Fremtidens boligbehov i hovedstadsområdet

Artiklen er først bragt i Berlingske Tidende

Der er begyndende boligmangel i hovedstadsområdet. Det kan ses på de dårlige muligheder for unge singler og yngre familier for at skaffe sig en bolig, der både opfylder deres behov, og som de kan betale. De unge lever i dag længere alene, før de stifter familie. Det sker gennemsnitligt først omkring de 30 år, og for hovedstadens mange studerende først i løbet af 30erne. Så mens de unge år er relativt frie med behov for en mindre og fleksibel bolig - gerne i midten af centrum, midt i alt livet og larmen - indtræffer behovet for en familiebolig, helst med noget have eller lignende faciliteter, først samtidig med begyndende karriere og pensionsopsparing. Presset på de yngre familiers økonomi er derfor meget stort i en begrænset fase af livet på 10-15 år.

Samtidig er der mange seniorer i de parcelhuskvarterer, der skød op som paddehatte i løbet af 60erne og 70erne, der gerne vil have en anden bolig end den nuværende. De er kommet i den alder, hvor kun en tåbe ikke frygter haven. De vil gerne bytte parcelhuset ud med en mere vedlige¬holdelses¬fri bolig. Vores undersøgelser af deres efterspørgsel viser dog, at de ikke vil rykke ind til byen igen. De vil gerne skifte bolig, men ikke flytte. De vil bo i deres nuværende kvarter, hvor der ofte ikke er andre boliger end parcelhusene. Det store kunstnummer i hovedstaden i de kommende år er derfor, at få seniorerne til at flytte ud af parcelhusene, de yngre familier ud i parcelhusene og de unge ind i de lejligheder i centrum og brokvartererne, som i dag blandt andet bebos af yngre børnefamilier.

Det skaber en efterspørgsel efter nybyggeri, der er værd at lægge mærke til, for den afviger fra de mest almindelige forventninger: Der vil være brug for nybyggeri af udlejningsboliger af relativ høj standard i og lige op ad parcelhuskvartererne i forstadskommunerne. Der vil være behov for nye boliger til unge mennesker i omkring centrum. Der vil også være brug for flere parcelhuse og rækkehuse i de grønne omgivelser. Derimod vil behovet for store lejligheder til seniorer i og omkring centrum være begrænset. Behovet for bofællesskaber til seniorerne vil også være småt, da det ifølge undersøgelser blandt beboere i sådanne fællesskaber ikke er fællesskabet, de går efter, men boligtypen – en andelsbolig med høj standard – der har betydning.

Fremtidens bolig skal også indeholde flere og større rum end i dag. De betydningsbærende rum er i vigtighed køkken-alrummet, bad, børneværelser, soveværelse, arbejdsrum, stue og øvrige rum. Køkken-alrummet er meget vigtigt for familien med børn. Badeværelserne bliver der flere af, og vi er måske på vej til at se en begyndende maskulinisering af dette elles feminine rum. Børne¬værel¬¬serne skal være store og mange, og soveværelset er ikke længere et privat rum, hvor venner og bekendte ikke må kigge ind. Indretningsmæssigt skal det gerne udtrykke parforholdslykken – ger¬ne med lidt pikant antydning gennem indretning og interiør. Arbejdsrummet er meget vigtigt for mange af de veluddannede, og bliver i børnefamilier til et slags refugium, hvor man kan være i stilhed. Stuen derimod mister stadig betydning og er ikke længere den vigtigste del af boligen. Samlet betyder disse ændringer også, at boligen bliver større. 50-85 m2. til de unge, 150-260 m2. til familier med børn og mellem 100 og 150 m2. til seniorerne – lidt indre til enlige forsørgere og seniorer.

Publiceret her på siden i 2008