For mange banker? (2012)

Det er 1. maj og de røde faner smælder, statsministeren holder tale, og kammeraterne flokkes om ølboderne i parkerne landet over. Gad vide om hun ikke igen siger ”vi gjorde det”. Men de røde faner til trods, er der kommet helt andre boller på suppen efter magtens bånd blev en del af udstyret – for eksempel finansiel stabilitet.

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Andre steder arbejder man den 1. maj. Det er traditionelt ikke nogen fridag i bankverdenen i Danmark. I Sverige og Norge lukker bankerne denne majdag, men ikke i Danmark. En anden forskel til de skandinaviske broderfolk er også antallet af banker i hvert enkelt land. Danmark har langt flere pengeinstitutter end der findes i Sverige og Norge og pr. 1000 indbyggere er forskellen til Sverige endda meget stor.

Danmark er over-banked i sammenligning med de øvrige skandinaviske lande. Det fremhæves i denne tid af både nogle af de største banker i Danmark og af selveste Finansiel Stabilitet. Nævn denne institutions navn til en finansiel direktør fra et mindre pengeinstitut, og det er som om man har nævnt det onde selv ved navn. Men der er faktisk under 120 pengeinstitutter tilbage i dag mod 214 for 20 år siden i 1991.

Hvordan kan det dog være, at eksempelvis Nordeas danske direktør mener, der er for mange banker i Danmark? Det skulle vel aldrig være fordi Nordea er en af de største aktører på markedet og har meget at vinde, hvis en lang række af de små penge-institutter forsvinder.

I mange år søgte forskere i finansielle virksomheder at fastslå hvilke stordriftsfordele, der var i pengeinstitutsektoren. Konklusionen blev at bortset fra de store fordele ved at drive it-centraler sammen, og trække på de samme faciliteter, kunne man ikke påvise fordele ved at være stor ud over størrelse på den hedengangne Amagerbanken. Det giver plads til rigtigt mange banker i Danmark, hvis det er optimering af omkostninger ved at drive banker, vi som samfund ønsker.

De mindre pengeinstitutter synes ikke, der er for mange banker i Danmark. De mindre pengeinstitutter oplever derimod, at de statslige bankpakker gør det umuligt for dem at konkurrere på fair og lige vilkår. De store banker er blevet udpeget som systemiske, mens de små godt må gå ned. Med Finansiel Stabilitet inde som renovator og aftager af dårlige lån, skal man også for tiden være en rigtig dårlig forretningsmand, hvis man overtager et pengeinstitut i fri handel. Når nu nogen vil tage affaldet, hvorfor så købe det med?

Danmark har også et meget koncentreret bankmarked. Danske Bank og Nordea sidder på langt over 60% af markedet, og tilfører vi Jyske Bank, Sydbank og Nykredit Bank bliver det næsten 80% af indlån og udlån i alt. Det må altså være på de 20% af markedet, der kan hævdes at være for mange. I virkeligheden er der nærmere for få mellemstore pengeinstitutter, og konkurrence er i visse lokalsamfund alt for svag. I UK og USA, der har tradition for meget aktive regulerende myndigheder i forhold til finanssektoren, ville man ikke acceptere så høj en koncentrationsgrad. Det ville man anse for et oligopol, og myndighederne ville arbejde for større spredning i markedsandele.

I Tyskland, vores velpolstrede og vækstprægede nabo i syd, er der over 2000 banker i dag. Det svarer til tilstanden i Danmark per 1000 indbyggere for tyve år siden. Måske er det amerikanerne, briterne og tyskerne, der har fat i den lange ende hvad angår strukturen i pengeinstitut-sektoren? Svaret skal i hvert fald ikke findes hos de institutioner, der har en klar egeninteresse i koncentration og færre pengeinstitutter.

Publiceret her på siden i 2012

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x