Fremtidens arbejdsmarked og konflikter

Marianne Levinsen, cand.scient.pol., fremtidsforsker
Fremtidens arbejdsmarked er et stort konfliktområde, fordi den enkelte medarbejder har en række opgaver og funktioner, som skal løses hver dag. Den enkelte vil i højere og højere grad blive udfordret på egen viden og blive bedt om at forklare, hvorfor man fx giver en bestemt medicin frem for en anden. Polariseringen mellem de ombejlede medarbejdere med de rette kompetencer og de dårligere uddannede vil blive mere markant.

I fremforsk arbejder vi med arbejdsmarked, mennesker, virksomheder og samfundet i fremtiden. I denne artikel vil jeg give mine bud på, hvorfor og på hvilke områder, vi i fremtiden vil opleve konflikter på danske arbejdspladser. Arbejdsmarkedet i fremtiden kommer til at bestå af 4 hovedgrupper af medarbejdere.


Figur 1 illustrerer 4 grupper af medarbejdere på fremtidens arbejdsmarked, hvor grupperne er placeret i et koordinatsystem med to akser med henholdsvis graden af flid og graden af klogskab.
Den første gruppe er ‘gamle tabere’. Det er den gruppe af danskere, som ingen uddannelse har, og som det meste af arbejdslivet har været uden for arbejdsmarkedet og opholdt livet ved hjælp af sociale ydelser. Nogle har aldrig haft lyst til at arbejde og vil gøre meget for ikke at komme til at arbejde fremover, da de har skabt sig en tilværelse uden for dette fælles arbejdsmarked. Andre i gruppen vil gerne arbejde, men har mange psykiske, sproglige, sociale problemer og/eller misbrugsproblemer, der gør, at de ikke umiddelbart kan komme ind i på arbejdsmarkedet. Det offentlige system forsøger nu og i fremtiden at få disse mennesker aktiveret og ind på arbejdspladserne. Men det er en reserve, som der skal investeres mange kræfter i, for kun ’måske’ at få dem ind på fremtidens arbejdsmarked.

Gruppen ‘nye tabere’ er en gruppe af medarbejdere, som nemt bliver overset eller som lever lidt i det skjulte, men det drejer sig om den del af arbejdsstyrken, som er ufaglært og som ikke har fået nogen nævneværdig faglig efteruddannelse. De føler sig truet, fordi der i disse år sker så mange teknologiske tigerspring indenfor alle brancher.

UGEBLADET A4 lavede for nylig en undersøgelse af stress, hvor det viste sig, at en stor del af de ufaglærte i Danmark havde stress, og ondt i maven hver dag uden at fortælle det til nogen. De har formentligt stress, fordi de hele tiden er bange for ikke at have den nødvendige uddannelse og de relevante kompetencer til at kunne fortsætte med at bestride deres aktuelle job i fremtiden.

Samtidigt er der to andre grupper på arbejdsmarkedet, som er vindere.

For det første er gruppen af ‘vindere’ nemlig medarbejdere med uddannelse, hvad enten det er en faglig eller akademisk uddannelse. De har de rigtige kompetencer og et vidensniveau, som i udgangspunktet vil give dem mulighed for at klare sig godt på fremtidens arbejdsmarked, også selv om der stilles store krav til omstilling og uddannelse.

Gruppen af ‘nye vindere’ er de personer og virksomheder, som kan sælge sig selv eller produkter, som folk vil betale for uanset prisen. F.eks. Paul McCartney, som spiller et par aftener i Horsens for 25 mio. kr., og virksomheden Build-a-bear, som sælger små personlige bjørne til børn og forældre med så stor succes, at konceptet i øjeblikket er det hurtigst voksende koncept i detailhandlen i Norden.

Arbejdsmarkedet i fremtiden vil således blive præget af meget forskellige vilkår for forskellige grupper af medarbejdere. Den nye gruppe af potentielle tabere vil føle sig under pres og truet i evig angst for, at der på arbejdspladsen sker fundamentale ændringer i arbejdsfunktioner og metoder. Samtidig vil de på samme arbejdsplads kunne se andre vindergrupper, som har det nemt med nye krav og evig forandring. Disse forskellige vilkår på arbejdsmarked vil i fremtiden give anledning til konflikter mellem de forskellige medarbejdergrupper på danske arbejdspladser.

Demografien og det polariserede arbejdsmarked næste 10 år


Figur 2 viser udviklingen i den danske befolkning de næste 10 år, og her er det interessant at notere sig de væsentligste ændringer.

De næste 10 år vil være præget af en stor gruppe af unge medarbejdere mellem 20 og 29 år, som er på vej ind eller er på arbejdsmarkedet. Samtidig får vi en nedgang medarbejdergruppen mellem 30 og 44 år også kaldet medarbejderne i familiealderen med børn, hus og faste forpligtelser. Endelig er en betydelig fremgang i gruppen af medarbejdere mellem 45 og 54 år.

Mange arbejdspladser vil være præget af mange unge og mange ældre medarbejdere og det vil anledning til spændinger og konflikter på grund af meget forskellige opfattelser af ‘de rigtige værdier’ i forhold til arbejde, arbejdspladsen og privatlivet.

De unge vil som udgangspunkt forvente, at arbejdet og arbejdspladsen herunder de ældre medarbejdere er til for at tilbyde dem udviklingsmuligheder i form af gode kollegaer og forskellige arbejdsfunktioner. De vil forvente stor forståelse for den person, de er, og vil tage det for givet, at der tages hensyn til det, de brænder for også uden for arbejdet. De forventer, at arbejdsgivere og kollegaer har forståelse og respekt for kattens eller hestens 1. sygedag, fodboldtræning, og at man ikke lige kan nå arbejdet, fordi man jo skal til den årlige Roskilde Festival med vennerne. De forventer også, at de får gode positive ledere, som kan motivere dem og begejstre dem i forhold til netop deres job. De er helst fri for tunge manualer og regler om personalepolitik og arbejdsmiljø, men vil gerne have frivillige tilbud fra arbejdspladsen omkring kost, motion og uddannelse.
Endelig er denne generation vokset op i et institutionsmiljø, hvor en voksen er en positiv ressource, man altid lige kan trække på, så de vil ofte bede om hjælp til at løse og prioritere deres arbejdsopgaver.

Samtidigt er der en stor gruppe af ældre medarbejdere, som er vokset op med, at man hver dag står op og går på arbejde for at bidrage til samfundet. Denne generation har oplevet økonomiske nedture og knaphed på job. De ønsker udvikling, men er ofte trætte af evige krav om forandring.

Ulige værdier på et offentligt arbejdsmarked
På det det offentlige arbejdsmarked vil mange have oplevet utallige omorganiseringer af arbejdet, og det har ikke altid været til gavn for medarbejdere og de borgere, de betjener. De mener langt hen af vejen, at interesser for musik, heste, katte og Counter Strike hører til i folks privatliv, og det må man selv klare uden for arbejdspladsen. De ønsker også gode og motiverende ledere, ikke mindst, fordi de kan se, hvilken betydning, det har for arbejdsglæde og sygefravær. De har oplevet, at de har fået rettigheder i form af regler om ansættelse, uddannelse, medarbejdersamtaler og arbejdsmiljø, og opfatter alle disse regler som et gode for arbejdspladsen.

Mange arbejdspladser vil være præget af to grupper af medarbejdere, som har meget forskellige opfattelser af arbejde, og hvad der er vigtigt. Det vil give mange generationskonflikter på arbejdspladsen, når f.eks. Sofie på 20 år ikke kommer på arbejde, fordi hendes kat er syg. Katten betyder så meget for hende. Karen på 50 år vil syntes, at det er for dårligt, at Sofie ikke kommer, når hun ved, at de i forvejen er presset på grund af sygdom hos personalet, og gamle fru Sørensen ikke får den hjælp, hun har brug for den dag.

Det er et område, hvor rigtig mange arbejdspladser allerede i dag oplever konflikter mellem forskellige aldersgrupper af medarbejdere, og vi vil i de kommende år se rigtig mange generationskonflikter på arbejdspladserne. Lederne på alle typer af arbejdspladser får en kæmpe udfordring i at bygge bro og forståelse mellem to medarbejdergrupper, som har meget forskellige udgangspunkter, erfaringer og værdier.

Borgere og patienter - sig selv nærmest
Borgere og patienter har mistet autoritetstroen i forhold til præsten, lægen, skolelæren og andre medarbejdere i det offentlige system. Alle borgere er i fremtiden fokuseret på sig selv og egne behov. Desuden vil de ofte mene, at de ved mere om rettigheder, sygdom og muligheder end den fagperson, som møder i ældreplejen, i skolen, og på forskellige offentlige kontorer.

Individualismen er sat ind, og vi forventer alle kan få en af vores egen individuel behandling, og få forklaret, hvorfor vi får den behandling, vi får.

Vi kræver handling og forklaring nu og her hele tiden.

Det stiller store krav til fremtidens offentlige medarbejdere om dokumentation, viden og ikke mindst, formidling og pædagogik. Da de ofte vil blive mødt af rigtig mange krav og forventninger fra de borgere, som de betjener i det daglige.

En gruppe af borgere og patienter er umættelig i sine krav til medarbejderne, og det kan give mange konflikter mellem borgere og medarbejder i de kommende år. Manglen på autoritetstro vil blandt andet betyde, at en del borgere vil kontakte øverste ledere i systemet, fagpersoner i andre kommuner og Internettet for at drøfte netop deres sag og behov, og bruge de nyerhvervede informationer til at udfordre den person, som repræsenterer systemet. Det vil give anledning til rigtig mange konflikter på arbejdspladsen uanset om der er tale om private hjem eller offentlige kontorer.

For få hoveder skaber konflikter
Vi oplever allerede nu en stor mangel på arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft på det offentlige arbejdsmarked er katastrofal i de kommende år og medfører et stærkt øget arbejdspres på offentlige arbejdspladser. Derfor vil mange offentlige arbejdspladser også i fremtiden opleve, at der stort set aldrig er den fornødne bemanding til stede på arbejdspladsen. Det giver konflikter og vil også i fremtiden give konflikter på arbejdspladsen, når der simpelthen ikke er muligt at udføre det arbejde, som man er forpligtet til på grund af mangel på arbejdskraft.
Som en konsekvens af manglen på arbejdskraft er det blevet muligt at få faglært personale fra Polen, Tyskland og Indien ind på de danske arbejdspladser og omfanget af faglært udenlandsk arbejdskraft vil vokse for at imødekomme manglen på arbejdskraft. De fleste nye medarbejdere fra andre lande vil lære dansk, men vil selvfølgelig stadigvæk have en anden kulturbaggrund, konventioner og måder at gøre tingene på. Det betyder, at kulturelle konflikter og misforståelser vil blive en større del af den offentlige arbejdsplads i de kommende år.

Polarisering mellem de ombejlede og de tålte
I fremtiden vil vi se en polarisering mellem de medarbejdere, som er efterspurgte og ombejlede og de medarbejdere, som lige hænger ved og som er bange for ikke længere at slå til. Samtidigt vil vi se en polarisering mellem de unge og de ældre medarbejdere, som har vidt forskellige værdier og tilgange til arbejde og arbejdspladsen. Fremtidens borger er krævende og vil hele tiden udfordre den ansatte fagperson på viden og kunnen. Endelig betyder manglen på arbejdskraft et øget arbejdspres på mange arbejdspladser og mange nye faglærte medarbejdere med udenlandsk baggrund.
Alle disse ændringer betyder, at der vil være mange konflikter på fremtidens arbejdsmarked.
Den største udfordring bliver for fremtidens ledere selv at kunne håndtere de mange nye konflikter og ikke mindst, uddanne og støtte medarbejderne i at kunne håndtere flere daglige konflikter med andre medarbejdere og de borgere, som de servicerer og er i kontakt med.

Kilder:
Danmarks Statistik www.dst.dk
Center for Ungdomsforskning www.cfu.dk
Socialforskningsinstituttet www.dsi.dk
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø www.arbejdsmiljoeforskning.dk
Jesper Bo Jensen (2001), Midt i Mellemtiden, Jyllandspostens erhvervsforlag.
Jesper Bo Jensen(2007), Langt ude - essays om fremtiden, academica www.academica.dk.
Artikler om unge, arbejdsmarked, forbrugere m.v. bl.a. baseret på egne ikke publicerede undersøgelser. www.fremforsk.dk

Publiceret her på siden i 2008

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x