Der bliver færre singler

Singleklubber er den eneste type foreninger, jeg kender, hvor formålet med medlemskabet er at blive smidt ud i en fart. Vi vil leve i parforhold, og singlekulturen er en modreaktion mod familie- og parforholdtrenden. Den megen analyse og diskussion af singlerne står i skærende kontrast til det faktum, at der bliver færre singler, og at denne tendens har stået på i 10 år. De steder, hvor man skal leve af tendenser, har man opdaget det. Dagligvarehandlen har skrottet de små singlepakke med en kotelet eller 180 gram hakket oksekød. De kunne ikke sælges – der var for få singler om buddet!

Fakta – færre singler

Antallet af enlige kvinder – såkaldte singler – faldt fra 1994 til 2004 fra 827.127 til 826.393 og andelen af enlige (singler af begge køn) i den voksne befolkning faldt fra 37,8% til 37,2%. Der er tale om fald, som om det ikke er så stort. Det er et fald, som normalt slet ikke kommer ud til den brede offentlighed.

Figur 1 – Den relative andel af enlige og samlevende i befolkningen 1989-2004

Normalt hører man heller ikke om relationen imellem størrelserne. At over halvdelen af befolkningen lever alene er et helt normalt udsagn fra journalister i de danske medier. Men som man kan se af figur 1 er det kun 37% - eller lidt over en tredjedel, der lever alene. Fejlen fremkommer, når man i stedet for mennesker opgør hvor mange familier, der består af en enlig. Der er selvfølgelig flere familier med enlige, da hver enkelt enlig tæller som en familie, mens de samlevende kun giver en familie per to voksne. Derfor denne mærkelige påstand om, at over halvdelen lever alene – det er simpelthen en statistisk fejllæsning.

Da dagligvarehandlen blev præsenteret for påstandene om de mange singler, blev man paf og ændrede visse steder retning med single-pakninger. Men man glemte volumenbetragtningen. Det spises noget mere i en samlevende familie end i en singlehusholdning. Der er også langt flere børn hos de samlevende. De fleste holder op med at få børn samme, når de bliver skilt. Derfor har singler gennemsnitligt langt færre børn end samlevende.

Det er oven i købet i de større byer, at faldet er mest markant. Der er blevet ca. 5000 færre enlige kvinder i Københavns kommune de seneste 15 år. Hvad er der sket? De har dannet par eller er døde. Skilsmissebølgen fa 1960erne kom først til København og sidst til udkantsområderne og vendte derfor også først i København.

I 2004 blev 37.711 par viet – lidt over halvdelen borgerligt. Tilsvarende blev 15.774 par skilt. Så der er dog en margin at give af, før alle lever som singler. Faktisk steg vielserne mere end skilsmisserne i perioden 1999-2004. Det kunne naturligvis skyldes, at der skete en vækst i befolkningen i den giftemodne alder, men det var ikke tilfældet. Vi bliver gift sidst i 20erne – første gang. Denne del af befolkningen er derimod faldet en del i samme periode. Så en større andel sidst i 20erne bliver i dag gift.

Over halvdelen af de fraskilte bliver gift med en anden fraskilt, når de igen danner et formelt par– en stor del af resten med en ugift. Så selv dem, der har prøver ægteskabets ”rædsel” og singlelivet genopdagede ”glæder”, gifter sig igen. Summa summarum: Det er med parforholdet som med sex i ifølge Grouche Marx: It’s here to stay.

Fakta forties og fordrejes

Forsøg at forklare dette til en journalist. Undertegnede tog i efteråret 2001, hvor TV-Avisen 3-4 gange på en uge bragte indslag fra en singleklub, kontakt til reporteren Jeppe Nybroe. Reportagerne var sobre og rimelig, men hver dag indledes indslaget med den oplysning fra oplæseren, at der blev flere og flere singler i Danmark. Jeg sendte tallene til journalisten allerede efter første indslag. Svaret var, at det jo var et fortolkningsspørgsmål.

Vi har i Danmark en vedtaget kendsgerning om singler. Hvorfor? Fordi langt flere journalister, reklamefolk og cafe-latte drikkende storby højtuddannede lever som sigler og bliver skilt, gift og skilt igen. Disse mennesker sætter mediedagsordenen og er helt sikre på, at alle andre gør som dem. Det gør de bare ikke!

Singlelivet – en livsfase

Singletilværelse er en livsfase. Det finder hovedsagligt sted inden man finder en partner – altså i de unge år. Som 25 årig lever 53% af danskerne alene – altså som singler, mens kun 27% lever som singler, når man er fyldt 35 år. For de 55 årige er det kun 24%, der lever alene.

Det snyder lidt, at pardannelses og giftealderen hele tiden stiger. Det betyder, at der godt kan blive flere singler i en bestemt aldersgruppe – eksempelvis de 25-30 årige - uden at det betyder, at singlerne er i fremmarch generelt. De danner blot par og bliver gift senere i livet.

Samtidig lever danskerne længere og danner dermed par i længere tid. Blandt de ældre er andelen der lever alene faldende. Parforhold varer langt op i livet. Så al tale om en stigning i sølv- og guldbryllupsskilsmisser må forstumme. De ældre lever mere sammen end de yngre.

Den nye familie

Det er den nye familie, der er slået igennem i Danmark. En familie med to udearbejdende voksne og nogle børn. Der er ikke længere et familieoverhoved, men derimod en række relativt ligestillede individer til stede i familien. Kvinder og mænd laver dog ikke det samme, og det er da også kvinderne, der bestemmer mest i hjemmet, men børnene har også et stort ord at føre.

Denne nye familie uden de gamle patriarkatiske dimensioner er en succes. Det danske fødselstal er blandt de højere i Europa - i øjeblikket overgået af Frankrig, der også giver en særlig pengepræmie til familien for det tredje og fjerne barn. Med to timers mindre fritid om dagen for børnefamilierne de seneste 15 år er det egentligt fantastisk, at familierne alligevel får det til at fungere uden kraftig stigning i skilsmisserne.

Fremtiden byder på mere familie – og flere singler, der ikke kan holde familietendensen ud. Der er fra denne naturlige afstandtagen fra familier og børn som den eneste vej til lykken, at singlekulturen kommer. Der har været brug for at tage afstand fra al den hjemlige hygge. Der er blot blevet gjort kraftigere end tallene tillader.

Publiceret her på siden i 2008