Beløn de unge og beskat de gamle

Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og det eneste vi ved med sikkerhed, er at problemet bliver større i de kommende 10 år. Først engang efter 2017 begynder det at hjælpe lidt med nye, store fødselsårgange på vej ud på arbejdsmarkedet, men selv til den tid vil det ikke være nok.

Miseren skyldes for få børnefødsler i 1970erne og første halvdel af 1980erne. Hvem var det, der ikke fik de børn de skulle for at skaffe hænder nok? Den store generation fra efter 2. verdenskrig – 68-generationen. De havde travlt med oprør og nye livsformer, men ikke med babydragter og børneværelser.

Derfor forekommer det seneste politiske forslag på at løse problemet - at give flere penge til 68-generation for at blive bare et par år til på arbejdsmarkedet – som at belønne fartsynderen for at køre for stærkt. Dertil kommer, at det forslår som en skrædder i helvede. At belønne 68-generationen endnu engang er dybt godnat og hjælper højst et par år! Om den generation kan man sige, at så meget medvind ikke kan skyldes tilfældigheder, men må skyldes en politisk alt for velvillig indstilling til netop den generation. Endnu mere hjælp til de velbjergede, der har fået alle deres ønsker opfyldt, hjælper ikke. De foreslåede lempelser i forhold til udlændige går i den rigtige retning – at belønne dem, der virkeligt kan gøre en forskel – men er for små til rigtigt at batte noget.

Skal vi øge indsatsen på det danske arbejdsmarked, skal vi belønne dem, der virkeligt kan få noget ud af at yde en arbejdsindsats. En arbejdsuge på 37 timer er ikke særlig lang sammenlignet med det meste af verden. Vi arbejder nok hurtigt og effektivt i Danmark, men ikke længe. Man kan øge indsatsen på arbejdsmarkedet ved at give en ekstra belønning til de unge og yngre, der arbejder længere. Fjern topskatten på arbejde ud over de 37 timer om ugen. Giv en ekstra skattefordel til dem, der arbejder over. Beløn børnefamilier, hvor begge arbejder fuld tid med et ekstra tilskud til rengøring, børnepasning og alle de andre praktiske gøremål, der skal til i en familie med lang arbejdstid. Gør det til en god forretning for bistandsklienten at tage et arbejde. Beløn selvstændige med lang arbejdstid. Giv rabatkort til bus og tog til unge enlige forældre og fjern mimrekortet.

Det er forslag, der er rimelige i forhold til vores nuværende skattesystem. Men skal jeg foreslå noget, der matcher den politiske overbudspolitik overfor 68-generation, der er blevet belønnet med skattefrie kroner for hvert års arbejde ud over efterlønsalderen og nu skal have et skattefrit år for at arbejde som 64 årige, vil jeg foreslå følgende for de unge og yngre: Skattefrihed for at arbejde i barselsorlovsperioden, betalt efteruddannelse i form af løn, når det sker samtidig med en fuld arbejdsuge, skattefrihed for unge fra de afslutter deres uddannelse til de fylder 26 år, og kun 20% skat på arbejdsindkomst for bistandsklienter under 50 år de første to til tre år med normalt arbejde.

Men vi kan gøre det endnu mere simpelt. Fjern arbejdsmarkedsbidraget totalt eller så meget som muligt og beskat i stedet al indkomst, der ikke stammer fra arbejde, hårdere – eksempelvis pensionsudbetalinger. Det er hul i hoved at have højere skat på arbejde end på andre indkomster, når vi har mangel på arbejdskraft. Det er også hul i hovedet at belønne de kommende rige pensionister med en skatterabat på deres pensionsudbetalinger i forhold til deres lønindtægter.

Beløn de unge og beskat de gamle – det er opskriften på flere mennesker på arbejdsmarkedet. Men desværre er der mange vælgere over 60 år. Spørgsmålet er, om der er politisk mod nok i landet til at røre ved deres privilegier – svaret er indtil videre et rungende nej!

Publiceret her på siden i 2008