Danskernes sundhed anno 2030

Marianne Levinsen, Forskningschef / 10. sep 2015

Den personlige sundhed er tæt forbundet med angsten for de ting, som vi meget gerne vil undgå nemlig alvorlige sygdomme og døden. Sidstnævnte kommer jo på et tidspunkt men må gerne vente på sig. De fleste af os har overskud og vil gerne arbejde med egen sundhed i håb om, at det giver et bedre og længere liv.

Historisk var det primært husmoderen, som stod for familiens sundhed i det daglige. I dag er det staten, kommunen, daginstitutionen, skolen og arbejdspladsen, som også spiller ind og har holdning til, hvad vi skal spise og hvor meget, vi skal bevæge os.

Sundhed er gået fra at være et privat anliggende til at være en del af den offentlige arena med mange aktører, som har meninger og råd til os om, hvordan vi skal optimere vores sundhed.

I dag er danskernes sundhed fyldt af paradokser. Vi bruger mere tid og energi på at tænke på sundhed og køber meget udstyr. Der udgives masser af sunde bøger med opskrifter på det sunde liv, og samtidig stiger vores BMI stille og roligt over tid.

Vi er udfordret og forvirret af de mange valgmuligheder og produkter at vælge i mellem. De sidste årtier er der sket en eksplosion i de mange valgmuligheder også af sunde fødevarer, når vi skal købe ind til os selv og familien.

Vores viden og adgang til viden er langt bedre i dag end tidligere. De sidste 20 år er det for alvor sat ind på at få viden om kost, motionsvaner og sammenhænge mellem kost/motion og sandsynligheden for at få visse sygdomme.

Kort sagt, vi har fået mere adgang til viden, flere råd, vejledninger og muligheder, men det gør os ikke altid mere afklarede og sikre.

Frem mod 2030 vil vi på sundhedsområdet se fire markante trends

For det først den personligt designede sundhed, hvor man ud fra forskellige test og analyser finder frem til optimale kost og motion for den enkelte. Hvert familiemedlem får sin helt individuelle sundhedsanaly-se og følger herefter sundhedseksperters anvisning på kost og levevis. Det betyder en øget vækst i sund-hedspsykologer, motion- og livstilcoaches, som skal assistere os i den designede sunde livsstil. Det er en trends, som vi især vil se i de store byer f.eks. på Østerbro i København og på Frederiksbjerg i Aarhus.

Den næste trends er den digitale sundhed, hvor den enkelte ved hjælp af forskellige digitale devices bliver vejledt til at gøre det rigtige. Det kan være en kost-app til mobilen, som udregner den præcise og effektive kostplan til dig efter de personlige sundhedsdata, som du har sat ind i den. Du kan tilføje dit budget og eventuelt de produkter, du absolut ikke kan lide.

På badeværelset får mange den personlige målestation for blodtryk, puls, fedtprocent og andre sundhedsmål. Kronikere og alvorligt syge har en særlige opkobling med kontakt og dialog med de sund-hedsprofessionelle. Teknologien tager hånd om din sundhed.

En tredje markant trend vil være ”jeg gør, som jeg vil”. Mange udtrykker det sådan, at der er så mange forskellige og modsatrettede anvisninger og råd om sundhed. Ikke mindst skifter disse anvisninger hele tiden og forvirrer mere, end de klargør, hvad det er bedst at gøre for at opnå den optimale sundhed. Derfor opgiver en del at finde ud af det og gør i stedet, som de har lyst til og mener også, at det er den sundeste måde at leve på.

Den sidste markante trend er sund co-creation mellem myndigheder og virksomheder. Det betyder, at myndigheder og virksomheder f.eks. fødevareproducenter arbejder sammen for at skabe specielle og målrettede produktlinjer til de f.eks. diabetikere, KOL-patienter, undervægtige mv. Som konsekvens kan man på vejen gennem butikken nemt finde og købe de produkter, som optimerer din sundhed og/eller hjælper bedst på din sygdom.

Alle fire trends vil vi for alvor se springe ud i de kommende år. Da jeg præsenterede disse tendenser på folkemødet på Bornholm, stemte publikum på det mest sandsynlige i 2030. Det var den sunde co-creation, som løb med sejren.

Bragt som artikel i tillæg til Jyllands-Posten, august 2015