Den personlige kriminalitet vokser i fremtiden

De teknologiske fremskridt er i de senere år i stort omfang blevet brugt til sikring af vores værdier. Der er kommet mange nye tyverialarmer i virksomheder og hjem. Koder på elektroniske produkter vinder frem. Farvepatroner i forbindelse med bankrøverier gør det svært at få et udbytte af værdi med sig, og sikring af kasser med forsinkelse virker også afskrækkende på potentielle røvere. Nye biler er det efterhånden svært at stjæle på gammeldags manér. Der er tyverisikring af både bilen og radioen. Det har gjort det vanskeligt for den traditionelle lille tyv eller bankrøveren at skaffe sig et udbytte. Det er naturligvis positivt. Men det er faktisk ved at få en række negative konsekvenser, der let kan blive kraftigere i fremtiden.

Hvis man i dag skal stjæle en bil og eventuelt levere den videre til Rusland eller andre steder østpå, må man få fat i nøglerne. Dem kan man ofte kun få ved at true ejeren til at udlevere dem. Det er farligere for bilejerne end den gamle metode med at dirke billåsen op. Ellers må man begå indbrud og stjæle nøglerne i et hjem, hvor der er mennesker til stede - typisk om natten. Det er farligere for den kriminelle, der lettere risikere at blive opdaget, og mødet mellem den kriminelle og ofret er også farligt for begge parter.

Tyverier bliver til røverier og almindelige tyveri bliver farligere. I fremtiden får vi endnu bedre ”bilnøgler”– f.eks. en type adgang til bilens system, der sker via fingeraftryk eller irisaflæsning fra øjet. Det vil betyde, at man kun kan stjæle en bil ved at bortføre ejeren sammen med bilen. Et simpelt tyveri bliver i stedet til en bortførsel. Naturligvis vil der blive fremstillet falske nøgler i fremtiden, men det kræver særligt tekniske forudsætninger, som typisk vil kræve en eller anden form for organiseret kriminalitet.

Når vi i fremtiden får ekstra sikre hævekort til pengeautomaterne, må forbryderen true offeret til at hæve penge frem for at stjæle tegnebogen eller frarøve offeret pengene lige efter, de er hævet. På en række andre områder vil det gå på samme måde. Med nye sikkerhedssystemer bliver våben, trusler om vold og fysisk vold efterhånden den eneste måde at stjæle på for de svagere kriminelle. Man skal have fat i personen for at trænge gennem sikkerhedssystemerne. Stigning i bortførelse, ulovlig tvang og måske efterfølgende drab vil også være resultater af denne udvikling. Den teknologiske udvikling og den øgede anvendelse af overvågning gør det sværere at være en lille fisk i den kriminelle verden. Berigelseskriminaliteten vil derfor fremover blive mere rå og præget af våben, trusler og vold.

Det var jo ikke lige meningen med de ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Men de tiltag, der kan sikre den enkelte mod kriminalitet, har på samfundsplan som effekt, at kriminaliteten bliver mere personlig og voldelig. Det personlige niveau og den samfundsmæssige er forskelligt. Så vi risikerer at ende i en beskyttelsesspiral, der efterhånden gør det så svært for kriminelle at udøve deres gerning, at de kun kan gøre det ved personlige angreb. Hvis kriminaliteten ikke falder, vil der betyde langt mere alvorlige personbeskadigelser i forbindelse med kriminaliteten.

Hvad kan man så gøre? Kriminaliteten i New York var i mange år frem til begyndelse af 90erne forfærdelig høj – også med amerikansk målestok. Røverier og anden kriminalitet i undergrundsbanen trivedes voldsomt, tyverier i kiosker og på åben gade var dagligdag, biltyveri samt grovere kriminalitet florerede. I forbindelse med en ændring af New Yorks bystyre begyndte man aktivt at bekæmpe kriminaliteten gennem det, der er blevet kendt som nul-tolerance. At selv det mindste butikstyveri blandt helt unge ikke blev tolereret. Samtidig faldt antallet af unge i byen. Disse to forhold er siden blevet brugt som begrundelse for det kraftige fald i kriminaliteten, som New York oplevede i løbet af 90erne. I den danske politiske debat opfattes det næsten i dag som givet, at nul-tolerence vil give lavere kriminalitet.

Men en ny amerikansk bog giver en anden og meget interessant forklaring. I Det magiske Vendepunkt af Malcolm Gladwell (JPbøger, 2003), forklares udvikling i New York i stedet ud fra den ændring i omgivelserne, der fandt sted med det nye bystyre. Som en del af nul-tolerancen forhindrede man undergrundstog med graffiti i at køre ud på banen. De blev renset øjeblikkeligt. Hærværksmændene kunne ikke længere se deres resultater køre rundt. Man rengjorde og istandsatte stationerne, man gjorde en indsats for at sætte forfaldne bygninger i stand, så byens dårligere kvarterer blev pænere. Det kombinerer Malcolm Gladwell i bogen med viden om, hvad der får mennesker til at begå en kriminel handling. Det er langt mere tilfældigheders sammenfald end en prædisponering til kriminalitet som en del af personligheden, der får mennesker til at blive småkriminelle. Hvis unge menneskers omgivelser er præget af kriminalitet, er det lettere at gøre som de andre og stjæle i en butik. Samlet viser det sig, at ændringer især i undergrundsbanen skabte et magisk vendepunkt, hvor kriminaliteten begyndte at falde. Den faldt langt mere end andre steder i USA, og mere end man kunne forvente blot på grund af færre unge og nul-tolerance kampagnen.

Overført til Danmark betyder det, at hvis vi vil bekæmpe noget af den kriminalitet, der opstår i problemramte boligområder blandt dårligt stillede danskere og indvandrere, så er det faktisk omgivelserne, vi skal kigge på. Kvarterer og bydele skal løftes op, så den type omgivelser, der indbyder til kriminalitet og forråelse, forsvinder. Det er de situationer, hvor omgivelserne opfordrer til at reagere kriminelt, der skal fjernes. Disse situationer består naturligvis af mennesker og af omgivelserne. Hvis vi vil opnå resultater, må vi ifølge arbejde med omgivelserne. De er stabile, mens menneskene er labile.

Da kriminaliteten blandt de svagere kriminelle samtidig bliver mere personlig, så er det ikke flere sikkerhedssystemer, der er vejen frem mod lavere kriminalitet. Det er en indsats for at ændre vores byer og boligkvarterer, så de ikke signalerer forfald, undergang og kriminalitet. Sammen med nul-tolerance virkede det i New York. Gad vide, om det ikke også virker i København, Odense og Århus. Nørrebro. S-tog uden graffiti, togstationer med indbydende udseende og også personale på perroner og i togene. Her er Københavns Metro et fejlskud. Herreløse tog og perroner med overvågningskameraer sender det klare signal, at mennesker ikke betyder noget – og skaber dermed omgivelser, hvor kriminalitet mere sandsynligt finder sted.

Lad os prøve noget nyt. Alternativet er accelererende personlig kriminalitet.

Publiceret her på siden i 2008