Det dumme intelligente hus

- Der er brug for brugerdrevet innovation frem for tekniske fata morgana’er

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Fortæl os om fremtidens hus! Det er en opfordring, jeg ofte har modtaget, hvorefter jeg forventes at kaste mig ud i en beretning om IT, spændende køleskabe, nye intelligente skærme koblet til ovn og komfur og andre teknologiske landvindinger som styringssystemer til flæskestege mv. Vores forventninger om moderne teknologis lyksaligheder er store.

For nogle år siden blev der i det vestlige hovedstadsområde bygget et nyt hus, der blev navngivet Villa Vision. Det skulle være fremtidens hus med alle moderne ”gadgets” indbygget. Det var første gang vi hørte om det intelligente køleskab, og i køkkenet var der også et særligt armatur, hvor man ved at indtaste en trecifret talkode kunne få netop den temperatur på vandet, som det enkelte medlem af husstanden ønskede. Der var mange andre ingeniørdrømme i huset – men ikke så meget praktik.

Forestil Jer at stå med dej til begge albuer under julebagningen og forsøge at indtaste en personlig kode for at få hænderne vasket! Det er ikke let. Det samme gælder køleskabet, som senest har været under yderligere udvikling. Man skal blot skanne alle indkøbte varers stregkoder, før de puttes i køleskabet og derefter gøre det samme, når man bruger varerne. Så kan køleskabet selv bestille nyt i supermarkedet, når lageret er brugt op.

Det er for sent at bestille mælk, når den sidste er drukket, og det er svært at indscanne slagternes lækre bøffer eller skaft-kotelettter, når de ankommer til hjemmet i almindelig fedtpapir for slet ikke at tale om grøntsagerne fra markedet, den økologiske land-and eller den håndskårne italienske specialost.

Ingeniørdrømmen er et mareridt
Det intelligente hus er ingeniørdrømme, der bliver til mareridt ude i familiernes virkelighed. Tekniske eksperter er meget dårlige til at sætte sig ind i menneskers daglige behov. De er simpelthen for meget på arbejde og for lidt derhjemme i køkkenet, vaskerummet og stuen. Der er alt for lidt brugerdrevet innovation i opfindelserne.

Det intelligente hus er også drømmen om styringsanlægget, så alt fra lyset på teenage-værelset til regulering af vandingen jordbærbedet kan klares på afstand og automatisk. Men normalt er den tidsmæssige indsats for at få tingene til at virke – som at indscanne alle varer frem for at få dem på plads i en fart - langt større end gevinsten. Dertil kommer, at styringsmekanismerne ofte er så komplicerede, at man ikke kan få dem til at opføre sig rigtigt. De første multimedia-centre, der skulle forene lyd, video, harddiskoptagelse af film og familiens billedalbum i den helt store løsning, hvor far med samme sikkerhed som ved webergrillens sommerorgier viste billeder og video frem for målløse naboer og familiemedlemmer, er også blevet et mareridt, der overgår gamle dagens lysbilledforevisninger med flere længder. Det virker bare ikke!

De intelligente huse bliver ikke til noget. Vi kan ikke bo i dem. Derimod er der brug for intelligens i udviklingen af nye produkter til hjemmet. Der er brug for et moderne billedarkiv, der ikke kræver Microsoft XP eller Vista og en større computereksamen for at fremvise billeder. Noget, der er smartere end den lettilgængelige og kronologiske orden i fotoalbummet. Der er måske bare brug for, at nogen tilbyder at ordne billederne og sætte tekster på, printer en bog med det hele i og lave en udgave til fladskærmen, som kan findes via fjernbetjeningen.

Der er brug for snilde løsninger. Vi skal ikke tænke på kloge huse, men vi skal tænke klogt om mennesker. Det giver bedre produkter til de danske hjem. Teknologien behøver ikke altid være ny – den skal blot virke. Årstiderne (grønt-leverandøren) leverer ikke blot grønt til de danske hjem, men en række opskrifter følger med eksempelvis dogmekassen, der er fyldt med gamle danske grøntsager fra årstiden. Moderne mennesker har brug for hjælp for at tilberede de gamel dogme-grøntsager. Skagenfood.dk leverer fisk og specielle varer hver uge efter samme model. Deres hjemmeside bugner med inspiration til at anvende produkterne. Et link fra hjemmesiden til køkkenet er nok til at give en ny teknologisk løsning. Det er nemlig i køkkenet, vi har brug for informationerne om maden. Så skærmen kommer i køkkenet til at læse opskrifter på. Oplæsning af teksten i et normalt tilberedningstempo kan også på et gennembrud. Så har man hænderne fri til at udføre arbejdet.

Det er her situationismen kommer ind i billedet. Det er til de konkrete situationer i hjemmene, der skal tænkes nyt og udvikles produkter og serviceydelser. Hvad foretager familien sig fredag aften i stuen? De hygger sig, får kaffe eller et glas rødvin efter maden, der er ofte fredagsslik i omløb, og en god familiefilm i tv eller et underholdningsprogram i familiegenren er også velkommen. Hvad har de brug for i denne situation? En pakke med sundere slik og guf til familien var ikke en dårlig ide – men den skal komme kl. 19 og ikke dagen før. Et udvalg af film, der kan ses direkte på download – eksempelvis de nyeste spillefilm for børn eller lignende. Fristelsen til forbruget skal komme på stedet, ellers bliver det blot til det sædvanlige indkøb af DVDer i supermarkedet, som halvdelen af familien allerede har set inden fredag aften. Glemte jeg at sige, at der skal kunne afbrydes for en tissepause, og at afbrydelse naturligvis udfyldes af et lille 5 minutter spot underholdning og ikke af reklamer?

De fleste mennesker opfatter det innovative som at få en virkeligt god ide og få den ført ud i livet. Men der er foretaget ret få studer af innovation, og ikke nogen, der viser dette. Det bedste studie er foretaget af Goldenberg, Lehmann og Mazursky i et working paper fra MSI (note 1). Gennem undersøgelsen af 200 innovative produkter kommer de frem til følgende karakteristika for succesfulde innovationer:

  • Produkterne var moderat nye for markedet
  • Produkterne var baseret på prøvet og kendt teknologi
  • Produkterne sparede penge, mødte kundernes behov og understøtte allerede eksisterende adfærd

  • Resultatet viser, at innovation ikke er anvendelse af nye ideer ud i det blå. Hvis innovative processer skal ende i succesfulde produkter er det vigtigt, at de forholder sig til den realitet, der findes på markedet, i distributionskanalerne og blandt aftagerne af produkterne. Den vigtigste realitet i forbindelse med hjemmet er, hvad vi faktisk gør i vores hjem. Teknologiske løsninger på ikke eksisterende problemer har vi set alt for mange af. Lad os tage en rundtur i hjemmet og se på mulighederne

    Køkkenet og intelligente produkter
    Der er brug for opskrifter, når man skal lave mad og købe ind. Det findes kogebøger nok rundt i hjemmene, men ikke så mange interaktive kogebøger, hvor vi kan fortælle hvilke råvarer, vi gerne vil anvende. DK-kogebogen er dog et eksempel, som kunne forbedres gennem adgang til at benytte den på en mobiltelefon. En enkelt lille brugerorienteret tilføjelse – send en indkøbsliste som sms – ville forbedre anvendeligheden voldsomt. Så kan man også sætte manden eller de store børn til at købe tingene ind mens man selv henter den lille i børnehaven. Inspiration til det lille pift kunne også være en tilføjelse – hvordan man laver en traditionel ret mere spændende! En infoskærm, der kan anvendes til at forbedre menuen til gæstemad - krydderier, tilsmagning, ”how to make sovs”, hvilke vine til hvilken mad.

    De fleste danske køkkener har en omvaskemaskine. Men ser man på arbejdsgangen i et køkken, hvor tallerkener og glas først stilles på bordet, derefter svines til, og derfor anbringes i opvaskemaskinen. Når den er færdig stilles tingene på plads i skabe og skuffer. Køb to opvaskemaskiner og slip for en arbejdsgang. Man tager det rene service fra den ene og anbringer det beskidte i den anden – vupti har man sparet arbejdet med at sætte det hele på plads.

    Overskuelige køleskabe er der langt mere brug for end køleskabe med en skærm og stregkodelæser. De fleste køleskabe anvendes til græsning i løbet af dagen – morgenmad til alle, mad efter skole og en bid og lidt at drikke, når vi kommer hjem fra arbejde. Et køleskab burde kunne flytte rundt på indholdet efter tiden på dagen og være klar med de varer forrest, som anvendes mest på bestemte tider af døgnet. Det situationsbestemte køleskab, der sætter resterne fra middagen frem omkring kl. 23 (eller måske netop gemmer dem væk på dette tidspunkt), har mælk, ost, marmelade og frugt klar til kl. 7, og den sunde efterskole mad klar, når børnene kommer hjem. Det er langt mere anvendeligt end nul-zoner. Kunne vi så også få køleskabe med lys i, der lyser op overalt, var meget vundet.

    En ovn, der kan tændes på afstand med en sms er måske ikke så tosset, men der er faktisk langt mere brug for en ovn, der kan stege en kylling på en halv time frem for en time. De findes, men er mest udbredt i industrikøkkener. Gennem en analyse af danske familier i køkkenet ville tidspresset komme tydeligt frem. Hvad med de dyre emhætter, som enhver mand kan lide at prale med? Der er brug for produkter, der er snilde – som simpelthen går i gang, når der er brug for dem og slukker, når der ikke skal mere ventilation til. Sensorer kan sagtens føle, om der er em i luften. Hvorfor er de ikke udviklet endnu? Fordi ingeniører ikke forstår husmødre og husfædre.

    Arbejdsgangen i et dansk hjem
    Et dansk hjem har mange funktioner, som bedst styres af den i familien, der har påtaget sig at have det store overblik. Det betyder til gengæld, at mange af de øvrige familiemedlemmer mister overblikket – ofte over deres eget liv. Den 10 årige søn ved måske ikke, hvornår han skal til fodbold, da mor plejer at sige det til ham. Den 14 årige datter får ikke lige sagt, at hun ikke er hjemme til middag, og planlægningen af vasketøjet til ferieturen mangler måske også, hvis mor (eller en meget sjælden gang far) er på kursus og ikke lige kan fjernbetjene vaskemaskinen. Der er brug for et planlægningsværktøj, som på let og overskuelig vis kan vise alle funktionerne i familien og huske aftaler for de enkelte medlemmer. Eksempelvis via sms til de voksnes og børnenes mobiler. Påmindelse om at meddele, hvornår man er hjemme, en oversigt over skoletimer, fritid og andre aftaler, der selv giver besked til alle de relevante og en mulighed for at se tingende på afstand – på nettet eller lignende. Et oversigtsbillede på den store skærm i hjemmet og samtlige familiemedlemmer og en let kommunikation over sms. Det er langt mere anvendeligt end samtlige videoer af moster Erna på far store harddisk-fladskærm.

    Auto-telefon til huset, der stiller om til de mobilnumre, der er i hjemmet og i bevægelse. Så ved vi, at de ikke blot er glemt under hovedpuden

    Ideer udviklet fra observation af faktisk adfærd har langt større værdi. Der er brug for et lille program til en PCer, der efter en times brug af spilleprogrammer, internet eller anden fritidsaktivitet sender en besked til brugeren om at gå ud i haven, op på boldbanen eller i skoven. Der skal helst også komme ideer til aktiviteter op, samt måske et hurtigt link til en kammerat, der også er foran skærmen lige nu. Det sidste kan snildt laves via MSN allerede i dag. Følges rådet ikke kan man efter smag og behag afspille en kærlig opfordring fra mor, lave automatisk slutning af PCen eller en uges karantæne til brugeren i grove tilfælde.

    Badet og teknologi
    De store badedrømme er allerede i gang med at blive realiseret via talrige ombygninger. De flotte rum bliver skabt netop nu. Men den danske middelklasse har ikke råd til den personlige massør, påklædningseksperten eller anstandsdamen. Det har kun de rige, og de vil efterhånden også ofte gerne være fri for andre mennesker i deres nærhed. Der er et behov for teknologisk hjælp netop her. Den digitale påklædningsekspert, figur-coachen via webcam, den mentale opbygning via en mental coach eller måske aller bedst en god videoforbindelse til en god veninde – og om føje år også fra mand til mand, når udviklingen til kropsfiksering blandt de unge mænd følger dem længere op i livet.

    Forsyninger til hverdagen
    Der er i dag så mange, der leverer frisk frugt, grønt, kød, ost og fisk til de danske hjem, at det er muligt at lave en teknologisk løsning på de mange forsyningsbehov, en normal familie har. Det drejer sig om varer, hvor vi ret sjældent skifter mærke og hvor interessen for produktet er ret lav: Toiletpapir, opvaskemiddel & tabs, vaskemiddel, rengøringsprodukter, faste kolonialvarer, visse morgenmadsprodukter og en lang række andre varer, der blot skal forbruges. Selve købsprocessen er triviel og kedelig. Men varerne skal være til stede. Uden vaskepulver intet rent tøj. Det er kort sagt noget bøvl at løbe tør for. Man skal kunne bestille fast levering på nettet, lave en agent, der registrere det normale forbrug med f.eks. variationer over årstiderne og derefter optimerer leverancen til det konkrete hjem. Der skal naturligvis være mulighed for at ændre leverancen et par dage før aflevering, samt bestille enkeltvarer fra gang til gang. Leveret sammen med de andre kasser er omkostningerne til logistik minimale og et eventuelt lager fordærves ikke på samme måde som et overskud af grøntsager eller kød.

    Det praktiske
    Der er brug for robotter i de danske hjem til alt det praktiske. Men de skal ikke bygges ind i huset. Den teknologiske udvikling går alt for hurtigt til at være en del af en bygning, der kun ændres med mellemrum og skal stå i over hundrede år. Vi har fået vaskemaskiner og opvaskemaskiner. Et virkeligt gennembrud ville være automatisk rengøring af badeværelser og køkkener. Et enkelt tryk på en knap og processen går i gang. Det kan vise sig at være køkken-alrummets endeligt, hvis det bliver udviklet. Der vil sandsynligvis være brug for at lukke dørene grundigt.

    Støvsugeren skal kunne tænke. Det kræver faktisk tankevirksomhed at støvsuge, så man registrerer forskellen mellem chokoladepapir og underbukser på et drengeværelse-gulv. Der er også brug for en maskine, der kan ordne have og skelne mellem blomster og ukrudt, så virkelig højteknologi er ikke bandlyst i hjemmet. Det skal blot opføre sig, som beboerne selv ville gøre. Det gør robotstøvsugeren og den automatiske græsslåmaskine ikke endnu.

    RFID – små tags på produkter – er indtil nu ikke den store succes, der var udråbt til. Men hvad med en vaskemaskine, der selv sætter en alarm i gang, når forkerte typer af tøj er smidt i den samme vask. En RFID aflæser ved åbningen til vaskemaskinen kan vise sig at være et godt bud på brugerdrevet innovation til fremtidens hjem. Så kan mænd heller ikke længere blande de lyse med det mørke i en kogevask. En lille rulle-marie til at stryge eller fordele tøjet til husets beboere er også en smart løsning på et tidskrævende stykke arbejde. Det er langt mere praktisk med RFID på ting, vi ikke har let ved at sortere så som tøj, frem for at bruge det på madvarer, hvor vi ikke et øjeblik er i tvivl om forskellen på en agurk og en kylling.

    Stuen og alrummet
    Stuen er ved at udvikle sig til en hjemmebiograf eller helt forsvinde. Problemet med stue er, at den er skabt til afslapning og socialt samvær. Men netop de to områder er faldet tidsmæssigt meget kraftigt de seneste 15 år. Samtidigt er det sociale samvær flyttet ind i Alrummet rundt om spisebordet. Skal stue have en revival ud over det at være skærmplads nummer 1, skal den kunne omstille sig til forskellige situationer. Vi kan godt bruge teknologi i stuen, hvis den kan omdanne stuen på få minutter. Møblerne skal være fleksible og gerne med et styreanlæg, der kan opstille til biograf, fredagshygge eller kaffe for vennerne ved et tryk på en knap. En indbygget funktion, der kan rydde gulvet og skabe plads til store udfoldelser som danseshow, børneleg eller lignende ville også gøre anvendeligheden af de ret store arealer, der er i vore stuer, større.

    Forbrug og energi
    Mange af visionerne om fremtidens hjem har fokuseret på styring af energiforbruget og de andre forbrugsområder i hjemmet. Ingeniørtænkningen stikker også her sit hoved frem. Det er den type mennesker, man kan vække om natten og spørge om sidste måned vandforbrug og få et svar med det samme. Andre dødelige har brug for en overvågning, der forhindre ubehagelige overraskelser, og en hjælp til at få mere ud af forbruget eller gøre det mindre. Det er virkeligt smart at kunne sende en sms til varmeanlægget i sommerhuset eller ødegården et til to døgn i forvejen for og få sat varme på, inden man ankommer i den del af året, hvor det er nødvendigt. Det er også fint at kunne skrue ned for forbruget, når man ikke er hjemme – eksempelvis på ferie – og har glemt det ved afrejsen. Men hovedafbryderen til hjemmets el er nok ikke lige sagen, hvis også fryseren og cirkulationspumpen slukkes. Til gengæld vil forbrugsalarmer være nyttige for mange mennesker. Der bruges meget vand, el-forbruget i udhuset eller garagen et meget højt, dette værelse i huset bruger 30% af al el, der bades 1:45 minutter på dette badeværelse. Det minder lidt om kontrolsamfundet, men ideen er egentligt at få noget viden, som moderne mennesker ellers kun gætter sig til.

    Endelig vil råd om en smartere anvendelse af ressourcerne kunne spare meget, men i virkeligheden er besparelser kun en lidt ringe substitut for egentligt rådgivning. Det er i orden at bruge energi, hvis der kommer noget fornuftigt ud af det.

    Innovation kræver indlevelse
    Alle eksemplerne viser, at man ingen vegne når, hvis man ikke seriøst beskæftiger sig med, hvordan mennesker lever i deres hjem. Det er også gået op for en af hovedkræfterne bag Villa Vision, Ivar Molkte, der i 2007 erklærede at ideerne bag villa vision var forkerte. Man skal fokusere på det menneskelige i stedet, og derfor har han været med til at udvikle et hus med organiske former.

    Men det er ikke nok. Et hus, der bugter og drejer sig er dømt til fiasko, hvis man ikke kan besvare det simple spørgsmål om, hvad dette tilføre familier, som de har brug for i deres hjem. Dertil kan man så føje, at efterspørgslen på huse, der er runde eller har skæve vinkler selv i dag er meget begrænset.

    Men det at udvikle løsninger, der basere sig på erkendelse af behov, der ikke er formulerede, er en rigtig vej at gå. Innovation i hjemmene skal gøre hverdagen lettere som tidligere innovation har gjort det: Indlagt vand, varme, varmt vand, køleskabe, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, kaffemaskiner, central støvsuger etc… Den lange liste kan suppleres med listen over alt det, vi ikke har brug for, men allerede har. Det centrale i den teknologiske udvikling i hjemmet er om det tilfører noget, vi har nytte af og som hjælper i hverdagen. Det kræver indlevelse og forståelse for moderne familiers liv.

    Note 1: Carl Frankling, Why innovations fails, Spiro Press, London 2003

    Publiceret her på siden i 2008

    Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

    x