Detailhandlen behøver ny struktur

Dansk detailhandel bløder stadig under krisen. Det samlede salg i mængder er faldet dramatisk siden begyndelsen af 2008 og ligger i dag 15% under det daværende niveau.

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Der er tilsyneladende ingen stabilisering på vej, og faldet fortsætter måned efter måned. Vi er i dag på niveauet fra foråret 2004.

Selv fødevareforbruget, der i begyndelsen af krisen holdt sig bedre oppe, er mængdemæssigt dykket de senere år og ligger i dag på et niveau fra før 2000. Vi køber langt mindre mængder fødevarer end tidligere. Størst er faldet i beklædning med 30% i mængder siden 2007, men beklædning er dog stadig på niveauet fra efteråret 2004.

Det er ikke for meget at sige, at dansk detailhandel er i krise. Men internethandlen blomster, og især købet af varer på internettet i udlandet er vokset kraftigt. Grænsehandlen vokser også kraftigt. Det tyder alt sammen på strukturproblemer i dansk detailhandel, der i øvrigt har de højeste priser i Europa.

Danskerne foretrækker lette løsninger via nettet med levering direkte i hjemmet og samtidig de billige løsninger i grænsehandlen og på nettet, hvor man ikke skal betale for omkostningerne til butikker og servicepersonale.

De to udfordringer, der kan ændre detailhandlens retning, hedder omkostninger og nye butikker. Det er nødvendigt at få de danske priser på varer ned i nærheden af det europæiske gennemsnit og i hvert fald i retning af internetpriser i Storbritannien og indkøb i Tyskland og Sverige. Det er en lang og besværlig proces, der koster lukkede butikker og fyringer i brancher, der ikke har tilpasset priserne tilstrækkeligt.

Dernæst er det nødvendigt at genopfinde butikken og integrere den med internettet. De store butikker må indføre veje og ruter for forbrugerne alt efter formål og behov samt integrere netkoncepterne med butikkerne, så det er den samme butik, vi møder, både virtuelt og realt. Der er også brug for nye butikskoncepter, der eksempelvis som skobutik kun har et par sko i hver størrelse i butikken. Kunderne prøver skoene og får dem leveret efterfølgende. Storcentrene må digitaliseres med digital ruteangivelse, GPS kort og en helt ny måde at tænke kundeflow på. Kunderne skal have adgang til hjemmeside via HTML-5 og ikke de efterhånden bedagede apps.

Vi har også brug for nye butikskoncepter, der blander varerne på en ny måde. Fusionsbutikker og hybride løsninger som eksempelvis en bistro, der samtidig er bager, vinhandel & vinbar, sælger planter og har et dyrerum med kaniner og marsvin til børnene eller en boghandel, der er studiemødested, cafe og IT-center på samme tid.

Uden ændringer fortsætter butiksdøden. Visse brancher i detailhandlen er allerede hårdt truet. Boghandlere og fotohandlere er i denne kategori, og en genregulering af bogpriserne løser ikke problemet. Det skal løses ved at skabe bogbutikker, kunderne elsker at komme i. Ellers er det lettere at gribe en bog i Føtex eller bestille den på nettet.

Endelig er der behov for at udvikle butikskoncepter til bestemte aldersgrupper. De købedygtige grupper i de kommende 5-8 år er de unge i 20erne, der som grupper vokser med 20%, og seniorerne over 65 år, der vokser med 30-50% i visse grupperinger. Detailhandlen må lære at servicere og sælge til seniorer og samtidig skabe koncepter, der taler til de unge, for hvem det digitale er en selvfølge og shoppingcentre var det, der erstattede ungdomsklubben for nogle år siden.

Slaget er ikke tabt endnu, men tiden er ved at løbe ud i store dele af detailhandlen.

Publiceret her på siden i 2012

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x