Det nye Danmarkskort: Vinderområder og kulturkamp i tiden efter krisen

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Summery: Vinderne i det nye opsving bliver Østjylland med opland, dele af Fyn samt Vest- og Sydsjælland. Hovedstadsområdet er på vej ind i en nedgangsperiode sammen med udkantsområderne. Det er befolkningsudviklingen, trafikstrukturen og vækstmulighederne, der styrer denne udvikling. Det vil skabe en ny kulturkamp mellem gode, mellemstore middelklassebyer og en kulturelite i Hovedstaden. Vinderen bliver den nye Båndby i Østjylland, der vil kunne skabe en ny alliance mellem elite og middelklasse

Danmark er i gang med at undergå store forandringer. Befolkningen flytter og vil gruppere sig anderledes i fremtiden, landets geografi og erhvervsmæssige tyngde vil undergå store forandringer og trafikmønstrene vil følge disse ændringer. Vi er i en brydningstid, der minder om tiden efter de glade 1960’ere. Det var også en tid, hvor Danmark ændrede profil og geografi.

Befolkning
De befolkningsmæssige bevægelser følger allerede i dag nye mønstre. Et områdes befolkning bestemmes af fødsler, dødsfald og nettotilvandring i form af tilflytning og fraflytning. De fleste mennesker i Danmark har efterhånden et nogenlunde klart billede af befolkningsudvikling, hvor vi flytter fra land til by og fra mindre byer til de store byer. Dette billede er forældet, for ændringerne er allerede ved at gå i en anden retning. Befolkning er begyndt at flytte fra hovedstadsområdet til det vestlige og sydlige Sjælland. Det er ikke selve Københavns Kommune, der er særligt udsat, men alle de omkringliggende kommuner.
Befolkningstilvæksten i danske kommuner 2000-2007 i procent

Befolkningstilvæksten i de danske kommuner 2000-2007 i procent
Det er især markant, at der har været et decideret fald i befolkningen i perioden 2000-2007 i en del af de københavnske omegnskommuner – især på vestegnen. I denne periode voksende den danske befolkning med 2 procent, så også de kommuner, der har haft en vækst på under 2% har i virkeligheden oplevet tilbagegang i befolkningen relativt i forhold til resten af landet. Det betyder, at kun de grå og mørkegrå områder er de egentlige vækstområder. Så væksten i befolkningen under det seneste opsving er foregået i Østjylland og omkring Ålborg og Herning, på Fyn - undtaget Odense & Svendborg - samt på Vestsjælland, i Nordvestsjælland og på Sydsjælland.

Tilbagegang i Hovedstanden og HT-området og fremgang på Syd- og Vestsjælland er langt fra det billede, der har præget medierne. Men det er virkeligheden. København er i tilbagegang og har været det i flere år. Mønstret i Jylland stemmer mere overens med mediebilledet. En lang båndby er ved at opstå i Østjylland, og den vil fortsætte med at vokse.

Frem til 2030 udvikler denne tendens sig ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognoser yderligere. I 2030 forventes den danske befolkning at være ca. 6% større end i dag. Det betyder, at kun de grønne områder vil opleve vækst i forhold til resten af landet, mens de mørkegrønne områder udgår de virkelige vækstzoner de kommende 20 år.

Københavns kommune forventes lige at følge med befolkningsudviklingen generelt, mens resten af hovedstadsområdet vil opleve egentlig tilbagegang og relativ tilbagegang. Gevinsterne går til Syd- og Vestsjælland, Fyn og Østjylland
Befolkningsfremskrivning i kommunerne 2007-2030

Region Midtjylland vil vokse med 1% af den samlede befolkning til samlet at have 23,6% af Danmarks befolkningen, mens Region Hovedstad taber 0,6% af den samlede befolkning ned til 29,5%. Region Nordjylland taber 0,4% af den samlede befolkning og kommer ned på 10% af befolkningen. Dette skal se i lyset af, at den samlede befolkning vokser frem 2030.

Geografi
Det er jo ikke sådan at ændre den danske geografi, men faktisk sker det alligevel gennem tiden. Da Danmark var bundet sammen af vand, var det havnebyerne, der udgjorde landets vigtigste destinationer. At færdes over land var for 150 år siden svært og farligt. Der ventede stimænd og røvere, og derfor var afstanden fra Aalborg til Viborg større end fra Aalborg til København eller Århus. Nakskov lå i centrum af Danmark som vigtig havneby. I dag er landet bundet sammen af motorveje, broer og almindelige veje. Det er tiden, der afgør afstanden – ikke røvere og stimænd. Derfor er Malmö tæt på København og Nakskov langt væk. Efter bygningen af Storebæltsbroen og Øresundsbroen er Danmark blevet mindre og Sydsverige igen blevet en del af Danmark eller i det mindste det danske opland. Det har betydet en gunstig erhvervsmæssig udvikling langs motorvejene, og givet det sydlige Sverige en chance for at komme i tæt kontakt med en virkelig storby. Der er 40 minutter fra Malmö Centralstation til Kbh. H. På samme vis er afstanden mellem Odense og København blevet næsten halveret. Man kan også bo i Svendborg og arbejde i København. Esbjerg og Herning er rykket tættere på trekantsområdet, og Silkeborg tættere på Århus. Senest er motorringvejen rundt om Århus ved at skabe en sammenhængende by fra Hornslet og langt ud på Djursland til syd for Skanderborg.

I de kommende år vil især fortætningen af trafikken på motorvejene og Femernbælt-forbindelsen påvirke den danske geografi. Lolland kommer til at ligge rigtigt tæt på Rügen og det nordøstlige opland til Hamburg. Det kan betyde noget for turismen i regionen, men ikke alverden for den økonomiske vækst. Vi er i gang med at forbinde to udkantsområder med tilbagegang og lav vækst med hinanden. Det kommer der ikke rygende økonomiske kanoner ud af. Lad os håbe, at selve brobyggeriet giver fremgang på Lolland. København og Hamburg kommer ikke nævneværdigt tættere på hinanden tidsmæssigt. Der findes allerede en fast forbindelse mellem København og Hamburg via Storebælt, Kolding og Padborg. Forskellen til Øresundsbroen skyldes, at når afstanden er stor betyder 45 min til en time ikke alverden, men når afstanden i tid som med Malmö kan reduceres til under en time, har det rigtig stor betydning for byudviklingen. Motorvejene i det østjyske har bundet følgende by-par sammen indenfor en times afstand: Randers-Århus, Århus-Kolding, Vejle-Randers, Herning-Vejle, Herning-Århus, Esbjerg Kolding, Esbjerg-Vejle og Horsens med stort set alle de nævnte byer. Det har skabt den østjyske båndby.

Det er denne måde at udvikle byer på, der vil kunne skabe ny vækst i Danmark ved at forbinde København og Århus med en Kattegat-bro. Men et tilstrækkeligt hurtigt tog kan man komme fra København til Århus på under en time. Det vil forbinde de to byer som Malmö med København. Hvilken by vil vinde mest ved en sådan forbindelse? Den største - i dette tilfælde København, men det vil også være en fordel for Århus og den Østjyske båndbys øvre del.

Den positive effekt af motorvejsnettet vil i de kommende år blive erstattet af effekten af fortætning. En af de vigtigste faktorer i den manglende vækst i København i de kommende år vil være den langsomme trafik ind til og ud af København. Det er disse vilkår, der allerede er begyndt at påvirke udviklingen.

Det samme gør sig gældende i omkring Vejle og Odense. Her vil trafikken gennem de kommende år blive sinket af vejarbejder i forbindelse med motorvejenes udbygning samt af manglende kapacitet på det bestående vejnet.

Trafik og erhverv
De seneste ti år er væksten i arbejdspladser foregået på det meste af Sjælland, i Københavns Kommune i centrum af storbyen, i hele Østjylland og i Varde-Esbjerg området samt på Vest- og Østfyn. Særligt området Århus, Skanderborg, Favrskov og Silkeborg, Holbæk og Københavns Kommune har oplevet kraftig vækst i beskæftigelsen, hvor Århus har været det allermest jobskabende sted i landet.
Gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelsen (efter bopæl) i perioden 1996-2006

De kommende 20 år vil væksten følge befolkningstilvæksten. Virksomheder tiltrækker ikke længere arbejdskraft – det er arbejdskraften, der tiltrækker virksomheder. Så arbejdspladserne flytter efter befolkningstilvæksten i fremtiden og ikke omvendt. Så erhvervsudviklingen i Danmark vil være koncentreret om Østjylland – Båndbyen, Fyn, og Vest- og Sydsjælland. Hovedstaden gror til i trafik og store infrastrukturprojekter, mens væksten bliver størst, der hvor man kan komme frem. Det vil hjælpe dele af Vestjylland med at hænge på udviklingen. Herning er infrastrukturmæssig særligt begunstiget med to forskellige motorveje til det østjyske, og Esbjerg/Varde har også gode forbindelser. De gode forbindelse hjælper dog ikke Nordjylland – det vil derimod vækst i Aalborg gøre.

Uddannelse og bolig
Uddannelsesmæssigt vil de unge stadig i fremtiden søge til de store byer – også under det nye opsving. Det vil være København, der er den store magnet, men også Århus, Odense og Aalborg vil tiltrække mange unge. Mange af de unge vil dog bosætte sig andre steder, når de stifter familie. Det attraktive studenterliv i byens centrum erstattes i stigende grad i de kommende år af et parcelhus i en mellemstor by. Det virkeligt interessante er, at væksten i byer ikke skabes af den såkaldte kreative klasse, men i langt højere grad af gode, solide middelklasseborgere med familie, børn, fast arbejde og solide betalingsservice opkrævning hver måned. Det har den amerikanske forsker Joel Kotkin vist i en række undersøgelser.

Uddannelse i København vil ofte føre til, at familien senere flytter helt ud af byen og til eksempelvis Vestsjælland og Sydsjælland, mens en uddannelse i Odense, Århus og Aalborg oftest fører til bosætning i udkanten af disse byer eller i de omgivende kommuner. Det skaber baggrund for væksten i det jyske og fynske, mens strukturen i Hovedstaden blokerer for at holde på børnefamilierne.

Strukturelt er Hovedstaden ramt af den manglende kommunalreform. Det blev ikke til noget i hovedstaden, der bevarede sine mindre kommuner, men de jyske, fynske og vestsjællandske blev betydeligt større. De store jyske kommuner svinger i dag taktstokken i forhold til de små kommuner i Hovedstadsområdet. Trafikalt fungerer hovedstadsområdet også som en daglig plage for dem, der pendler eller bevæger sig frem og tilbage gennem byen dagligt. Samtidig er levestandarten ofte lavere end i resten af landet på grund af et højt prisniveau, store udgifter til pasning og transport, og et tidsmæssigt højt pres på hverdagen. Tendensen i Hovedstaden går imod at gøre en indsats for at gøre biltrafikken mindre og gøre det sværere at køre til og fra Hovedstaten. De kunne ikke tænke sig noget bedre ske i København i de dele af landet, der gerne vil overtage væksten fra Hovedstaten. Selvfølgelig betyder investeringerne i Metro noget, men ser man på trafik-tallene for Metroen, viser de kun en samlet trafik i dag på et niveau svarende til en af de største buslinier i byen

De familier, der gennem det seneste opsving er flyttet ud på Sjælland fra København for at få sig et parcelhus, de kan betale, skifter ofte job til det nye område efter noget tid. Pendlingen tager sig meget tid fra familien, børnene og fritiden, af mange ret hurtigt foretrækker et andet job tættere på bopælen.

De nye kulturkampe
Mens København i sin egen selvforståelse vil udvikle sig mere og mere i egen retning med egne særlige storby-værdier og en kulturel elite, der baserer sig på de store nationale kulturplatforme, der i dag hovedsagligt er lokaliseret i Hovedstaden – museer, nationale scener, litteraturliv, kunstudfoldelse - vil vi samtidig se den økonomiske tyngde flytte til andre steder. I 1980erne hed det, at Vestdanmark var Vækstdanmark, og det nye opsving vil skabe en situation, der ligner denne udvikling. Nu er det blot Østjylland, der bliver hovedudfordringen for København. Det gør en forskel. Østjylland har en størrelse rent befolkningsmæssigt, der på en række områder vil udfordre Købehavn noget mere end i 1980erne. Det var i øvrigt i den periode musiklivets hovedscene flyttede til Århus, så vi har tidligere set en lignende udvikling kulturelt.

Økonomi og kunst & kultur er ikke hinandens modsætninger. Det er i langt højere grad hinandens forudsætninger. Kulturen lever af økonomien og økonomien får meget af sin inspiration til nyudvikling og forandring fra kulturlivet. I Østjylland og på Sjælland udenfor hovedstadsområdet vil økonomien være med til at få kulturen til at trives. I Hovedstaden vil der være mangel på penge og en begyndende tilbagegangsstemning. Da Hovedstaden besidder de største kulturmidler i form af offentlig støtte, vil kulturen stadig udfolde sig. Men vi er på vej ind i en situation, hvor hovedtendensen rent kulturelt i Hovedstaden vel kan blive præget af dekadence og tilbagegang – en vis undergangsstemning, som mange nok godt kan huske fra slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne. Det vil også typisk være landets kulturelite, der sætter denne dagsorden.

Samtidig vil kulturlivet i det Jyske og det sjællandske i langt højere grad være præget af tiltro til fremtiden, optimisme og fremgang. Det vil også være den gode, solide middelklasses værdier, der præger kulturen mere end elitens opfattelse af det kulturelle. Det må godt være udfordrende, når det er middelklassen, der bestemmer, men det skal ikke være for skingert og alt for afvigende. Det vil skabe en kulturkamp i landet mellem Hovedstadens elite og middelklassen i resten af landet. Fortolkningen bliver ikke som Rindalismen, men nok nærmere i retning af undergang møder det gode liv. Sejren går naturligvis som altid til ungdommen. Den er jo nu engang fremtiden, og det vil betyde en syntese på lidt længere sigt mellem middelklassens store tillid til livet og de kulturelle nybrud, der altid opstår i nedgangstider.

Hold et vågent øje med kulturlivet i den nye båndby. Det vil være det første sted, vi ser den nye syntese, og det vil også være her, det nye skabes de kommende 10 år. Som i 1980erne er den kulturelle smeltedigel på vej mod Jylland. Det sker ikke gennem endnu flere koncerter med store udenlandske navne, men gennem den undergrund unge skaber i byområder, hvor massen bliver kritisk i form af mange unge på en koncentreret areal eller rigtig mange unge på et større areal.

Publiceret her på siden i 2010

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x