Boligdrømmen anno 2020-25

Det store skifte i boligdrømmen er undervejs. Vi danskere er på vej til at vække drømmen om parcelhuset, rækkehuset og det lille sted på landet op fra sin finanskrise søvn. Denne drøm har ligget i dvale i nogle år, da det var uopnåeligt og risikabelt at købe parcelhuse.

City-dwellers, city-slickers eller Young Urban Professionals – yngre karriere-orienterede byboere har fået mange kælenavne før og under krisen. Kælenavnene afspejlede også, at det var blevet nødvendigt at blive boende i byen. Ejerlejligheder kunne ikke sælges, bankerne ville ikke låne penge til en ung families huskøb, reguleringen af finanssektoren var blevet så stram, at kravene til sikkerhed og indtægt i virkelighed afskar mange fra at låne penge, og barkerne fra at yde lån. Der var ikke andet for end at klemme sig sammen i den to-værelses eller tre-værelses lejlighed – også med et til to små børn.

Nødvendigheden blev til en dyd. Kompakte boliger indrettet som en lystsejlbåds cockpit, cafe latte tilværelsens forlængelse med Christiania cykel til at køre børnene i, fælles højbede i gården, fælles ko på Lolland og bybier i tagetagen blev det nye sort. Det blev så moderne, at trangen til plads, lys og luft blev gjort til skamme og afskrevet som håbløst gammeldags. I horisonten svævede visionen om at alle knap 6 mio. danskere ville ende som storbybeboere.

Nu stråler morgensolen igen over forstæderne og de mindre og mellemstore byers parcelhuskvarterer, og de unge familier får ja i banken og ja fra hinanden til at flytte ud og realisere den drøm, der hele tiden har været der om lys, luft og plads til familien, børnene og de voksne.

Der er bedre skoleveje i forstæderne og provinsen. Der er mindre forurening i gaderne, daginstitutionerne har rigtige, store legepladser og ikke blot en baggård eller et legeareal på 1. sal., skov og strand kan ligge lige om hjørnet uden at prisen på huset er astronomisk høj. Man behøver ikke skovbørnehave for at sikre børnene et liv i naturen.

Vi har i de senere år gennemført en række surveys af danskernes boligdrømme i forbindelse med bosætningsundersøgelser og andre undersøgelser af boligpreferencer. Vi har også foretaget rigtig mange dybdeinterview med unge og yngre familier i denne sammenhæng. Drømmen for langt de fleste er helt entydig og klar. En større bolig, der er til at betale og som har de kvaliteter, de søger.

Mange ville gerne blive i den storby, de boede i, men havde simpelthen ikke råd, hvis kravene til boligen skulle opfyldes. For over 70% af de interviewede var prisen afgørende eller af stor betydning. Så i første omgang sker udflytning til den genopvågnede parcelhusdrøm med pengepungen stærkt i bevidstheden.

Det vil ligeså stille ændre sig, så den flytning fra storbyen, der er en nødvendighed for mange småbørnsfamilier for at opfylde deres boligdrømme, bliver til en dyd. Derfor vil boligdrømmen i 2020-25 blive præget af den fortolkning, vi giver vores livsvilkår på samme måde som bylivet blev en fortolkning af en nødvendighed under finanskrisen.

Parcelhus- eller rækkehus-drømmen vil blive beskrevet og iscenesat i de kommende år. Forvent tv-programmer a la ’derfor valgte vi huset’ og ’Vores drøm om lys og luft på landet’. Forvent også lange artikler i boligbladene, der forklarer, hvorfor man skal flytte derud, hvor børnene kan vokse op og trives, mens far og mor pendler til arbejde og skaffer alt til den nye hjem. Drømmen kan sagtens indeholde en elbil, kørselsordninger, nye toglinier og være grøn og miljøvenlig. Det vil den være for mange.

Men der er også drømme, der bare skal vækkes til live. Vores interviewpersoner boende i byerne fremhæver i stort omfang mulighederne for at sidde på terrassen og grille med vennerne uden indsyn udefra, mulighederne for at have et stort værelse til hvert barn, mulighederne for det gode liv i køkken-alrummet og græsplænen til leg og boldspil. Mange af dem err selv vokset op i parcelhuskvarterer og har drømmen med fra barndommen.

Huset skal modsat tidligere helst være en nybygget firkantet kasse med en særlig mursten yderst. Ellers er vi tilbage til patriciervillaen og murermestervillaen. Huset fra 1960erne og 1970erne kommer ikke sidst – mange unge kan se ombygnings-muligheder og er glade for den direkte adgang til have og terrassen. Det er parcelhuset fra 1990erne med integreret vognly, afvalmet sortglaserede tegntag og køkken-alrum med flisebelægning, der kommer sidst på ønskelisten. Men det skal nok komme tilbage igen om nogle år, når det er nogle helt andre unge, der danner familie og flytter i parcelhus.

Læs videre på:

Bosætningsanalyse, Herning Kommune (pdf)

Bosætningsanalyse, Skanderborg (pdf)

Efterspørgsel efter boformer og disponering af arealer til boformer, Aarhus Kommune (pdf)

Publiceret her på siden i 2017