2025-planer og fremtiden

Kan man forudsige fremtiden, som Regeringen i dag søger at gøre det med 2025 planen? Sporene for fremtidens offentlige sektor lægges i dette efterår. Det korte svar med forudsigelsen er nej. Der er alt for mange usikre elementer i de kommende 8-9 år til at kunne lave det regnestykke, der udsiger nogenlunde præcist, hvordan statens finanser er de kommende 8-9 år. Bare det at forudsige væksten de kommende år er stort set ikke muligt.

Økonomiske prognoser tager faktiske stort set altid fejl. På økonomisk institut på Århus Universitet og i arkiverne på Jyllandsposten har man i nogle år gemt de gamle økonomiske forudsigelser for væksten i samfundet i de kommende 6 til 18 måneder. Selv så tæt på nutiden, er de faktisk altid forkerte, og afvigelser er ikke små. Man forventer 2% i vækst og ender med 0,5%. Man forventer en afmatning og kun 0,4% til 0,5% vækst og vi slutter på 1,8%,n år regnebrættet er gjort op. Forudsigelse af økonomi på 8-9 års afstand er ganske enkelt ikke muligt.

Ved regeringen og embedsmændene i Finansministeriet ikke det? Jo, de gør, men man arbejder alligevel med 2025 planen, da det politisk giver nogle klare fordele. Ved at regne tilstrækkeligt langt frem, kan man skabe indtrykket af en økonomisk råderum, som politikerne kan handle indenfor. Der kan blive råd til forbedringer og skattelettelser i samme omgang, frem for det kedelige årlige arbejde med finansloven, hvor der efterhånden kun flyttes rundt på 0,2 – 0,5 procent af de samlede statslige udgifter. De samlede offentlige udgifter i 2016 er sat til ca. 1.100 mia. kroner – altså mere end tusinde milliarder kroner.

Teknikken i de kommende forhandler, som jo ikke med garanti vil lykkes, er, at partierne først bliver bedt om at nikke til det beregningsgrundlag, der udgør 2025 planen. Derved skabes der en ret stor pulje af milliarder, som nu kan bruges til at opfylde de forskellige partiers hedeste ønsker for fremtiden. Det er lettere at få et stort forlig, når der er penge at dele ud. Det vil også gøre det lettere at indgå finanslove i årene fremover. Det var 2020 planens rolle især under den forrige regering. Hvis det går galt, er der også en rigtigt godt valggrundlag for den nuværende regering.

Kommer det store regnestykke så til at passe. Nej, slet ikke! Men det kan klares hen af vejen, som det hedder på politikersprog. Der bliver årlige tilpasninger, ændringer og andre tiltag, men det er ikke så vigtigt som muligheden for de store aftaler. I sidste ende er der jo så blot os skatteydere til at betale for eventuelle fejl i regnestykket. Bemærk at der helt automatisk vil være meget store forskelle mellem virkeligheden om føje år og det, man har regnet sig frem tid.

Den hedeste drøm for en politiker er, at opsvinget endelig kommer. Så er der nok regnet forkert, men der er flere penge til alt, og så er det næsten som at være Anders Fogh Rasmussen, der det meste af tiden regerede over et samfund i fremgang. Derfor kunne man hvert år betale Dansk Folkeparti for at gå med i finansloven.

Publiceret her på siden i 2017