alt muligt andet godt med hensyn træning, kost, antal kilometer og egne biodata.

Sundhedsbølgen er i gang med at ændre retning fra fysiske mod det mentale og balance i livet og sindet. Vi vil stadig væk se folk motioner, gå i fitness, dyrke Yoga og i gang med fysiske aktiviteter. Men bevidstheden om, at sundhed i høj grad også handler om den mentale balance i livet er voksende.

Det skyldes, at stress er blevet en folkesygdom, som rammer mange mennesker i alle aldre på talrige fagområder. Især de yngre danskere er udfordret. Sidste gang sundhedsstyrelsen målte danskerne mentale helbred var der 34 % kvinder og 20 % mænd i alderen 16 til 24 år, som rapporterede, at de oplevede at de havde et dårligt mentalt helbred.

Derfor vurderer jeg, at såvel store som små danskeres mentale helbred vil stå øverst på dagsorden i skoler, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i den nære fremtid. Alt sammen for at forbedre vores mentale balance, som er og har været under pres i en del år.

Derfor vil vi også se et langt større fokus på, at en sund krop også handler om, hvordan man har det og er glad for sig selv.

Vi har siden 2006 interviewet unge om liv og drømme herunder kroppen og i 2022 interviewede vi danske unge mellem 15 år og 20 år fra alle uddannelser med stor geografisk spredning.

De unge udtalte følgende om den sunde krop;

’En sund krop er en glad krop. En man selv har det godt i”K16

’En flot krop er en man selv elsker’; ’at man føler sig tilpas i den krop, man har”M17

’Ved førstehåndsindtryk vil alle dømme. Men det er dejligt at se at folk er begyndt at se anderledes på det – lukke mere op for forskellige kroppe. Det er en god movement som kommer fra sociale medier, som snakker meget om kropspositivisme”K18

Disse udsagn skal ses i lyset af, da vi i 2017 interviewede den samme aldersgruppe og deres krop især var en platform, som skulle bearbejdes for at leve op til bestemte kropsidealer.

Vi er ved at godt trætte af den sure sundhed. Det skal være sjovt, hyggeligt og legende. Derfor vil følelsen livskvalitet og glæde komme til at fylde langt mere i fremtidens sundhedsbølge, hvor flere vil foretrække motion, bevægelse og leg i fællesskab med andre.

God vind med de sunde vaner i 2023!