De unge samplede og den virtuelle selvfølgelighed

Over 95 % af alle børn går i dag i børnehave i løbet af deres opvækst. Derved socialiseres de på en anden måde end nutidens voksne, der blev opdraget i baggårde og på villaveje. I dag er det børnene i folkeskolens mindste klasser, der giver mange skolefolk problemer. Det er i disse år et stort problem i indskolingen, at børnene i daginstitutioner har lært at gøre det, de selv kan lide og er gode til. De har lært at danne deres egen kultur, mens de anvender de voksne som en ressource, når de har behov for det. Disse børn passer meget dårligt ind i folkeskolens enhedskultur og krav om konstant hensyntagen til læreren og de andre børn. Det giver problemer! (note 1)

Kommunikationsteknologi er for nutiden børn og unge en selvfølgelighed, der begynder med Pixi-line på computerne i 3-4 års aldrene, en Nintendo ds på bilens bagsæde på ferierejsen, og omkring de 6 år udvides med mobiltelefonen, MSN chat, Facebook og vinklen via webcams til vennerne over Internettet. Det sidste tager vi lige i langsom form for de uindviede: Microsoft har opbygget en special hjemmeside til chat. Man kan på computeren se, om ens bekendte og venner er logget på, selv om man ikke har tændt programmet. Så når nogen kalder på én, kan man gå direkte på. Der kan tilkobles et såkaldt webcam – et lille billigt videokamera – til computeren og Microsofts programmet. Så kan man se hinanden, mens man skriver. Med mikrofon som ekstraudstyr, kan man også tale sammen - computerne bliver til en billedtelefon.

Hvad er der ved at ske med ungdommen? For at se, hvad dette fører til, kan vi kaste et blik på nogle af de unge, der er de første frontløbere for den nye generation – den samplede generation (note 2).

Den samplede generation

Udtrykket er først anvendt som titel på en bog om de alleryderste trendsættere blandt de unge i nutidens København skrevet af Søren Heuseler og Jørgen Staun. Men de fænomener, som beskrives af de to forfattere, er langt mere udbredte blandt de noget yngre end blandt nutidens unge i 20erne. Det er normalt sådan med tendenser, at de opstår som en reaktion mod nutiden blandt en lille trendsættende skare for efterhånden at brede sig til større dele af befolkningen over tid. Vi vil derfor kunne genfinde de samplede tendenser om nogle år blandt den største del af de unge, der til den tid vil være i 20erne.

Hvad er det samplede kendetegn ved de kommende unge? Udtrykket sampling anvendes til at beskrive det, man kan gøre indenfor musikken, når man snupper en bid af en musikstrofe og overfører denne specielle sound til et helt andet elektronisk instrument. Derved sammensætter man sin musik af alle de forskellige bidder af andres musik, man selv kan skabe noget nyt ud af. Overført til at leve betyder det, at de kommende unge vil sammensætte deres liv af de forskellige bidder, de møder gennem deres tilværelse, og skabe deres eget liv ud af disse meget forskellige bidder. Man kan derfor også tale om en samplet livsstil – en mosaik af forskellige stumper.

En samplet livsstil betyder, at de kommende unge vil sammensætte deres liv af en række forskellige stumper. Det betyder også, at traditionelle karriereveje ikke vil tiltale dem. Det er meget betegnende for de yderste trendsættere, som vi har en beskrivelse af, at de på forskellig vis gør karriere via en række lystprægede valg kombineret med en række tilfældigheder.

Et andet led i den samplede identitet er, at man forestiller sig, man kan fortsætte med at leve et samplet liv også efter en eventuel stiftelse af familie med børn. Der vil ikke længere være tale om at betragte ungdommen som en overgangsfase til en mere moden del af tilværelsen, men for de fleste en forventning om, at den samplede tilstand er en permanent tilstand.

Disse unge vil heller ikke lede efter den store sammenhæng i livet, sådan som vi ser det i nutidens dannelses/udviklingsidealer. De vil være optaget af at gøre det, de finder bedst i netop den situation, som de befinder sig i, og ikke se frem til modning og yderligere udvikling.

Det situationsbestemte og situiderne

De kommende unge vil være mere situationsbestemte end nutidens unge. Det betyder, at de vil ændre præferencer i løbet af en uge, en dag eller en time. Det vil være den konkrete situation og de foregående begivenheder, der afgør, hvordan den unge vil forholde sig til et bestemt problem og en bestemt udfordring. Det betyder også, at det kan være svært at give en samlet opskrift på, hvad de - eller blot én bestemt ung - vil foretrække i uddannelsessystemet, herunder skolen. Den ene dag skal opgaverne nærmest få den unge til at flyve højt over skyerne på selv-realiseringens vinger, mens personen den følgende dag helst vil sidde med nogle lette opgaver uden for megen udfordring. Ansvar for egen læring indbefatter også, at man nogle dage ikke lærer noget.

Den psykologiske baggrund

De seneste års beskrivelser af det moderne menneske lægger næsten altid vægt på individualiseringen. Vi bliver mere og mere individualistiske som mennesker. Rent psykologisk kan man dog stille det spørgsmål, om vi altid har haft individer og altid vil have individer (note 3).

Går vi tilbage i middelalderen kan vi se tegn og spor efter en helt anden opfattelse af mennesket som en del af et hele. Det er den samme synsvinkel vi møder, når vi f.eks. med undren hører kinesere eller andre asiatiske folkeslag berette om, hvordan den enkelte må bøje sig for hensynet til samfundet og de mange. Individet har ikke stor værdi i disse kulturer og havde det heller ikke i middelalderens Europa, hvor man var født til sin position i samfundet og ikke kunne ændre den.

Siden da har individualismen været i fremgang. Men endepunktet for denne udvikling er ikke nødvendigvis individualisme i en ekstrem form. En grundtræk ved individet er, at det formes i løbet af vores liv – det modnes og får flere erfaringer. Et andet grundtræk er, at vi som individualister har en ydre opførsel og facade i forhold til en indre kerne, der ofte kun er synlig for nogle få. Der er indbygget modsætninger mellem det offentlige og det private i vores opfattelse af vores egen rolle. Det betyder også, at vi vil kunne søge ind til en motivationskerne med hensyn til vores rolle på arbejdsmarkedet og den hermed forbundne selvopfattelse og -iscenesættelse.

Hvis der findes et led efter den rene individualisme, hvor vores opfattelse ændres i forhold til, hvordan vi skal udvikle os, og livet ikke længere er en læreproces, men en række muligheder, der kan sammensættes lidt efter behov, men naturligvis også stadig efter de naturlige faser i livet, så kan man fortolke sådan en person som værende mere situid end individ. Personen bliver mere bestemt af en bestemt situation, end vi oplever de fleste er i dag. Et situidt menneske vil også kunne ændre retning i livet uden helt de samme svære kvaler, som det i dag giver individualister. Et menneske med en forbedret evne til at tilpasse sig situationer, forandringer og en stigende hastighed i ændringerne kunne man kalde for et situid (note 4). Det er der psykologer, der for tiden arbejder med at gøre. Det situationsbestemte arbejdes fremkomst finder sted samtidigt med denne nyfortolkning af mennesket, og det er nærliggende at koble de to fortolkninger sammen, så det situide mennesker naturligvis har et situationsbestemt forbrug og at fænomenet vil præge den kommende generation af unge.

Det situide skal ikke fortolkes så stærkt, så det beskriver mennesker i en patologisk tilstand. Der findes mennesker, der lider af psykiske sygdomme, som kommer til udtryk således at selv kendte mennesker betragtes som nye mennesker, hver gang man møder dem. Det situide er nærmere en beskrivelse af udviklingstræk hos især yngre mennesker, der i dag kan iagttages og ser ud til at ville udvikle sig yderligere med tiden gemme fremkomsten af flere yngre med disse tendenser.

Situationsbestemt rolle og personlighed

Skal vi genfinde dette fænomen blandt nutiden og fremtidens unge, skal vi se på den adfærd de udviser allerede i daginstitutionerne og de første år i skolerne. De er blevet socialiseret til at kunne skifte imellem forskellige situationer meget hurtigt. Man kan gå fra en gruppe til en anden og skifte adfærd undervejs. De socialiseres hver dag til at skifte adfærd om morgenen ved at gå fra familien til institutionen og igen til om eftermiddagen af skifte endnu en gang. Mange forældre oplever stor forskel i deres børn adfærd i henholdsvis hjemmet og institutionen. Det er børnenes tilvænning til omskiftelige miljøer, der gør det muligt for dem at ændre adfærd ved skiftene. Der er næsten altid stor forskel mellem regler og normer i institutionen og hjemmet. Når de kommer i skole udvides situationerne – de omskiftelige rums antal øges. Hjem, skole, SFO, fritidsaktivitet, hjemme hos skolekammerat mv. – de fleste børn har 5-6 rum at handle i næsten hver dag. Tilføjer vi også skilmissebørns to forældrerum, bliver resultatet blot tydeligere.

Resultatet bliver, at børnene i en tidlig alder lærer at manøvrere i mange forskellige miljøer. De socialiseres til at blive situider, der kan skifte imellem forskellige miljøer uden at blive forvirrede. De vil samle stumper til deres liv fra de mange rum og igennem dette udvikle sig hen mod at forme deres personlighed som præget af omskifteligheden. De vil ikke være de samme uafhængigt af tid og sted. De vil være tid- og sted-afhængige. De vil med andre ord have en personlighed i en sammenhæng og en anden i en anden sammenhæng.

Det virtuelle

Anvendelsen af teknologi er i dag en selvfølge for børn. For børn og unge på 10 år og mere er det efterhånden ikke blot en selvfølgelighed, men en livsnødvendighed. Den vigtigste ejendel for en teenagepige på 15 år er hendes mobiltelefon. For første gang i mange år er et teknologiprodukt mere udbredt blandt piger end drenge. Den er et vigtigt kommunikationsmiddel både som telefon og som sms maskine. Det interessante ved sms-erne er, at de bruges til at bekræfte kontakter med. Typisk sender man mange sms’er til de venner, man i øvrigt omgås meget. Unge sms’er ifølge teleselskabernes undersøgelser mest, når de er alene, og mange unge beretter også, at der egentligt ikke er noget interessant indhold i langt de fleste sms’er. Sms’ernes funktion er løbende at bekræftelse et gensidigt tilhørsforhold og fungerer gerne i grupper.

Dette gruppetilhørsforhold gør også, at man i eksempelvis detailhandlen må erkende, at en en-kelt kunde i butikken kan være repræsentant for et helt community. Der er i realiteten flere til stede i butikken, end man ser. Kunden kan være i færd med at beskrive sine indkøb eller den manglende betjening for 10-30 andre unge i samme alder, mens hun opholder sig i butikken. Overført til skolen, fritiden om andre dele af samfundsslivet betyder sms’erne, at man ofte har langt flere personer med i et rum end de tilstedeværende. De øvrige er en slags deltidsdeltagere i det, der foregår i rummet. De tilstedeværende er faktisk heller ikke helt tilstede i rummet. De er i kontakt med de andre i gruppen og derved også fraværende i det fysiske rum på samme tid som de er der.

For et år tids siden fortalte en præst mig følgende historie om unge: Han gennemførte med en flok piger på ca. 16 år efter-konfirmand-undervisning, hvor hovedkvaliteten i aktiviteten var, at de unge piger bedre kunne koncentrere sig om det egentlige budskab i denne alder end i den typiske konfirmandalder. Under en planlægningsmøde for en aktivitetsdag med 4 af de unge piger diskuterede de indholdet af en udflugt for hele gruppen. Pigerne arbejdede under mødet også med hænderne under bordet – dvs. at de sendte sms’er med mobilen – og efter en halv time oplyste en af pigerne, at der kom 20 med på udflugten. Hun havde sms’et til alle pigerne i gruppen og fået svar tilbage om deltagelse. Med andre ord var hele gruppen virtuelt til stede under planlægningsmødet!

Sms’er er blot begyndelse. Det virtuelle rum vil blive mere omfattende i de kommende år. Under rockkoncerter tager danske unge i dag billeder med deres mobiltelefon og sender billeder til venner og veninder under koncerten. Instant anmeldelse kunne man kalde det. Men i Japan er det ikke længere billeder, der sendes. Her transmitteres direkte fra koncerterne med video og lyd – næsten som at være det selv! I fremtiden vil vi se unge sende video fra fester, koncerter og også fra klasserum i skolerne, gymnasier og universiteter.

Vitualitet i grupper

Allerede i dag har de nye kommunikationsmidler ført til et andet mønster på en normal gå-i-byen dag. Unge, der samles på cafeer fredag eftermiddage ved endnu ikke, hvor de skal i byen henne. De begynder at ringe og skrive rundt – der kommer forslag på bordet – og klokken fem er første destination fastlagt. Aftenen igennem sendes beskeder rundt, og man samles som gruppe et nyt sted. Politiet har mange gange observeret, en hel fest flytter f.eks. kl. 1 om natten. Efter tip fra andre rykker alle gæsterne på en gang. Når aftenen er ovre har mange besøgt steder, de slet ikke kendte på forhånd.

Det virtuelle er blevet gruppebaseret. Isolering i cyberspace var et skrækbillede skabt af bekymrede pædagoger, lærere og psykologer. De unge bruger teknologien til at være gruppeorientere-de.

Forstå – forbyd ikke

Vil en 9. klasses matematiklærer være sikker på at afleveringsopgaver bliver læst og løst, så skal han blot sende dem ud på sms. Men det har den pædagogiske verden svært ved at forstå. I stedet har vi set en skoleleder forbyde mobiltelefoner på skolen, fordi nogle drenge tog en nøgenbillede af en anden dreng og sendte det rundt til andre. Her rettes bager for smed. Det er handlingen – at tage nøgenbilleder og offentliggøre dem, der er forkastelig – ikke mobiltelefonen. Men kuglepenne har jo også været forbudt. Skolelederen anvender sagen som instrument for sin egen afstandstagen fra mobiltelefoner.

Hvis vi i samfundet reagere med manglende forståelse for de unges anvendelse af teknologien reagere vi som kustoder, der vil bevare samfundet som et museum. Det skal vi lade være med. Men vores angst er forståelig. Alle teknologiske gennembrud har medført angst for fremtiden. I begyndelse skulle der gå en mand med et rødt flag foran bilerne for at advare mod dette nymodens djævelskab. I den danske tv-serie Krøniken er det tv’et, der er den nye uforståelige teknologi, og for nogle år siden var det Pc’en, der blev udskældt som fordærvende. Den ville gennem voldelige spil ødelægge den mandlige ungdom. Her viste forskningen, at computerspil er leg i grupper og ikke isolerende eller skadelige. Nu er det pigernes og drengenes mobiler, der står for skud. Forskningen vil om nogle år vise, at mobilterminalerne, som de er ved at ændre navn til at hedde, vil være det kommunikationsmiddel, der satte de unge i stand til at blive gruppeorienterede på en helt anden måde, end vi hidtil havde kendt. Grupperne fra børnehaven, skolen, ungdomslivet mv. kan gennem denne kommunikationsform for alvor gøre de unge i stand til at leve som situider og situationsbestemte mennesker. Det er gennem det virtuelle rum at sammen-hængskraften i fremtidens mennesker skabes.

Denne udvikling kan man naturligvis beklage og sågar modarbejde. Dermed bliver der plads i historien til dem, der arbejdede imod på samme måde som nutidens historiebøger indeholder beretninger om de bagstræberiske mennesker, der under renæssancen, reformation og borgerskabets endelige formering bekæmpede individualismen og forsvarede den overordnede ret for de privilegerede til at beholde deres privilegier.

Note 1: For en uddybning se: Jesper Bo Jensen, Morgendagens skole til morgendagens samfund, i , Nu er tiden til ende – en debatbog om fremtidens skole, ALINEA, 1999

Note 2: Jørgen Staun & Søren Heuselar: Den samplede generation, Informations forlag, 1999

Note 3: Se i øvrigt: Jesper Bo Jensen, Midt i en Mellemtid, JPBøger, 2001, kapitel 3

Note 4: Estrid Sørensen, "Menneskets historisk foranderlige værensform - fra middelaldermenneske over individ til si-tuid", oplæg på Copenhagen Business School, 14. marts 2001. Co-opfinder af begrebet "situid" sammen med Tine Jensen

Publiceret her på siden i 2008