Disruption og platformsøkonomi

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
bank i Kampala

Hvad er det vi ser på billedet? Det er fra Kampala, hovedstaden i Uganda. Læg mærke til den unge mand, der pænt står og venter på, at det bliver hans tur til at få service i "kiosken". I en normal kiosk i Kampala ville han hænge hen over personen foran. Afstanden skyldes at dette er en bank. Den unge mand står på afstand, så han ikke kan aflure koderne til den anden persons pengeover-førsler. MTN er en mobilselskab, hvis hovedaktivitet er at drive bank i form af pengeoverførsler med videre via mobiltelefonen. Der er flere mennesker i procent af befolkningen, der kan overføre penge mobilt i Østafrika, end vi har i Danmark. I Uganda og i hele Østafrika er man sprunget over den normale udvikling med banker til almindelige mennesker og i stedet har teleselskaberne overtaget overførslerne. Man er også sprunget over kabelinternet og direkte til trådløst mobilnet. Der ser også ud til, at elforsyningen på landet bliver decentral med solceller på de enkelte huse frem for at blive et traditionelt netværk.

Det kaldes på moderne dansk disruption og er i gang med at ramme rigtig mange brancher i disse år. Gennemgribende ændringer i forretningsmodeller og teknologier rammer vores verden og ændrer grundlæggende på måden, man kan drive forretning på. Musikbranchen og bogbranchen har været det igennem. industrien og den finansielle sektor står overfor de mange ændringer, mens detailhandlen er lige midt i forandringerne. Hvorfor gå i en butik, hvis man kan købe varen bedre, hurtigere og ofte billigere på nettet?

Det kræver en helt særlig indsats i udstillingsvinduer, vareudvalg og service at holde på kunderne i de almindelige butikker - tiltag, vi er uvandt med i Danmark. Derfor er over 20% detailsalget allerede flyttet til nettet.

Hvad er "deleøkonomi"?
Meget af det nye beskrives som deleøkonomi. Men det at dele har intet at gøre med det, der forretningsmæssigt foregår. Hvis jeg køber en lejlighed og begynder at udleje den på dagsbasis, er det blot hoteldrift i lille skala. Hvis en amerikaner køber en ny bil og kører for Uber, er det en ny form for taxi service, og handler ikke om at dele biler. Den store forskel ligger i formidlingen af service. Det er formidlingen af lejligheden eller formidling af transport over en smartphone eller almindeligt internet, der skaber forskellen. Derfor er store dele af disruption skabt af ny teknologi i form af smartphones og platforme til formidling. Derfor er verdens største hotelkæde Airbrb, der ikke ejer et hotelværelse og verdens største taxi selskab Uber, der ikke ejer en bil. Uden smartsphones og internet ingen Uber og Airbrb. Blot for at forstå sammenhængen så kunne Tesla jo godt sælge delebiler, så man kun rådede over sin Tesla i nogle timer pr. uge. Men hvem ville købe/leje en luksusbil, som man ikke har rådighed over, når man har lyst eller skal vise den frem ved sammenkomsten med vennerne?

Planformen udgør store dele af disruption
Det er langt mere platformen, der gør en forskel end ideologi om at dele. Bankerne risikere at blive engros-forretninger, hvor andre sætter sig på kundekontakten, som Starbucks har gjort på dele af indskuddene i banker i USA. Starbucks er 20. største modtager af indskud fra private i USA på deres loyalitetskort. Forsikringsselskaber risikerer, at de også blot får en rolle som engros-leverandører, hvor andre sætter sig på kunden og på fordelingen af dele af de risici, der forsikres. Blandt de yngre er tillid noget, man har til dem, der ligner en selv. Peer evaluation er allerede et stort begreb, og det gribes og forstås bedst af mennesker under 35 år. derfor kommer så mange af de nye tiltag fra denne gruppe. Skal man møde konkurrencen, må man have samme forståelse.

Mangler I en app? Så spring over apps og gå direkte til en Bot - en elektronisk robot uden bevægelige dele. Kunstig intelligens kalder man det også. Det er afløseren for apps.

Teknologi er afgørende
Ud over platforme er det også ændringer i robotteknologi, der afgørende ændrer på vores produktion og konkurrencedygtighed. Via reshoring er vi allerede igang med at flytte arbejdspladser fra Østen til Europa, og med yderligere automatisering og human robotteknologi, vil vi gå mod det, vi i nogle år har kaldet Globalisering 3.0, og som vinter i Davos fik navnet Industri 4.0. Kært barn har mange navne, men tendensen er klar: Det er de arbejdskraftintensive produktionssteder i Kina og resten af Østen, der bliver udsat for disruption fra den nye teknologi i de kommende år. Det er allerede lige så dyrt at producere i Kina som i USA i dag.

Publiceret her på siden i 2017

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x