Boligen i 2062

- Efter byggeboomet

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
En forårsdag i 2062 skinner solen ned over rækken af røde tage på det over hundrede år gamle byggeri i 4 etager. Engang boede der en hel familie i en 2½ værelses lejlighed i disse bygninger. Nu er lejlighederne slået sammen 2 eller 3 og omdannet til andelsboliger, hvor der typisk bor en person – ofte unge eller mennesker i senioralderen. Indretning består af et meget stort rum – et ”loft”, hvor næsten alt i boligen er samlet – køkken, spisebord, taleskærm og holografisk scene. Der er derudover et bade-sundheds-aktivitets-rum, og et soveværelse i lejligheden.

Ude bag bakkerne et stykke inde i skoven ligger et nybygget boligområde. Her har 25 familier med børn slået sig ned i en tæt, halvhøj, nybygget landsby, hvor de enkelte boliger - ud over at være på ca. 300 kvadratmeter - også har en række fællesfaciliteter samlet i bebyggelsen: Arbejdskontorer med alt i e-kontakt, swimmingpool, sportsplads, naturaktivitetsområde, festlokaler kan benyttes af alle. Hertil kommer også den lille skov, husene er bygget delvis ind i – det er beboernes egne rekreative omgivelser. Disse boliger er bygget af boligforeningen Åbyhøj, hvis officielle navn er i dag Samejeforeningen Åbyhøj.

Der er sket noget med vore boliger de seneste 60 år. Vi bor ikke i de samme boliger, som vi boede i ved årtusindeskiftet. Dengang var der begyndende boligmangel – der blev bygget alt for lidt i Danmark. Da politikerne endeligt gjorde noget ved problemet, betød det lige så store ændringer på boligområdet, som dem, der fandt sted efter 2. verdenskrigs afslutning i 1945. Vi fik i løbet af 2010-2035 et kæmpe byggeboom i nye huse og lejligheder. Samtidig blev næsten alle de gamle bygninger renoveret og omdannet til tidssvarende boliger.

Vi bor i boliger, hvor halvdelen er bygget siden 2002. Vores boliger er blevet meget større, og en almindelig familie med børn har i dag næsten altid over 250 kvadratmeter at udfolde sig på. De enlige har oftest over 140 kvadratmeter. Så der er masser af plads i de danske hjem sammenlignet med for 60 år siden.

Den almennyttige sektor eksisterer også i dag, men på andre vilkår. Det hedder i dag samejeboliger, men mange kalder dem bare for andelsboliger. Frem til begyndelse af byggeboomet var det i en årrække meget svært for almene selskaber at få lov til at bygge nyt. Samtidig blev boligerne i en mindre del af sektoren tilbudt lejerne, og der skete derfor i nogle afdelinger en opdeling af beboerne i lejere og andelsboligejere. Det fik den almennyttige sektor til at overveje en ny struktur. Den nye struktur betød, at man i stedet for at sælge boligerne enkeltvis i udvalgte afdelinger valgte at omdanne stort set hele sektoren til samejeboliger. Det er egentligt andelsboliger, hvor der blot er dannet en samlet forening over de enkelte andelsboligforeninger. Her kan man tage nogle overordnede beslutninger af betydning for hele det område, boligerne ligger i. Det minder mest om grundejerforeninger og lignende frivillige sammenslutninger. Omdannelsen gik hånd i hånd med en gennemgribende reform af boligmarkederne i Danmark. I dag er der kun tre boligformer tilbage – ejerboligen, andelsboligen og udlejningsboligen. Afskaffelse af kø-princippet skete samtidig med afskaffelsen af andre særprivilegier på boligområder - herunder rentefradrag og de billige gamle lejligheder.

Der er stadig mennesker i Danmark med boligproblemer, de ikke selv kan løse. Her træder det offentlige til, men i stedet for at være en opgave, der udelukkende bliver varetaget af de almennyttige boligselskaber, er det i dag alle udlejere, der løfter opgaven. Sociale boliger købes som ydelser af kommunerne, og de vælger efter beliggenhed og beskaffenhed. Man får den bedst mulige bolig til en fornuftig pris. Men de fleste sociale boligproblemer løses ved at give tilskud til det enkelte menneske. Hvis man er enlig forsørger og har brug for mere plads, end man har råd til, kan man opnå tilskud til at bo – også i andelsboliger. Kommunen får så andel i en eventuel gevinst ved et senere salg af andelsboligen.

Publiceret her på siden i 2008

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x