Den lille lyserøde drøm

Danske familier har dårlig samvittighed. Det ved vi fra mange undersøgelser, fra ugepressens interview med de kendte og fra TV, hvor en af sommerhistorierne hvert år handler om forældre, der sender deres børn i daginstitution, mens de selv holder ferie. Det er dog alligevel den stiveste – at holde fri uden børnene!

Daginstitutionerne og skolerne ved det også. De holder arrangementer for forældrene efter devisen: Vi hygger os sammen, tag selv mad, vin, kaffe, service, sodavand og bordpynt med, så tænder vi grillen eller et par stearinlys. Eller arrangerer optræden af de herlige små i skolen indenfor normal skoletid: ”En af Jer kan vel godt tage fri - den ene gang”. Det er jo vigtigt, at familierne er mere sammen med deres børn! Og vi møder trofast op. Det skal jo ikke hedde sig, at vi ikke er sammen med vores børn.

Men det er vi jo. Vi har aldrig været så meget sammen med vores børn som i dag! Det er bare pædagoger, skolelærerne og den offentlige mening, der ikke har opdaget det endnu. Men vi protesterer jo ikke. Vi lader dem forblive i troen. Hvorfor?

Hvad er det da, der er på spil i de danske parcelhuse, rækkehuse, sommerhuse mv.? Det er den lille lyserøde drøm! Drømmen om dengang tilbage i 50erne, da mor gik derhjemme og ventede med boller og kakao efter skoletid, og altid havde tid til børnene. Inde i baghovedet på stort set enhver dansk kvinde i den fødedygtige alder - og efterhånden også i flere mænd - eksisterer denne drøm om fortiden. Det er en drøm, der giver permanent dårlig samvittighed. Og dårlig samvittighed må der gøres noget ved!

Derfor indretter vi børneværelser som aldrig før. Prinsessedrømme fyldt med lyserøde puder, tyl og himmelsenge i et lyserødt flor. Eller hos drengene et værelse med barskt rum-miljø, japansk kamp-areal eller opholdsceller for underjordiske væsener. Iscenesættelse af hjemmene begyndte i den fine stue og er gået over køkkenalrummet og badeværelser til børneværelserne. Det er her den lille lyserøde drøm realiseres.

Og godt at hukommelsen er så kort. For kunne vi huske 50ernes børneværelser på 6 kvadratmeter med køjesenge til fire børn, natpotter og en indeklemt lugt af alt for meget stof, dyner og tøj på alt for lidt plads, så ville den anden drøm stå i en andet lys. Det var nemlig en meget lille del af kvinderne, der ikke arbejdede i 50ernes Danmark. Så langt de fleste steder ventede der højest et par flade madder i isskabet, mens mor gjorde rengøringsjobbet, hjemmesyningen eller en anden tjans færdig.

Det stof drømme er gjort af… er myter. Men med den kommende teenage-bølge bliver den lyserøde drøm til en brat opvågning. Når mor eller far forsøger at realisere deres teenage-værelsesdrømme genlyder huset af skrig og skrål. Et stort tomt rum er fremtidens teenageværelse. De vil efterligne tendensen blandt de unge – og uden utidig indblanding.

Publiceret her på siden i 2008