Den globale udfordring og kvinderne!

At blive valgt af vælgerne er nemmere end at blive valgt til direktionslokalerne i de danske virksomheder, hvis man er kvinde.

Vi har Angela Merkel i Tyskland, Nancy Pelosi som Formand og Speaker i repræsentanternes hus, og flere er måske på vej Segolene Royale i Frankrig og Mona Sählin i Sverige. I Danmark har vi de kvindelige ministre Eva Kjer Hansen, Carina Christensen, Lene Espersen og Ulla Tørnæs og kvindelige partiledere i SD, DF og R.

Men Danmark er ikke noget foregangsland, når det gælder danske kvinder repræsentation i ledelsen i de offentlige og private virksomheder.

Ligestillingsministeriet har for nyligt udgivet en publikation ”fakta om ligestilling”, og i topledelsen i private virksomheder finder vi både i 2002 og 2005 kun en kvindelig topleder ud af 100 på toplederniveau. På ledelsesniveauet lige under er der forsat en kvindeandel på 7 % i de to udvalgte år.

I de offentlige virksomheder er kvindeandelen på topposterne lidt højere 20 % i staten og 18 % i kommunerne. Andelen stiger jo længere ned af ledelsesranglisten man går, men det er fortsat ikke tegn på et stort gennembrud med hensyn til ligestilling.

I bestyrelserne udgjorde kvinderne i 2001 9,1 % i de danske største virksomheder og firmaer, dog er kvindernes andel i offentlige bestyrelser og forvaltningsmyndigheder steget fra ca. 24 % til 39 procent i 2005.

Eurostat udsendte sidste år en statistisk oversigt over mænd og kvinders liv i de 25 EU-lande, som viser at de kvindelige ledere i 2005 i gennemsnit udgjorde 32 % af alle ledere i landene. Danske kvinders lå helt nede i bunden med en lederandel på kun på 23 pct. Kvindeandelen var kun lavere på Malta (13 pct.) og på Cypern (14 pct.).

Kort sagt, det står sløjt i Danmark med ligestillingen på samfundets ledende poster.

Mange virksomhedsledere og politikere har udtalt sig positiv om gevinsten ved at få flere kvinder på ledende poster, men er det nok?

Hvorfor er de danske kvinder markant fraværende på topposterne i det danske samfund?

Ligestillingsministeren Eva Kjer Hansen ønsker mere statistik og fokus på området og det er fint nok, men er det nok? Skal der ikke mere politisk handlekraft og mod til trække de gode og dårlige eksempler frem. De gode eksempler hører vi om, men de dårlige lever det stille liv.

I erhvervslivet har Danske Industri taget initiativ til at lave en database med 33 kvalificerede erhvervskvinder, som er godkendt af DI til bestyrelsesarbejdet og Aase Hoeck i Århus har ligeledes lavet en database med kvindelige bestyrelsesemner. Sidstnævnte har sendt flest kandidater til Norge, hvor lovgivningen kræver kvindelig repræsentation. Et par gode initiativer, men få danske kvinder har formentlig fået bestyrelsesposter ud af det.

Knasten i det danske frivillighedssystem er, at danske offentlige og private virksomheder skal vælge de kvalificerede kvinder til bestyrelser og lederposter. Ikke af godhed og politiske korrekthed, men også til gavn for bundlinien. Det kan betale sig på bundlinien at have kvinder som bestyrelsesmed-lemmer i danske virksomheder, viser en analyse foretaget af bl.a. professor Nina Smith i 2003.

Vi ved ikke helt præcist, hvordan beslutningerne bliver til på de offentlige og private direktionsgange, når ledende poster skal besættes.

I 1980érne fremhævede den tidligere britiske ambassadør i Danmark Sir Mellon danske stamme-tankegang. Danmark som land er karakteriseret af en relativt homogen kultur, hvor der er ringe interesse for mangfoldighed, og ikke mindst, stor selvtilfredshed med vores egne værdier.

Mon det ikke foregår på samme måde, når kandidater skal findes og vælges til de ledende poster i virksomhederne. Så satser man på de kandidater, som taler det samme sprog og har de samme værdisæt og ideer, så de ikke afviger fra den enkelte virksomheds stammekultur. Det er oftest andre mænd, som kan honorere disse krav.

Denne uniforme kultur dyrkes alt for meget i Danmark til trods for at vi ved, at nutidens og fremtiden globale konkurrence er der brug for forskellige talenter og kreativitet for at kunne skabe de særlige produkter og arbejdsgange, som vi skal leve af fremover.

Vindervirksomheder er båret af de produkter og ikke mindst af de personer, som leder og udvikler dem. De nye vindere er ofte de personer, som er gået andre veje. Tag for eksempel Skypestifteren Janus Friis.

Konkurrencekraft skabes under globaliseringen via mangfoldighed og konstant udfordring af vane-tækning. Det kan kun ske gennem menneskelig fornyelse. Så grib den globale udfordring ved at få valgt flere dygtige kvinder ind på de ledende poster i Danmark!

Publiceret her på siden i 2008