Alting har en tid – også i fremtiden

Alting har en tid

for alt, hvad der sker under

himlen, er der et tidspunkt./

En tid til at fødes, en tid til at dø./

En tid til at plante, en tid til at rydde./

En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede./

En tid til at rive ned, en tid til at bygge op./

En tid til at græde, en tid til at le./

En tid til at holde klage, en tid til at danse.«

Prædikerens Bog.

Kapitel 3, vers 1 til 4.

Uanset ens religiøse standpunkt har sætningen »alting har en tid« en særlig universel betydning. Følelsen af, at alting har en tid, opleves glimtvis for de fleste. F.eks. den usynlighed, man som ældre kan have i en gruppe af unge, der mødes og fuldstændigt intenst lever i deres eget univers. Den følelse, som rammer en, når man ser småbørnsmødre og mindes den tid eller en særlig duft, som bringer minder fra en svunden tid frem i erindringen.

I sidste uge var jeg i biografen med min datter på 12 år og en veninde. Pludselig udbryder veninden:

"Åh Asta! Vi oplever så meget sammen, uanset om vi blot skal tage en bus, gå 200 meter, eller hvad vi foretager os, så oplever vi altid så meget sammen."

Selv om alting har en tid, så bør vi alle som mennesker – ikke mindst som ledere – pleje og øve os i den barnlige undren, den nysgerrige og oprigtig glæde over verden, mennesker, dyr og oplevelser, som kommer til os på alle mulige tidspunkter i døgnet og i livet. Det er uden tvivl et livsforlængende stof både for den enkelte og for organisationen.

Derimod er der i høj grad andre tidspunkter, hvor man skal forstå, at alting har en tid. Ofte er der en tid til den visionære ridder a la Don Quixote, som kæmper sig fremad mod nye mål og højder uden skelen til de praktiske forhindringer, som eventuelt måtte komme.

Det sker, at denne type af ledere hænger for længe i virksomheden eller organisationer, fordi de ikke opdager, at verden omkring dem har flyttet sig i en helt anden retning. Men på de rette tidspunkter er det også de store iværksættere, som bryder igennem med

revolutionerende nye produkter eller måder at gøre tingene på.

Andre gange er der en tid til den mere jordbundne og bondesnu væbner Sancho Panza. Her

finder vi de trofaste typer, som forholder sig praktisk til virkeligheden.

Denne type har været i høj kurs under krisen, hvor et stålfast røntgenblik på økonomi, produktivitet og effektivitet er og har været i høj kurs.

Det er ofte de ledere, som får virksomheden tilbage på rette kurs med de rigtige mål for øje og trimmet den i forhold til, hvordan verden ser ud i dag. Men det er også de ledere, som glemmer, at der skal visioner til for at sikre organisationen i fremtiden.

Det, som afgør den foretrukne ledertype, er ofte bestyrelsen, tiden, økonomien og markedet og mange andre elementer. Man ser mange gange en vekslen mellem disse to typer af ledere i virksomheder og organisationer. En, som kører fremad med fuld fart, og den efterfølgende, som samler op og fokuserer.

På arbejdsmarkedet har alting også en tid. Den enkelte kan opleve det på egen krop og over tid. At man kan gå fra at være tidens meget eftertragtede arbejdskraft i 30’erne og 40’erne til pludselig at blive betragtet som en, der har haft sin tid.

På fremtidens arbejdsmarked er det i virksomheden og organisationen afgørende at forstå dels, at alting har en tid, dels at der kommer en ny tid, hvor der er andre udfordringer og muligheder, som skal gribes. Derfor er begrebet og forståelsen for, at alting har en tid, noget, som alle ledere skal have i baghovedet hver eneste dag for at kunne handle i forhold til fremtiden.

Vi ved f.eks., at arbejdstyrkens størrelse reduceres på grund af befolkningens alderssammensætning og oplever allerede på nogle, f.eks. de erhvervsfaglige og sundhedsfaglige områder, mangel på arbejdskraft. Så tiden med masser af dygtig kompetent arbejdskraft og arbejdsgivere, som kan vælge og vrage mellem mange dygtige kandidater, er ved at rinde ud på en lang række områder.

Derfor skal den nære fremtids blik rettes fremad på branchen lokalt, regionalt, og globalt og ikke mindst på arbejdsstyrkens sammensætning på alder og fag i den enkelte virksomhed og en strategi for sikring af dygtig arbejdskraft i fremtiden.

Sidst, men ikke mindst, er det ret interessant, om en virksomhed eller organisation kan påvirke, om alting har en tid. Min påstand er, at man som virksomhed og organisation netop ved hjælp af den strategiske fornemmelse for fremtidens udfordringer og krav er med til at sikre, at virksomheden og organisationen også har en tid på længere sigt.

Kronik, Jyllands-Posten, august 2014