Fra opsving og fremgang til…?

Dansk detailhandel står ved en korsvej. Opsvinget buldrer stadig derudad, og julehandlen vil overgå alle tidligere rekorder. Der er sket et skifte over til kvalitet, luksus og indhold i forbruget frem for den kraftige prisfokusering, vi har kendt gennem mange år. Køb en ged er årets julehit. Det er en konsekvens af opsvinget og en vis forbrugsmæssig mæthed. Det eneste vi med sikkerhed ved om opsving er, at de ikke varer ved. På et tidspunkt holder det op. For nylig var jeg i Norge, hvor udviklingen minder meget om det danske. Da jeg her fortalte, at det ville gå ned igen, var spørgsmålet om det nu var nødvendigt. Svaret er ja.

Hele dansk erhvervsliv står også ved en korsvej. Væksten har været kraftig i flere år og arbejdskraftmanglen er nu så udbredt, at mange virksomheder må afvise ordrer på grund af manglende produktionskapacitet. Økonomer forventer reduceret vækst på grund af arbejdskraftmangel. Med den mangelfulde efterlønsreform i tankerne er det ikke svært at placere en del af ansvaret for denne situation udenfor erhvervslivet. Vi er – selv om det kan tage tid – på vej mod en økonomisk krise. Toppen er passeret og der er kun en vej frem – nedad.

Den reelle værdi af virksomheder og goder

Under et økonomisk opsving kan næsten alting lade sig gøre. Virksomhederne ekspanderer, banksektoren låner ud til nye projekter, og der er vækst overalt. Men vi kender ikke den rigtige værdi af en virksomhed, før vi har set, hvordan den kommer gennem en nedtur. Er der blot tale om oppustede investeringer, der ikke giver afkast på lang sigt, eller er der tale om noget af blivende værdi? I den finansielle sektor siger man, at værdien af en banks udlånsportefølje først kan vurderes under en krise. Så det kan blive rigtigt spændende at se, hvem der har gjort det bedst, og hvem der har gjort det mindre godt.

Værdien af ny teknologi bliver kraftigt overvurderet under et opsving. Som vi så det under IT-boblen, havde selskaber, der aldrig havde tjent penge og kun haft underskud, en markedsværdi på børsen på mange milliarder dollars. Alligevel vil virksomheder med ny teknologi ofte udkonkurrere gamle virksomheder med gammel teknologi. Men under et opsving er det ofte ikke tydeligt, at de gamle taber. Det ses først under nedturen. Så de virksomheder, der har investeret i den nye teknologi efter boblen, vil komme bedst ud af den næste krise.

Krisens lutrende effekt

Det er her krisens lutrende effekt kommer ind. En økonomisk krise vil rense ud blandt de virksomheder, der ikke er effektive nok. De vil gå fallit, bliver opkøbt eller blive tvunget ind i en reorganisering. En økonomisk krise skiller fårene fra bukkene.

Under en krise ødelægges værdier – virksomheder bukker under, færdigvarer mister værdi og investeringer går tabt. Den østrigske økonom Joseph Schumpeter har kaldt denne proces for 'creative destruction' og beskriver den som fundamental for vores kapitalistiske økonomi. Der skal simpelthen en god krise til med mellemrum for at skabe grundlag for et nyt opsving.

Krisen er havkatten i hyttefadet, der med passende mellemrum skal sørge for, at virksomheder ikke bliver for sløve og mister deres skarphed. Samtidig skal krisen ødelægge de virksomheder, der ikke er fuldt med teknologisk og ledelsesmæssigt, så der bliver baggrund for nye til at vokse frem. Så kan der også blive arbejdskraft til rådighed for de virksomheder, der på et sundere grundlag fortsætter med at ekspandere.

Dertil kommer, at det er langt lettere at skabe vækst og fremgang, når der var været stilstand eller tilbagegang. Folk bliver sultne. Vi ser i øjeblikket det omvendte i Danmark. Efter mange års fremgang orker vi næsten ikke at forbruge mere. Endnu en rekord jul kan gøre selv den bedste shopaholic træt.

Uden en god krise i Danmark mangler vi at se den reelle værdi af de mange virksomheder og nye produkter, der er vokset frem de senere år. Samtidig mangler vi at se, hvilke af de gamle virksomheder, der har fornyet sig tilstrækkeligt, og hvilke, der skal rammes af den kreative destruktion – den undergang, der skaber basis for noget nyt.

Hvornår og hvordan kommer den?

Vi ved det ikke endnu. Indtil næste sommer tyder alt på fremgang og vækst. Det er baseret på tallene fra forbrugsforventningerne og virksomhedernes ordrebeholdning. Derefter har vi kun de økonomiske prognoser at holde os til. Om dem ved vi, at de på den anden side af 9 måneder ud i fremtiden med sikkerhed er forkerte. Det har Økonomiske Institut på Århus Universitet med passende mellemrum dokumenteret ved at gå de gamle forudsigelser efter og holde dem om mod virkeligheden. Gem selv et par stykker her i juledagene og check dem om 12-18 måneder.

Lad mig dog som et fromt håb håbe på en hurtig og brat nedtur. Det renser hurtigst og bedst, og vi når lige at blive sultne på mere forbrug uden det gør ondt. Sammenlign det med et tandudtrækning – hellere hurtigt og hårdt end langsomt og pinefuldt.

Publiceret her på siden i 2008