Babyer og magt - vi er snart 9 mia. mennesker

Verden er på vej mod 9 milliarder mennesker i 2050. Måske bliver det kun 8,5 milliarder. Så skulle det være slut med stigningerne – i hvert fald i denne omgang. Befolkningskatastrofen er på vej til at blive afværget, da især kvinderne i Asien er begyndt at få færre børn. For få år siden forventede FN at den samlede befolkning på jorden først ville toppe ved 12 milliarder. Men siden har det vist sig, at stigende velstand meget hurtigt fører til faldende fødselsrater.

Globaliseringen har ført til stigende velstand. Derfor får de asiatiske kvinder langt færre børn i dag end for få år siden. Et barns politikken i Kina har også givet et bidrag, og nu er Kina gået bort fra den på grund af faldende befolkning. Selv i Indien, hvor fødselskontrol ikke har været den store succes, er fødsels-tallene på vej ned. Men den indiske befolkning vil vokse i mange år endnu, da den er meget ung, og der er mange i den fødedygtige alder i de kommende år.

Europa har den modsatte problem. Fødselstallene er i bund, og der fødes alt for få børn til at vedligeholde befolkningen på ca. 500 mio. mennesker på lang sigt. Samtidig lever vi længere og længere og er ikke begyndt at arbejde tilsvarende længere op i livet – snarere tværtimod (bortset fra i Danmark). Forsørgelses-byrden stiger, og de unge familier får for få børn. Det er især i Sydeuropa og Tyskland, vi har problemet. De sydeuropæiske kvinder er holdt op med at få børn samtidig med, at de er blevet langt mere aktive på arbejdsmarkedet. I Norden er det omvendt. Her arbejder kvinderne meget og får mange børn. Hvorfor? De gode pasnings-muligheder og den familievenlige arbejdsdag er en af hovedforklaringer. Det mangler man i Sydeuropa. Dog er Frankrig undtagelsen med høje fødselsrater og lange arbejdsdage. Men den franske stat hjælper også godt til med måltider i skolen, tidlig skolegang, lang barsels-orlov og pasning for de mindste.

USA er mellemvaren. Befolkningen er i dag på 300 mio. og den forventes at vokse til 400 mio. på 40-50 år. Men det er ikke den traditionelle, hvide middelklasse kvinde, der får de mange børn. De kommer fra de nye amerikanere – indvandrerne. De får mange børn pr. kvinde. Det er også indvandring der vil bidrage med flest nye amerikanere i den kommende 40-50 år.

Befolkning er også politik. Hvis et land er et stort land, vil det have potentiale til at være meget magtfuldt. Det kommer dog ikke af sig selv. Det skal også være et rigt lang med en højproduktiv befolkning. Kina har været et dominerende land i langt de fleste år af den kendte verdenshistorie, og på mange måder er Kina og også Indien ved at genindtage deres traditionelle rolle som magtfulde stater. Befolkningen er stor – ja næsten enorm – om med de nye roller i den globaliserede verden og den kraftige økonomiske vækst, bliver de også meget rige lande, der kan gøre sig gældende som stormagter.

Europa har mulighed for også at gøre sig gældende. Men det kræver, at området ikke stagnerer på grund af manglende økonomisk vækst. Der er en klar sammenhæng mellem befolkningssammensætningen og væksten – jo ældre en befolkning, jo mindre vækst. Derfor er børn også magtpolitisk afgørende. Babyer skaber langsigtet magt, hvis de også kan omsættes til økonomi og fremgang.

Publiceret her på siden i 2017