Tid og tidsforbrug - det er ikke som vi tror!

Vi arbejder mere og mere og har mindre og mindre fritid. Næsten enhver dansker på arbejdsmarkedet vil kunne bekræfte det og berette om en presset og stresset hverdag.

Vi er mindre og mindre sammen med vores børn, som tilbringer det meste af deres vågne tid i daginstitutioner og skoler.

Vi har for lidt fritid, og vi finder ikke tid nok til alt det, vi gerne ville i fritiden. Alt for meget tid går med alt det, vi ikke har lyst til.

Alt sammen myter, der ikke holder!

Alle disse påstande er forkerte og er en del af de myter, vi danner om vores egen tid. Ligesom myten om, at alle de nye køkkenet fra før krisen står ubrugte hen og aldrig bliver brugt til madlavning . Allerede dengang kunne Jens Bonke i sine tidsforbrugsundersøgelser, som han har lavet over en årrække i både SFI og senest i Rockwoolfonden, vise et andet mønster. Danske børnefamilier lavede mad sammen og spiste sammen seks ud af syv dage om ugen.

Vi arbejder mindre end i 2001 og 2009

I dag arbejder vi mindre end vi gjorde i 2001, men vi tror, vi arbejder mere.

Danskernes egen vurdering af deres arbejdstid var i 2001, at vi arbejdede 37,7 timer om ugen i gennemsnit. Den faktiske arbejdstid var dengang på 34,5 timer. Da vi kom ind i kriseårene i 2009 troede vi, at vi arbejdede 39,3 timer om ugen i gennemsnit, mens det virkelig tal var faldet til 33,2 timer.

I 2015 er der sket endnu et dyk i arbejdstiden ifølge de kørsler Rockwoolfonden og Danmarks statistik har foretaget. Nu arbejder vi, hvis vi er ansatte i virksomheder eller den offentlige sektor blot 31,2 timer om ugen.

Vi tror, vi arbejder mere og mere, men i virkeligheden arbejder vi mindre og mindre. Tallene er ikke helt sammenlignelige, da også selvstændige mv. indgår i tallene fra 2009 og 2001, men tendensen er klar.

Mange vil nok fremhæve, at vi så bruger mere tid på transport til og fra arbejde. Men det holder ikke. Der er ikke ændringer af betydning i transporttiden fra 2001 og frem til i dag. Så det er ikke herfra, opfattelse af mere arbejde kommer.

Fritid, spisning og toilette

I den seneste tidsforbrugs-undersøgelse har vi samlet lige omkring 9 timer og 20 minutters fritid på en gennemsnitlig ugedag. Der er kun tre minutters forskel på mænd og kvinder i kvindernes favør. Fritiden er vokset med tre kvarter pr. gennemsnitlig ugedag siden 2001. Frem til 2001 voksende fritiden også i forhold til 1987. Så vi får mere og mere fritid – og ikke mindre og mindre, som vi tror.

Fritiden er dog blevet mindre aktiv siden 2001. Der er blevet en times mere passiv fritid med tv, radio, musik, afslapning og passivt socialt samvær i hjemmet samt IT og læsning. Det sociale samvær i hjemmet er vokset med et kvarter pr. dag til 1 time og et kvarter i forhold til 2001.

Den aktive fritid er derimod faldet til at udgøre ca. 1 ½ time og udgør et kvarter mindre end i 2001. Der er dog ikke vores motions- og sportstid. Det er især gruppen ”andet” i aktiv fritid, der er faldet sammen med det aktive samvær uden for hjemmet med teater, bio, restauranter mv. ”Andet” er det vi gør udenfor hjemmet, som ikke rigtig kan puttes i en kategori. Her skal vi huske af de fleste tal er fra under krisen, og kriseår er næsten altid præget af en bevægelse tilbage mod hjemmet.

Vi har morsomt nok også reduceret vores tid på toilette og personlig pleje. Hvor kvinder i 2001 brugte 53 min om dagen på dette, er kvinder nu nede på 42 minutter, mændenes tid til toilette er faldet til 34 minutter, et fald på 8 minutter på en gennemsnitlig ugedag (hverdage og weekender regnet sammen). Vi er dog stadig langt fra 1980ernes lavere niveau.

Vi er mere sammen med børnene

Hver forælder bruger i dag i gennemsnit mere tid på deres små og mellemstore børn end tilbage i 2001. Tidsforbruget er øget med næsten et kvarter på hverdage og knap 20 min. på en weekend-dag. Det er far, der har forøget sit tidsforbrug på børnene, mens mors er faldet en lille smule. Hun bruger i dag 3:08 timer på små børn mellem 0-2 år i direkte omsorg, mens far ligger på godt 2 timer. Mor bruger faktisk næsten et kvarter mindre på direkte omsorg for de helt små i dag i forhold til 2001, mens far har forøget sin tid med over en halv time.

Der er et lignende mønster for de 3-5 årige, mens der ikke er de store ændringer for de større børn bortset fra lidt mere tid til dem i alt. Så vi bruger altså mere tid på vores børn i dag end tidligere.

Det er i øvrigt kvinder med lang uddannelse, der er allermest sammen med deres små børn, og pudsigt nok er det ofte de samme kvinder, der har allermest dårlig samvittighed over ikke at være sammen med deres børn.

Når vi medregner tiden sammen med børnene i forbindelse med alle andre aktiviteter end direkte omsorg – spisning, tv, samvær i familien etc., så en danske kvinder mere sammen med deres børn på en gennemsnitlig dag end de er på arbejde.

Tidsregnskabet passer faktisk

Vi bruger mindre tid på arbejde, og mere på fritid og børn. Vi er mere hjemme end tidligere og bruger tiden mere på de nære ting, børnene og hjemmet. Danskerne har fået det, vi har givet udtryk for, vi gerne vil have. Mere tid til os selv og familien.

Men alligevel hører vi altid det modsatte. Stress omtales også ofte i den sammenhæng. Men vi er altså ikke stressede på grund af øget arbejdstid, men måske på grund af øget arbejdstempo og flere krav til fritiden.

Gennem vores iscenesættelse af vores liv udtrykker vi, at vi har utroligt travlt. Det har Jens Bonke også påvist i en anden undersøgelse. Mennesker, der arbejder på nedsat tid eller deltid undervurderer deres egen arbejdstid, mens mennesker, der arbejder over 37 timer om ugen overvurderer deres arbejdstid. Jo mere vi arbejder, jo mere at overvurderer vi vores faktiske arbejdstid. Arbejder vi 40 timer, tror vi, vi arbejder 45 timer. Arbejder vi 50 timer om ugen, tror vi, vi arbejder 70 timer om ugen.

Her ligger grunden til en del af den iscenesatte travlhed. Det er i dag i samfundets top, at man arbejder mest og har mest travlt. Den gammeldags direktør som i tv-serien Matador eller i gamle film kunne gå direkte hjem efter en lang frokost og mødte ikke før kl. 10. I dag er direktøren jagtet bytte hele døgnet rundt og i store dele af weekenden.

Derfor vil vi alle så gerne have travlt. Det er de vigtige med de høje positioner i samfundet, der har travlt. Så vi iscenesætter vores travlhed og dermed egen betydning, mens vi arbejder mindre og har mere fri.

Fremtiden og tiden

Vi vil bruge mere tid på aktiv fritid, når økonomien bedres og vi vil igen leve et mere aktivt og mere omkostningsfyldt udeliv. Restaurantbesøg, underholdning og fysiske aktiviteter vil udvise vækst.

Tidsforbruget på børnene og hjemmets sysler som madlavning og rengøring mv. vil blive demokratiseret yderligere med mere ligestilling mellem mænd og kvinder og en større valgfrihed af rollerne. Mændene er for alvor ved at finde sig en aktiv rolle som far, og derigennem få mere magt i familiens daglige liv, men kvinder vil bytte børnetid ud med fritid og måske også lidt mere arbejdstid.

Tiden til toilette og på toilettet? Lad mig vove det ene øje og sige, at der vil blive brugt mere tid på det i de kommende år, da økonomisk opsving normalt også giver sig udtryk i lidt mere dyrkelse af en selv og af kroppen, så vi nærmer os tilstanden fra 2001 igen.

Publiceret her på siden i 2017