Fanden er løs – 68’erne bliver ældre!

Marianne Levinsen, cand.scient.pol., fremtidsforsker
68 generationen er født i perioden 1940 og 1954. De har lige siden været den største generation i det danske samfund, og det kommer de til at være også som ældre.

68 generationen har på mange måder været med til at forme det danske samfund, som vi kender i dag med velfærdstaten i form af sociale ydelser og lige adgang til sundhedsvæsen. Dertil var de med til at indføre rettigheder for arbejdstageren på arbejdspladsen, arbejdsmiljø og sikkerhedsorganisation. Endelig banede generationens kvinder vejen for danske kvinder på arbejdsmarkedet, og de måtte ofre meget for at få job og uddannelse.

De har som generation, som studerende, børnefamilier og som arbejdstagere sat deres fodaftryk på samfund og system, og nu vil de uden tvivl også markant udfordre vores opfattelse af ældres livsbehov, og selvforståelse. Det vil de gøre på to områder.

Det første område er på forbrugssiden, hvor vi står over for en regulær forbrugsfest blandt 68’erne. Tidligere generationer af ældre har typisk skruet ned for forbrug og behov, men det er slet ikke den type tilværelse, 68’erne ønsker sig.

Deres opvækst var slet ikke præget af det forbrug og muligheder, som børn og unge oplever i dag. Men når der i dag gøres status over tilværelsen, så kan de konkludere, at det er gået meget godt. De er betydeligt bedre uddannet end deres forældres generation. Økonomisk har langt de fleste oplevet en stabil optur med flere og flere midler til bolig, forbrug og rejser. Ikke mindst har en stor del været ansat i det offentlige med gode pensioner eller udsigt til sådanne til at forsøde pensionisttilværelsen med.

Dertil kommer, at generationen med vanligt held og politisk medvind blev fredet i forhold til efterlønnen, medens de yngre får lov til at knokle videre i 60’erne. Personer født før 1954 kan modtage efterløn op til 5 år på de vilkår, som var gældende før reformen, og får folkepension som 65 årige. Derfor har de både masser af tid og god økonomi til at forsøde en formodentlig lang aktiv seniortilværelse.

Med hensyn til arv forventer langt de fleste at bryde med traditionen om, at der skal være noget på kistebunden til den næste generation. Som mange udtrykker det, ” vi forventer ikke at efterlade noget, men i stedet nyde livet og bruge pengene på rejser og oplevelser, så længe vi kan”. Ellers som en 68’er på motionsløb, som jeg mødte for nylig på en tur i skoven, udtrykte det, ”jeg er sgu nødt til at holde mig i form, ellers kan jeg ikke nå at bruge alle mine penge”.

Teknologisk er de digitale indvandrere, som er vokset op med radio og senere tv og telefon, men som efterhånden har taget mange nye brugervenlige digitale muligheder til sig. De er allerede i dag super forbrugere på nettet. For eksempel står de 50+ for mere end 61% af detailhandlen på nettet. Net-torvet Coop er et af de foretrukne sites for de 50+ og 60+.

I butikken foretrækker de dog et kompetent og interesseret menneske, så er de villige til at lægge mange penge. For kvindernes vedkommende især til tøj og cremer mv. og for mange mænd også ny teknik og teknologi. Fælles for begge køn er, at de ønsker og forventer, at bruge rigtig mange penge på oplevelser i bred forstand. Det dækker koncerter, restaurantbesøg, korte og lange ferier i ind- og udland, og oplevel-sesture med fokus på kultur og natur.

Ligeledes vil vi se en stor villighed til at investere i møbler, toiletter og meget andet grej og teknologi, som kan hjælpe dem til at forsætte et aktivt hverdagsliv i hjemmet til trods for de skavanker, som kommer hen af vejen som ældre.

Bæredygtighed og tilbageholdenhed synes de er meget vigtigt for verdens overlevelse og ressourcer, men det er andre end dem selv, som må tage sig af disse problemer. De forventer og føler nemlig selv, at de efter et langt arbejdsliv fortjener at kunne bruge rigtig mange penge på de og de ting, som de ønsker at bruge tiden på.

Da generationen er stor og velhavende i store dele af Europa, er der aktuelt rigtig mange virksomheder, som for alvor er begyndt at udvikle intelligente møbler, rejser, services og oplevelser specielt rettet mod deres ønsker og behov. Det gør de, fordi 68-generationen udgør et stort forretningspotentiale ikke kun i Danmark men i hele Europa.

Det andet område, vi vil se store forandringer på, er opfattelsen og definitionen af fremtidens ældre som personer, der stille og roligt trækker sig tilbage og lader de yngre bestemme indretningen af samfundet, ældre samt tilgange og forståelsen af ældre.

Det overvejer 68’erne slet ikke, og de tager afstand til at skulle tilbydes institutionsmad i plastikbakker, seniorland, standardiserede ældreboliger og andet, som man har kunnet få som ældre i mange år.

De skal nok selv bestemme, hvad det vil sige at være ældre, og alle begreber som ældre og senior vil få en tur i møllen, og de vil forlange nye mere positive begreber om den livsfase, som pludselig er blevet den mest interessante af alle livsfaser. Så mange nye begreber og betegnelser vil se dagens lys i de kommende år.

De er en meget selvbevidst generation, som vil forlange, at de selv kommer til at forme tilgangen, forstå-elsen og definitionen af, hvad det vil sige at være ældre i fremtiden. Derfor vil det offentlige, virksomheder og organisationer for alvor møde en generation af ressourcestærke ældre, som ønsker at sætte dagsorden for deres eget liv, tilgang og forståelse af tilværelsen som moderne ældre i det danske samfund.

68’erne vil nemlig også som ældre mene, at de har svaret på de spørgsmål og udfordringer, som samfundet står overfor. Vi kan forvente stor aktivitet fra generationen på den poliske scene og stor vilje til at sætte deres ønsker på den politiske dagsorden. De udgør jo også en betydelig vælgergruppe, så politikerne vil lytte til dem.

Begrebet ”den anden teenagefase” som udtryk for den livsfase, hvor man måske ikke ser så godt ud som i den første men har tid, penge og energi til at være aktive og forandre organisationer og verden, vil få sit helt eget udtryk, når 68’erne folder sig ud på mange arenaer.

De yngre generationer vil med en vis forbavselse observere, hvordan 68’erne igen bemægtiger sig den offentlige scene og gerne vil styre og bestemme. Mange yngre synes, det er vigtigt, at vi (det offentlige) fortsat hjælper de svageste økonomisk, socialt og på anden vis. Men da vi dokumenteret ved, at mange 68’ere er velbeslåede, sunde og nyder en offentlig betalt frihed i 60’erne, som de næste generationer godt kan skyde en hvid pil efter, så vil reaktionen være, at de også selv må betale til gildet, når de har penge nok.

Mange af de aldersbestemte tilskud f.eks. rabat på den offentlige transport og gratis vaccine vil stå for skud i de kommende år. De er fra en tid, hvor pensionister og seniorer havde en helt anden alder og indkomstprofil end i dag. Derfor kan vi forvente, at der vil blive sat spørgsmålstegn ved mange af de automatiske ordninger, som følger cpr-nummeret frem for at være sat efter indkomst og ressourcer.

Politikerne vil også i fremtiden være den usikre faktor. Indtil videre er det lykkedes for 68’erne at ride med på den gode bølge i alle livsfaser og få deres vilje igennem, så måske bliver de også den sidste generation med mimrekort.

Kronik, Information, juli 2014

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x