Ja, ja jeg ved det godt, at det er typisk for en kvinde over 50 år at skrive om omtanke, venlighed og dannelse.
Klummen har formet sig siden sommer, da jeg hjemvendt fra min franske landsby, kunne konstatere, at folk i den lokale Brugsen eller Føtex højlydt stønnede over at skulle vente på, at jeg fik mine varer op på båndet. De efterfølgende måneder var der flere angreb fra travle forretningsfolk og et par pensionister, som ureglementeret forsøgte at overhale mig i forskellige butiks(bragt køer. Selv om jeg et par gange flabet svarede” Du nåede det ikke”, så bidrog det til en ubehagelig følelse af, at man blot er en besværlig forhindring for det travle menneske, som skal fremad uanset hvad.
I Frankrig er der ro på, måske fordi vi er på landet og kasseassistenten har respekt for dig og dine indkøb, som selvfølgelig ikke skal presses sammen, men behandles lige som dig med respekt og omhu. Indkøb og behandling af de indkøbte varer er en æressag, da det drejer sig jo om noget så betydningsfuldt at forberede et dejlig måltid til familie og venner.
I efterårsferien i London spurgte jeg forsigtigt, om jeg kunne sætte mig på en bænk sammen med min 15 årige datter og en venlig jævnaldrende herre udtrykte det sådan ” with pleasure, dear”. Ja, jeg er gammeldags, men den slags bemærkninger gør dagen bedre.
I trafikken får man jævnligt fingeren, fordi nogen syntes, at man er en idiot. Der er sket en kraftig forværring efter at byen i store perioder af dagen er totalt ufremkommelig, det udløser mange overkørsler for rødt og fuck fingre. Den dårlige stemning og stress til og fra arbejde har en negativ påvirkning på os i byen og de andre, som er tvunget til at bevæge sig på kryds og tværs .
Faktisk viser det sig, at netop det uformelle møde i skolen, på gaden og i butikken har stor betydning for os som mennesker. Især når vi møder venner og bekendte og får en lille samtale om løst og fast. Det er det, som gør, at vi mennesker er glade for vores kvarter, by og det område, vi bor i.
Så min opfordring er, at vi stopper op og overvejer, hvordan vi omgås, tiltaler og behandler andre for at skabe en bedre hverdag for os alle uanset hvor og i hvilken sammenhæng vi indgår i.
Meget i fremtiden samfund kan være svært at styre f.eks. arbejdsmarked, globalisering, disruptive teknologi, robotternes fremfærd bare lige for at nævne et par småting.
Men vi bestemmer selv, om vi inviterer naboen til kaffe og tager en snak om det hegn, som vi ønsker at opføre. Også selv om kommunens regler ikke foreskriver det. Vi bestemmer også selv, om vi har så travlt at 2 til 5 minutters mere ventetid i butikken eller køen, virkelig vælter hele den store planlægning af døgnets 24 timer. Eller om vi for alvor vil sætte andre trafikanters liv på spil ved at drøne over for rødt.
Min personlige erfaring fra flere adresser og lande og som menneske konstant på farten er, at hvis man er venlig og imødekommende, så sker der magiske ting. Man får hjælp, hører sjove historier, tips til steder at besøge og se, og får nogle gange nye bekendtskaber og venner.
I Aarhus og omegn står vi står på kanten til Kulturby 2017 og vil gerne have mange besøgende fra andre steder i Danmark og udlandet, så lad os for alvor begynde at øve os i venlighed, smil og hjælpsomhed.
Så vil vi blive mere glade, give de besøgende en bedre oplevelse af de lokale samt tiltrække flere besøgende til byen i fremtiden.
Klumme bragt i JP-Aarhus den 9. november 2016.