De unge

Billede 1: En af mine gode venner beskrev for et år siden, hvordan en 16 årig pige havde provokeret sin 68er mor på det grundigste. Seksuelle eksperimenter, frihedstrang, piercing i hele kroppen og andre udskejelser, eller rejser til Langt-bort-i-stand kunne ikke bruges. Deltagelse i protestbevægelser, ny-feminisme eller andre politiske bevægelser heller ikke. Mor sympatiserede med det hele og mente endda, at det var bedre at være politisk til højre end slet ikke være politik. Men den dag datteren kom hjem og fortalte, at hun var konverteret til Islam og ville gå tilsløret i fremtiden, brast mors tålmodighed. Datteren havde endelig fundet et særdeles ømt punkt.

Billede 2: Da Irak-krigen startede, genopstod fredsbevægelsen, som mange stadig husker fra 1980erne. Der mødte omkring 100.000 mennesker op foran Christiansborg til en demonstration en søndag i marts i 2003. Men torsdagen efter var fredsbevægelsen væk igen. I hvert fald var alle de unge væk.

Billede 3: For nogle år siden blev en pige i Århus på 16 år interviewet til TV2. Det skete under en uddannelsesdag og hun blev spurgt om sine fremtidsplaner. Hendes første svar var: Jeg vil gerne være kendt. Da intervieweren ville bore lidt i svaret og spurgte ”for hvad”, kom svaret promte: Det er da lige meget. Senere fortale pigen, at hun over gerne ville arbejde med børn, og da hendes veninde indskød, at der jo også var dem med mapperne, sagde pigen, at hun også gerne ville være direktør.

Det, der er sket, er et skift i opfattelse af personligheden. Den unge pige kan godt konvertere til islam for at få sin mor til at hoppe i stolen. Det kan godt være, det ikke varer så længe med den nye tro for pigen, men hun har opnået, hvad hun ville. Før ville man ikke sætte sin personlighed ind på sådan et eksperiment. Deltagelse i Fredsbevægelsen en søndag i 2003 under invasionen i Irak er udtryk for det samme. Man kan godt være ung, fredsaktivist om søndagen, og planlægge en rejse i Israel om torsdagen eller i stedet være med at støtte en skole i Tanzania. Hurtigt motivation til deltagelse og ligeså hurtig af sted med problemstillingen. Been there – done that er hovedoverskriften i et liv, hvor man ikke længere leder efter en personlighed, men blot prøvet at opleve så meget som muligt.

De unges omgangskreds

For at få undersøgt disse tendenser nøjere, tilrettelagde vi i en række gruppe- og dybdeinterview med unge i alderen 15-19 år. De unges tilværelser er præget af mange personer, og de har en større omgangskreds, end man havde tidligere. Denne omgangskreds prioriteres på følgende måde ifølge de interviewede personer:

1. Venner – er de vigtigste
2. Familien – især mor
3. Aktivitetsvenner – bekendte fra sport, fritidsaktiviteter med vindere
4. Kæresten

Vennerne

Vennerne er vigtigst og de unge har i dag en stor vennekreds, som er delt op i tre koncentriske cirkler. Inderst som de vigtigste venner ligger en gruppe på 4-8 personer, som beskrives som de virkeligt nære venner. I stedet for slyngveninden hos pigerne eller den virkeligt gode kammerat hos drengene, har de i dag i stedet for en person en mindre gruppe af venner, der er rigtigt tæt på. Dem man kan betro sig til om alt – eller næsten alt. Der hvor frustrationerne over forældrene, kæresten eller andre personer for alvor for luft. Personerne går lidt på skift, så man godt kan være tæt på 2-3 stykker i en periode, og så ændre relationen lidt og skifte ud. Der er ikke tale om slyngveninder på skift, men blot at man i nogle uger eller få måneder ikke ses så meget for så igen at være meget sammen. Derfor ses de store opgør og skilsmisser mellem rigtigt nære venner ikke så tit som i gamle dage, da man typisk kun havde en person så tæt inde på livet af gangen. Til gengæld er denne gruppe af personer blevet meget betydningsfuld, og danner basis for de fleste unges liv. Men det er ikke en lukket kreds, der holder sammen, Hvis person A, har B, C, D, E og F i den helt nære vennekreds, så har C selvfølgelig A i sin helt nære vennekreds, og derud måske Q, W, X og Y. På den måde kommer A let i kontakt med Y og omvendt. Den helt nære vennekreds udgør et grundlag for at etablere mange kontakter og med større afstand end tidligere.

Det kan ses i den næste cirkel. Bland de gode venner finder vi ofte en kreds på omkring 30 til 40 personer (nogle nævner op til 80 andre ned til 20). De er defineret ved at være dem, hvis mobilnummer ligger på mobiltelefonen, så de altid kan nås med en sms. De fleste unge har den vej en meget stor omgangskreds, og er løbende i kontakt med hinanden via mobilen. De ses naturligvis også med passende mellemrum til fester og andre begivenheder og løber ind i hinanden i byen. Men det er ikke altid den fysiske kontakt er særlig omfattende. Disse venner befinder sig nemlig over et noget større geografisk område, end vi tidligere har været vant til. Mange har venner over hele byen og ikke kun i deres lokalområde og på deres egen skole eller anden uddannelsesinstitution. Et ungt menneske kan god informere sine forældre om, at næste weekend tilbringes i Sønderborg, selv om man selv bor i København.

Den tredje gruppe af venner udgøres af dem, man har forbindelse til via MSN. De unge mellem 15-19 chatter ikke på Arto og andre åbne chatsteder. Gennem MSN har de kontakt til en noget større vennekreds end de 30-40 stykker, der er kodet ind på mobilen. De fleste oplyser mellem 100 og 200 – enkelte noget højere eller lavere. Disse venner udgør en stor bekendtskabskreds, som kan kontaktes og bringes i spil. Nogle af disse venner kender man kun fra nettet og har ikke mødt i den fysiske verden, men rigtig mange er nogle man godt kender af udseende og så via nettet på et tidspunkt kommer i snak med. Det kan så udvikle sig til et egentligt venskab.

En del af vennerne fra nettet stammer fra forskellige fritidsaktiviteter. Aktivitetsvenner har mest betydning under samværet om aktiviteten. På samme måde opbygger mange unge kontakter via deres arbejde. De mest attraktive steder at arbejde er steder, hvor der arbejder andre unge. McDonalds og Bilka har ikke så svært ved at skaffe ung arbejdskraft som steder, hvor de unge skal være alene sammen med ældre medarbejdere.

Familien

Familien spiller en stor rolle for de unge. Det er især mor, der fremhæves. Hun har stor betydning i de unges liv. Resten af familien – far og søskende – har også betydning, og for mange af de unge, betyder den større familie med bedsteforældre, mostre, fastre, onkler, kusiner og fætre også en del. De lægger så godt som alle stor vægt på kontakterne til familien. I den forbindelse har det ikke så stor betydning, om familien er sammensat og brudt om nogle gange. Det gør det måske noget mere kompliceret med halve søskende, papfætre og ex papfædre. Det forstærker også mors rolle som samlingspunkt, for familien skal jo have et centrum.

Når familien tillægges så stor betydning, skal det også ses i sammenhæng med samfundets vigende strukturer. Den store vennekreds på tværs af geografi og boligkvarterer viser også tydeligt strukturnedbrydningen i forhold til tidligere, hvor man som ung langt mere blev, hvor man var.

Kæresten

Sådan en skal man helst have. Men kæresten prioriteres ikke nødvendigvis særligt højt. Naturligvis blive unge i dag også forelskede, som det altid er sket, og så er det en anden sag. Men for mange er kæresten et tilbehør, som man må have. Lidt på samme måde som andet tilbehør til personligheden. Det betyder også, at man ikke nødvendigvis er sammen med kæresten særligt ofte. En gang hver 14. dag eller en gang om ugen er typisk, når det ikke er en stormende forelskelse, vi taler om. Det betyder også, at nærheden ikke er så vigtig. Kærester bor ofte noget længere fra hinanden end det var typisk for nogle år siden.

Roller og situationsbestemthed

De unge har flere roller. De fortæller selv, hvor de har mindst tre forskellige roller – mange har fem eller flere. De beskriver, hvordan de opfører sig på én måde, når de er skole, en anden måde derhjemme, en tredje blandt de nære venner og en fjerde på arbejde. De forskellige roller, de påtager sig, er ikke bare noget, de gør for sjov på nettet. Det er alvor ude i det virkelige liv. I øvrigt skelner de ikke imellem net, sms og den såkaldte virkelige virkelighed.

Roller eller personligheder er en gradbøjning af det samme fænomen. Det er tydeligt, at de unge skifter opførsel efter tid og rum. De foretrækker af have flere rolle eller personligheder frem for at finde frem til et personligt kompromis for opførsel og adfærd. De træner på denne måde til en omskiftelig tilværelse, hvor hurtige skift bliver en del af virkeligheden. Der er kommet et lag imellem personen og tid, rum og handlingerne. Man må gerne skifte rolle efter omstændighederne, men kan stadig være den samme person. Man kan så at sige vælge sin personlighed efter omstændighederne og tilpasse til en given situation.

Fremtiden

Unge drømmer om fremtiden, og i undersøgelsen spurgte vi grundigt ind til deres drømme. Det gav et meget interessant mønster, der viser, at unge mennesker naturligvis ikke er ens, men at der er vigtige forskelle imellem dem. De danner to forskellige grupper.

Den første gruppe af unge havde ikke nogle konkrete planer for fremtiden. De ville ud at rejse efter endt skolegang, de have nogle løse planer om at læse et eller andet - en videregående uddannelse af en slags, eller også var de optaget af at få et job i udlandet, komme væk eller blot se noget andet på egen hånd. De var fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden, regnede med at klare sig godt og havde meget få konkrete planer. De var tydeligvis optaget af at prøve det af, der måtte komme forbi. De var på interviewtidspunktet i gang med at forme en livsdrøm, men den var endnu ikke særlig konkret.

Den anden gruppe havde planer. De var langt mere målrettede og ville noget bestemt i de kommende år. Det kunne være en uddannelse til ejendomsmægler, at flytte til en anden del af landet og få et bestemt job, eller andre helt konkrete planer. Der var naturligvis gradsforskelle, men en klar linje i beskrivelserne. En pige udtrykte det sådan: Som 20 årig skal jeg have en fast kæreste, som 22 årig en sort Polo, det første barn vil jeg have som 25 årig, og så skal vi flytte i parcelhus, når jeg er 27 år gammel. Dertil også ideer om uddannelse og fast job. Denne gruppe af unge var meget strukturerede i deres drømme om fremtiden, og havde faste planer, som de forsøgte at følge. Tydeligvis var der også et element af tvivl involveret. For det faste planer hang i mange tilfælde sammen med en opfattelse af, at det var nødvendigt at vide, hvad man ville, for at opnå det.

Interessant viste det sig, at den første gruppe med de løse drømme næsten alle gik i det almene gymnasium eller var på vej til det efter afslutningen af grundskolen. Gruppen udgjorde omkring halvdelen af de interviewede. Den anden gruppe med de klare planer gik på de andre ungdomsuddannelse – handelsgymnasium, HTX, handelsskole eller de faglige uddannelser. Der var altså en tydelig forskel på fremtidsdrømmende mellem de to grupper.

Det virtuelle

Anvendelsen af teknologi er i dag en selvfølge for alle under 20 år. For børn og unge på 10 år og mere er det efterhånden ikke blot en selvfølgelighed, men en livsnødvendighed. Den vigtigste ejendel for en teenagepige på 15 år er hendes mobiltelefon. For første gang i mange år er et teknologiprodukt mere udbredt blandt piger end drenge. Den er et vigtigt kommunikationsmiddel både som telefon og som sms maskine. Det interessante ved sms-erne er, at de bruges til at bekræfte kontakter med. Typisk sender man mange sms’er til de venner, man i øvrigt omgås meget. En sms er en gave, som man skal modtage på rette vis. Den skal læses, og der skal svares.

Unge sms-er ifølge teleselskabernes undersøgelser mest, når de er alene, og mange unge beretter også, at der egentligt ikke er noget interessant indhold i langt de fleste sms’er. Sms’ernes funktion er løbende at bekræfte et gensidigt tilhørsforhold. De rundsendes ofte indenfor en gruppe – eksempelvis de nære venner.

Dette gruppetilhørsforhold gør også, at man i detailhandlen oplever, at en enkelt kunde i butikken kan være repræsentanten for et helt community. I uddannelsessystemet, fritiden og andre dele af samfundslivet betyder sms’erne, at man ofte har langt flere personer med i et rum end de tilstedeværende. De øvrige er en slags deltidsdeltagere i det, der foregår i rummet. De tilstedeværende er faktisk heller ikke helt tilstede i rummet. De er i kontakt med de andre i gruppen og derved også fraværende i det fysiske rum på samme tid, som de er der.

På arbejdsmarkedet: Som en boomerang

Giv en opgave til et ungt menneske, der netop der startet på et nyt arbejde, og oplev hvornår opgaven kommer tilbage til dig efter kort tid. De unge i dag handler ud fra deres erfaringer, og hvis de er i tvivl om, hvordan en opgave skal løses, så er det på tide af få fat i en voksen. Det betyder også, at de ikke begraver sig i en opgave, de ikke kan løse, i lang tid og først forsigtigt spørger kollegaen til råds for ført efter nøje overvejelse af henvende sig til chefen. De går direkte tilbage til den, der har kastet opgaven i hovedet på dem, og beder om en forklaring og hjælp til at komme videre med opgaven – på nøjagtig samme møde som en boomerang vender tilbage til kasteren, hvis kastet ellers er præcist nok.

Denne adfærd har allerede givet grå hår i hovedet på moderne ledere, der er vant til velmotiverede medarbejdere, der for alt i verden vil løse en selvstændig opgave uden hjælp. De lidt ældre på arbejdsmarkedet end de helt unge har selvstændighed og dygtighed som idealer. De unge går i den modsatte retning. De forventer hjælp til alt – og hvis man ikke giver dem hjælp, så ved de ikke rigtigt, hvad de skal gøre. Men på mange måder er det en god adfærd i morderne organisationer, hvor vi ønsker at medarbejdere samarbejder frem for at konkurrere, hvor teamwork er bedre end enegang.

Mange organisationer oplever, at det er svært at tiltrække og fastholde de unge i jobbet. Det har ofte noget med opfattelse af arbejdet at gøre. Der er mange medarbejdere, der gerne ser en nyankommen svede lidt over nye opgaver frem for at hjælpe vedkommende til rette. Sådan kan de ofte selv huske det fra dengang, de selv var nye. For at få de unge til at trives på arbejdspladsen er det ofte en god idé at samle flere unge i en samarbejdende gruppe. Gennem den type organisering får de unge den sociale omgangstone, de forventer, og adgang til ressourcerne hos andre unge, der sjældent afviser at hjælpe hinanden.

De unge betragter i dag ikke arbejdet som det vigtigste i livet. Arbejdspladsen er i skarp konkurrence med alle andre aspekter af livet. De er så langt væk fra industrisamfundets arbejdsbegreb, at arbejdet ikke længere betragtes som noget, der skal udføres, før man kan slappe af eller lave andre spændende ting. Hvis de ikke finder arbejdets interessant nok, laver de hellere noget andet. De har dog stadig brug for penge til forbrug, så helt droppe indtægter fra arbejder, selv om det ikke er et interessant sted at være, gør de ikke. Men der mangler motivation, hvis arbejdspladsen ikke byder på udfordringer af samme kaliber som fritid og samværet med vennerne.

Hvem har jeg lyst til at være?

Konsekvenser at den nye ungdom vil være mange, hvor den samlende overskift kan være, hvem har jeg lyst til at være? Underforstået kun lige nu eller i morgen eller indtil om et par uger. Omskifteligheden og muligheder for at ændre sig vil fremover være et meget væsentligt træk ved de unge og om 10-15 år vil det give samfundet mødre og fædre med den samme opfattelse af livet.

De unge er forskellige. De har forskellige grundlæggende positioner for deres personlighed - og dermed også for det forsatte valg af forskellige muligheder. Det vil naturligvis påvirke dem, og vil vi se en del unge med en orientering mod stabilitet og faste holdepunkter. De vil dag stadig skifte roller og personlighed som andre unge. De vil måske være lidt mere velovervejet, men man skal ikke blive forbavset, hvis man møder sin, nye stabile medarbejder i en helt anden udklædning og med andre personlige attituder end normalt, når tid og rum er helt anderledes end på arbejdet.

De fænomener, der er beskrevet for nutidens unge er en glimrende platform for at beskrive fremtiden. Med billedet af disse unge er opgaven med at beskrive fremtidens mor og far i de nybagte familier blot at transformere deres tendenser til et liv, hvor personerne er blevet 10-15 år ældre og er i slutningen af tyverne og begyndelsen af trediverne. Når vi skal vide noget om fremtiden er det væsentligste arbejde at beskrive nutiden som den virkelig ret. På det grundlag kan rejsen ind i fremtiden foretages.

Publiceret her på siden i 2008