Verden med corona – lev med det!

Vi skal leve med corona. Det er en virus, der er kommet for at blive, og det vil ændre vores samfund, så vi efterhånden ikke husker, hvordan det var før covid19 pandemien. Det er ind til videre blot lykkedes at udrydde virus, der kun rammer mennesker, som kopper, men ikke virus, der smitter mellem dyr og mennesker.

Så lev med det – også i 2022! Men hvordan? Hvor længe bliver vi ved med at lukke samfund ned for at beskytte sundhedsvæsenerne i de forskellige lande? Hvornår bliver corona en normal del af de mange, mange sygdomme, der konstant cirkulerer i Verden?

Den nye orden

Pandemien har accelereret en række tendenser, der var i gang inden krisen. Digitalisering af alt fra arbejde til læring og shopping, regionalisering af produktionen, ny verdensorden med rivaliseringen mellem USA og Kina som hovedaksen, men også med en række andre konfliktliner er i vækst som mellem EU og Rusland, Kina og de nærmeste nabolande, konflikter på det afrikanske kontinent afledte fra andre brudlinjer.

Statsmagten er blevet meget mere fremtrædende i menneskers hverdag på hele kloden. Mest udtalt i Kina, der har isoleret fra resten af verden i et forsøg på at holde pandemien nede, mens andre lande efterhånden har indstillet sig på at leve med smittespredningen, når vacciner ellers beskytter mod alvorlig sygdom. Men også i EU, hvor Østrig og måske Tyskland er på vej mod vaccine-tvang, hvad der stiller vores frihedsrettigheder under pres. Er samfundet vigtigere end individet, eller er det stadig de grundlæggende menneskerettigheder, vi vil forsvare?

I de kommende år vil en ny orden udkrystalliserer sig med en balance mellem stat og samfund, der også i vores del af verden vil stå sin prøve. Vil de civile kræfter i samfundene være i stand til at tilbageerobre magt fra de statsapparater, der med begrundelse i pandemien har tiltaget sig en magt, der har været uhørt tidligere.

Kina er gået kontrolvejen, og har indført meget mere omfattende digitale kontroller under pandemien. Vil EU landene efterhånden normalisere livet i samfundet og lade smitten rase ud, når nu alle har en mulighed for at beskytte sig med vacciner, eller vil vi se flere kontroltiltag? Samfund skal kendes på reaktionerne i krisetider, ikke på mere almindelige tider. Så i den kommende år vil vi se, hvor mange lande, der går kontrolvejen, og hvor mange lande, der forbliver liberale, åbne demokratier. Meget tyder på, at frihedsrettigheder trods alt vinder over pandemien, men Østrigs vaccine-tvang pynter ikke på billedet.

Der er forskellige retsopgør undervejs i Europa om forholdet mellem stat og samfund. I Danmark fik vi en afgørende rettesnor under rigsretssagen mod Inger Støjberg, der blev klart dømt for at overtræde sine beføjelser som minister. Altså et 1-0 afgørelse til samfund & borgere over staten. Minksagen i Minkkommissionen vil vise, om det civile samfund også denne gang vinder over statsmagten. Man kan håbe på en klar redegørelse, der sætter grænser for statens ageren i såkaldte nødsituationen. Om ansvaret bliver placeret på bestemte skuldre i denne omgang, er mere tvivlsomt.

Bliver 20erne brølende?

De unge er begyndt at feste igen. De store teknologiske gennembrud er undervejs, og alt tyder på en periode med høj økonomisk vækst på baggrund af de digitale mululigheder og den grønne omstilling. Regionaliseringen af produktionen i verden vil også efterhånden give en anden type vækst i Europa med robotiseret, digitaliseret produktion af underleverancer og færdige produktioner i EU og omegn.

Arbejdskraftmanglen i de kommende år er europæisk, og omfatter rigtigt mange typer af uddannelser og kompetencer. De to farbare veje til at løse problemerne er import af arbejdskraft og automatisering & robotisering.

De brølende 20erne med fest i gaderne, økonomisk vækst og fremgang på mange fronter er måske nok blevet forsinkede af 2 år med corona, men de kommer, og jo længere vi venter, desto større bliver brølet!

Det bliver også et opgør med den stramme moral fra de seneste årtier. Vi kommer tilbage til et mere løssluppet samfund og en samfund, hvor de unge tager mere afstand fra de ældre generationer, end vi har set længe.

Det er allerede i gang på klimaområder med udtrykket ’OK, Boomer’ , der kort og godt betyder, at vi andre er for gamle og forældede i vores tankegang til, at det er værd at lykke til os. Det vil brede sig til langt flere områder og efterhånden også få os andre til at tænke anderledes. De unge har ikke nødvendigvis ret, men de får ret. Med tiden bliver det dem, der bestemmer samfundets udvikling.

De største konsekvenser i hverdagen

Normalisering bliver en del af hverdagen i løbet af 2022. Håndtryk er kommet tilbage i mange sammenhænge. Møder og sammenkomster fortsætter trods formaninger. Virksomheder har travlt, og det går godt mange steder.

Men kulturlivet, eventlivet og en række andre områder risikerer at tage permanent skade af nedlukningen. Vi er ved at vænne os af med at gå i teatret, til koncerter og andre kulturelle begivenheder. Det kan give en permanent forskydning i vores fritidsvaner, der vil gøre det svært at komme tilbage til situationen før krisen. Det samme gælder dele af turisterhvervene, der har haft det hårdt under nedlukningerne.

Der er mange erfaringer fra nedlukningerne, vi skal tage til os som positive. Hjemmearbejde er kommet for at blive, men heldigvis i en mere frivillig udgave, der kan bringe mere fleksibilitet i eksempelvis børne­familiernes hverdag, og give mulighed for at tage arbejde langt længere væk fra boligen end tidligere.

Det har haft betydning allerede. Udflytningen af børnefamilier fra Hovedstaden til resten af Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm er accelereret gennem hele 2021. Det vil give et helt nyt boligmarked på lidt længere sigt.

Boligmarkedet i en ny retning

Udflytningen fortsætter og vi vil på længere sigt se en større spredning af befolkningen. Den såkaldte dobbelte urbanisering er nemlig et fatamorgana og ikke et korrekt billede at udviklingen. Finanskrisen fik de unge børnefamilier til at forblive i storbyerne og ikke flytte ud. Det ændrede sig igen fra 2015 og er blevet accelereret kraftigt af pandemien. Boligmarkedet frem mod 2030 og 2035 har vi beskrevet i en rapport, vi netop har trykt i fysisk form.

De kommende års udvikling vil vi beskrive i de kommende uger, men hovedkonklusionerne kan læses her:

https://www.fremforsk.dk/blogs/fremtidens-boligmarked-i-2030-og-2035/

Selve rapporten kan købes her: https://www.fremforsk.dk/boeger/

Vi kommer ikke tilbage til fortiden. Fremtiden er en verden, der lever med corona – jo før, jo bedre. Det er en anden fremtiden, end den vi var på vej ind i for 2 års siden før pandemien, men det er ikke nødvendigvis en dårligere fremtid og verden, der venter os. Med denne konstatering vil jeg ønske et rigtige godt nytår til alle!

Godt Nytår!