Fremtidens mobilitet

Kraftigt stigende mobilitet i fremtidens samfund går hånd i hånd med økonomisk vækst og fremgang. Fremtidens byer vil være formet af mere mobile mennesker, der har behov for at være langt mere på farten end i dag.

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Overgangen til en globaliseret produktions- og vidensverden vil også globalt skabe mere mobilitet og transport. Fremtiden betyder højere mobilitet og mere trafik frem for mindre.

Hvornår blev vi mobile?
Er stor del af udviklingshistorien handler om mobilitet. De første mennesker spredte sig fra Afrika til resten af verden. Det foregik til fods. Den type transport fortsatte langt op i nyere tid. Vi fik skibe, vogne og heste, men langt de fleste, der bevægede sig rundt i det gamle landbrugssamfund, bevægede sig til fods. Det gør vi ikke længere. Vi har fået cykler, biler, tog og fly som moderne transportformer.

Ny muligheden for mobilitet skabte overgangen fra landbrugssamfundet til industrisamfundet. Ved hjælp af dampmaskinen og jernbanerne blev industrien skabt. Der skulle flyttes kul og jernmalm for at skabe stålindustrien. Skibe var et væsentligt element i den skabte mobilitet for råvarer og færdige industriprodukter. Alligevel var produktionen koncentreret på få adresser først i industrisamfundet og arbejderne på fabrikkerne boede rundt om fabrikken.

Benzinmotoren første til forstærket mobilitet gennem bilen og lastbilen. Dermed kunne produktionen deles op og foregå på en række forskellige fabrikker. Halvfabrikata blev transporteret rundt mellem fabrikkerne. Medarbejderne i virksomhederne kunne ny bo langt fra deres arbejdsplads. Den nye mobilitet skabte vore moderne byer med parcelhuse rundt om byen. Man kunne arbejde i en del af byen, bo i en anden del og shoppe samt ordne sager med kommunen i en tredje del. Sport og motion foregik ofte et helt fjerde sted. Muligheden for billig og effektiv transport og stor mobilitet var forudsætningen for det moderne industrisamfunds by.

Den nye mobilitet
Industrisamfundets by er her stadig. Det er denne bys krav om mobilitet, der dagligt skaber store køer på indfaldsvejene, mange passagerer i den kollektive trafik og en relativ fast dagsrytme for de fleste mennesker. Af sted på arbejde om morgenen og tilbage til hjemmet om eftermiddagen eller aftenen. Men fremtiden vil betyde en ændret mobilitet samtidig med at byen ændrer karakter.

Virksomheder er ved at opstå, der ikke har kontorer eller hovedsæde. En sådan virksomhed er Coburn Venture fra New York. Virksomheden blev stiftet i 2006 og havde fra begyndelsen tre prioriteter: Kunder, internetadgang & website samt nogle gode lokaler på det sydlige Manhattan. Efter en uge havde man skaffet kunder og internet, men ingen lokaler. Mens virksomheden voksede ledte man efter lokaler, men faldt aldrig de rigtige. Efter 9 måneder besluttede virksomheden at fortsætte uden lokaler. Der var nogle mindre problemer at løse med enkelte medarbejdere, men selv i dag har virksomheden ikke kontorer. De arbejder i løbet af dagen mens de bevæger sig rundt i New York og får en fraktal rute gennem byen med kundebesøg, møder med kollegaer på cafeer og ind imellem også i mødelokaler lånt af deres kunder. De arbejder også fra deres hjem. Dagen bliver en fraktal rute gennem storbyen.

Denne nye mobilitet er ved at skabe de nye nomader, som strejfer rundt hele dagen, men dog kommer hjem om aftenen. I fremtiden vil langt flere mennesker arbejde på denne måde, men allerede i dag er der en del på arbejdsmarkedet, der bevæger sig meget rundt i løbet af en dag, en uge eller en måned. Det skaber en række nye ruter i byen og i samfundet. De fleste ruter er individuelle og bevæger sig fra sted til sted på kryds og tværs af de største trafikårer. Om 10-20 år vil rigtigt mange mennesker arbejde på denne måde. Det betyder højere mobilitet og mere trafik – og vel at mærke individualiseret trafik, der ikke nødvendigvis følger hovedfærdselsårene. Derfor vil mere af mobiliteten foregå i individuelle transportmidler. Der bliver også brug for oaser til de nye nomader, der også kan få brug for en pause eller et power-nap i løbet af en lang dag.

Globaliseringen 1.0 & 2.0
Den første globaliseringsbølge udvidede samhandlen og samproduktionen fra at foregå i lande, der lå tæt på hinanden, til at foregå i stort set hele verden. Design i Europa, produktion i Asien og salg i USA er ikke usædvanligt. Det skaber en kraftigt stigende mobilitet i både varer, tjenesteydelser og mennesker. Produktionen er blevet billigere, men samtidigt er transportarbejdet vokset. Ind imellem tales der for at reducere denne globalisering og flytte produktionen hen lokalt, men det er virkeligt svært at få forbrugere og virksomheder til at betale en merpris for produktion tæt på dem selv.

Globalisering 2.0 er i gang netop nu. Det er spredningen af vidensarbejdet og det højtkvalificerede arbejde til hele Verden. Ingeniører i Indien, digital billedbehandling i Bangladesh, produktdesign i Kina og kompetenceudvikling i Brasilien. Det er ved at skabe en meget dynamisk Verden, hvor mobiliteten, der i mange år var begrænset til ens eget land og nærmeste naboland, bliver udvidet til at omfatte hele Verden. Vi vil som mennesker komme til at bevæge os rundt på arbejde i langt større dele af Verden end vores forgængere. Vores børn og børnebørn vil være ekstremt mobile set med vore øjne.

Men det er ikke blot arbejdet, der er blevet mere mobilt. Ferier og fridage har også en tendens til at involvere mere mobilitet. Ferie og fridage er ved at udvikle sig til de små hurtige pauser på 3-4 timer, en lille smuttur på 1-2 dage, en forlænget weekend på 3-4 dage og ferierejser på 1-2 uger. Samtidig er disse fritimer, fridage og ferier præget af aktivitet frem for afslapning. To uger på ryggen på en solkyst fylder i dag mindre i ferieregnskabet end for 20 år siden. Vi vil se Verden eller de nye omgivelser og deltage i aktiviteter og begivenheder. Derfor bliver mobilitet en væsentlig del af fremtiden ferier og fridage.

Hjemmet som base
Mere bevægelse, mere mobilitet og mere transport bliver resultatet. Svaret på denne omskiftelige tilværelse er en større betydning af hjemmet. Moderne mennesker vil få endnu mere brug for genopladning end i dag, og derfor kommer hjemmet til at spille en større rolle som det faste holdepunkt og stedet hvor verden kan glemmes for en stund. Ditto familien, der vil udgøre den faste sociale relation i en omskiftelig verden. Jo mere mobile vi bliver, jo større betydning vil vi tillægge hjem og familie.

Mobilitet betyder trafik og energiforbrug
Kraftigt voksende mobilitet vil medføre voksende trafikmængder og behov for at udvikle plads til nye trafikmønstre. Det vil vedrøre alle dele af trafik og transport – både den individuelle og den kollektive. Det vil også betyde, at de byer og geografiske områder, der søger at begrænse trafikken gennem restriktioner eller ved at undlade at udbygge de trafikale årer, vil blive gammeldags og ude af stand til at generere vækst på linie med resten af Verden.

Der vil også være behov for at udvikle de mindre trafikårer til tværgående trafik og mobilitet i de større byer. Det kan være med nye midler som el-minibusser, metro, sporvogne, men måske også med specielle, individuelle transportmidler. Mere trafik vil ofte betyde mere energi – men det er heller ikke forkert at bruge energi, derimod kan udledning fra energiforbrug være et problem.

Bragt i Energinoter, maj 2012

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x