Patricia-villaen med glaseret tegltag, de højloftede rum, sildebensparket, stuk, pudsede lofter og massive malede trædøre er i dag drømmen for mange mennesker. Især hvis man er i aldersgruppen sen-trediverne til midt i halvtresserne.
Der er dog også andre drømme i befolkningen. For nyetablerede familier er det nyopførte parcelhus med valmet tag, integreret vognly, samtale-køkken alrum og klinkegulv med gulvvarme i hele huset, og beton herregårdssten på terrasse og stier.
Hvem drømmer om et parcelhus fra 60erne eller 70erne med brune moccasten eller en lang pistolgang som adgangsvej til soveværelse og børneværelser? Hvis man lytter til dommedagsprofeterne, er der ingen, der vil købe disse huse, når de nuværende beboere flytter fra dem. Alt for mange af dem er også af en dårlig byggeteknisk kvalitet ifølge samme eksperter.
Men hvem ønskede sig egentligt en af de store patricia-villaer i slutningen af 70erne efter flere års oliekrise og med opvarmningen af huset som den alt for store post på budgettet? Dengang kunne man købe sådanne huse for en slik – hvad nogle af kollektivisterne i 70erne fandt ud af. Senere kunne de opløse kollektivet og rejse derfra med penge på kistebunden, da det igen blev moderne at bo i en traditionel borgerlig bolig.
Når moden igen skifter – og det gør det med garanti – så bliver det de unge familiers egne oplevelser fra barndommen, der vil præge deres boligdrømme. Der vil altid være nogle familier, der vil bygge nyt, men i den gamle boligmasse vil de unge om 5-10 år begynde at huske deres bedsteforældres hus: Et moccastenshus fra midten af 70erne. Masser af plads, store rum og mulighed for at præge huset gennem en original istandsættelse og fornyelse. For dem vil patricia-villaen være enten for moderne, da det har været det moderigtige i mange år, eller alt for gammeldags som et billede på Matador-tiden.
Den nye boligdrøm bliver også hjulpet på vej af antallet. 1960erne og 1970erne er den periode, hvor der er bygget flest parcelhuse. Der blev bygget 452.351 parcelhuse imellem 1960 og 1980 – eller 44 % af de godt 1 million parcelhuse, der står i dag. Så markedet bliver fyldt med 60er og 70er huse i fremtiden.
Men hvad med kvaliteten? Ja, nogle af husene er jo løbende vedligeholdt, så her er der ikke nødvendigvis problemer. Andre er bygget med fejl og mangler, der viser sig med tydelighed, når disse huse har stået ude i vores klima i 30-40 år. Men på ejerlejlighedsområdet har vi set, at det i dag ikke er kvaliteten, men ofte blot beliggenheden og størrelsen, der tæller. Det vil også ske i forhold til parcelhusene fra 60erne og 70erne. Så det vil være beliggenheden, der tæller. Gode huse beliggende i de gamle villakvarterer i de større byer vil være meget attraktive, mens det naturligvis vil knibe med husene i de mindre og mellemstore byer i yderområderne – og i landområderne.
Publiceret her på siden i 2008