Fremtidens fritid under funktionernes foldning
Jesper Bo Jensen, Direktør / 3. jul 2008Konklusion
Fritiden er blevet både vigtig og kortere. Derfor er prioritering i mange menneskers liv væsentligt. Jo flere muligheder, der kan gives tæt på arbejdspladserne og tæt på boligområderne, jo bedre.
Fritiden uden for hjemmet bliver brugt til socialt samvær, sport & motion, underholdning og hobbies samt en række andre aktiviteter i nævnte rækkefølge. Fremover vil mere fritid blive brugt u-planlagt end i dag.
En moderne by skal give plads for mere flow – bevægelse hvor man ikke nødvendigvis har faste mål – men samtidig også indarbejde de traditionelle faste aktiviteter, da de spiller en meget stor rolle i almindelige menneskers liv
Det væsentlige i forståelsen af indretningen af vandarealer i Københavns havn er den foldning, der sker af fritidsaktiviteterne med andre aktiviteter og den foldning, der indbyrdes sker imellem aktiviteterne. Vi vil i byen fremover se mennesker blive blandet, imens de er i gang med af fortage sig forskellige aktiviteter, mens vi i den gamle by – industrisamfundets by – mest så mennesker foretage sig det samme. Det betyder, at mange af de nye fritidsaktiviteter, der bliver mulige i havnen, vil blande sig med arbejdslivet og handelslivet. Motorsport på havnen vil række ind gennem ruderne i de nye glaskontorbygninger i havnen og måske gøre sameksistens umulig, mens kulturtilbud på flydende eller faste øer kan være de sirener, der lokker kontorfolket ud til nye oplevelser.
På samme måde vil de forskellige fritidsaktiviteter foldes ind i hinanden. Her er det vigtigt, at man foretager en prioritering mellem de planlagte aktiviteter og de ikke så planlagte. Det er svært at overbevise dykkere med grej på kajen om, at de skal flytte det for at give plads til pensionisternes slentretur langt vandet. Men det er vigtigt, at det tænkes sammen, da vi må indrette arealerne således, at den uundgåelige sammenblanding af aktiviteterne, der udgør en moderne by, bliver mulig.
Der skal skabes plads til denne foldning i den planlægning, der foretages. Uden dette hensyn vil konflikterne om og på de nye blå arealer være legio.
Fritiden bliver til
Fritiden er noget relativt nyt. Første gang ordet blev brugt på dansk var tilbage i 1853 i et digt, hvad der samtidig siger noget om, hvilke grupperinger i samfundet, det var, der havde behov for at beskrive dette nye fænomen. Det var i begyndelsen forbeholdt overklassen.
Industrisamfundet førte til en opdeling af livet i arbejde og fritid. Industrisamfundet betød nemlig, at man som arbejder måtte sælge sin arbejdskraft. Det havde også været tilfældet i landbrugssamfundet, hvor landarbejdere havde arbejdet for gårdmændene, men i industrisamfundet blev dette salg af arbejdskraft kombineret med kravet om at levere en bestemt arbejdstid inden for fastsatte tidsrammer. I industrisamfundet var en væsentlig del af kravene, at man kunne arbejde i et bestemt antal timer, minutter og sekunder.
I industrisamfundet blev opdelingen i arbejdstid og fritid klar og entydig. Tiden på arbejde var arbejdstid, og tiden herefter var fritid. Fritiden kunne bruges til at lade op i, så man igen kunne gå på arbejde. Arbejdsbegrebet og opdelingen af livet i arbejdstid og fritid betød også en skarp opdeling af de menneskelige relationer. Der blev sat skel mellem kollegaer (arbejdskammerater) på den ene side og venner og familie på den anden side. Kollegaer tilhørte arbejdstiden, mens venner og familie tilhørte fritiden. På sammen måde opstod det fysiske skel mellem arbejdsplads og hjem. Tidligere havde arbejdet foregået i og omkring hjemmet, men med industrisamfundet flyttede arbejdet ud på arbejdspladsen (f.eks. fabrikken). Dermed blev familie og hjem adskilt fra arbejdet. Denne adskillelse har præget samfundsudviklingen kraftigt gennem årene, og senest har kvindernes indtog på arbejdsmarkedet fra 60erne frem til i dag betydet endnu en opdeling, hvor også pasning af børn foretages udenfor hjemmet. Hjemmet blev i denne periode tømt for en del af sine traditionelle funktioner.
Denne udvikling var baggrunden for modernismens opdeling af byernes funktioner i en række forskellige områder. Byerne fik industriområder, handelszoner, kontorområder, boligområder, fritidsarealer og rekreative områder. Ideen var at få opdelt funktionerne efter deres indhold, så vi fik industriens forurening adskilt fra f.eks. boligområderne og de rekreative områder. Til gengæld skulle man bevæge sig fra en del af byen til en anden, hver gang man ændrede funktion. Det skulle derfor ikke ske for tit, da det er relativt besværligt at bevæge sig rundt fra det ene område til det andet. Ideelt skulle man i dagligdagen blot bevæge sig fra boligområdet til et af arbejdsområderne for igen senere på dagen at bevæge sig den modsatte vej, Hvis der var mulighed for de daglige indkøb undervejs, var det en udmærket løsning.
Denne opdeling af byens funktioner betød også, at menneskene i byen anvendte det meste af deres fritid i nærheden af deres hjem. Derfor blev mange fritidsfunktioner traditionelt lagt i boligområderne, og disse flyttede med udviklingen i Hovedstadsområdet i stigende grad ud af Københavns kommune.
Fritiden i fremtiden
I dag er vi nået til en situation, hvor industrisamfundet er passeret. Udviklingen har taget en anden retning, men byerne er ikke fulgt med. Der er i stigende grad sket en foldning af byens funktioner. Arbejdet smelter sammen med fritiden, industrien bliver forureningsfri og indretter sig i lige op af boligområder, trafikken bliver mange steder en plage frem for en hjælp, boligområder ligger døde hen, mens ungdommen færdes i den indre by i deres fritid, og mennesker mødes i sammenhænge, hvor skiftet fra den ene funktion til den anden sker meget hurtigt. Man er på arbejde, men er alligevel i gang med at købe ind til weekenden via nettet, man er i byen for at blive underholdt, og løber ind i en forretningsforbindelse, familien er sammen i byen i et stort center eller på strøget om at købe ind og blive underholdt på en gang.
De forskellige klassiske funktioner folder sig ind i hinanden i det moderne byliv. Frem for den skarpe opdeling af bymiljøet i adskilte byfunktioner, som mange storbyer er indrettet efter - herunder København, vil tendensen fremover være at befordre denne foldning af funktionerne gennem indretningen af byerne. Vi færdes i dag som regel i flere rum på samme tid. Med de nye kommunikationsteknikker, først og fremmest mobiltelefonen og internettet, er vi nærværende flere steder på samme tid. Dette afspejler et forandret livssyn. Vores mobilitet, mentalt som fysisk, har inden for få år udviklet sig så markant, at vi i dag ikke længere ser os begrænset af de sædvanlige spatio-temporale barrierer, dvs. indskrænkninger i tid og rum.
Vi lever med andre ord ikke længere i forskellige lejre på forskellige tidspunkter; i forskellige monofunktionelle byrum i forskellige bydele. Vi bevæger os ikke i så høj grad i regelmæssige, kollektive strømme fra en virkelighedssfære til anden, typisk fra arbejdet til fritiden og vice versa, som vi hidtil har gjort. Den moderne livsstil er fleksibel, organisk og hyperdynamisk. Bystrømmene er myriader af individuelle og alsidige bevægelser, som slynger sig mellem hinanden – ideelt set på samme areal. I dag og i højere grad i fremtiden foldes byfunktionerne på samme arealer og krydser hinanden i byens forløb, i tiden under dagens fremdrift og i det enkelte menneskes bevidsthed og valg af livsmønstre.
Billede af foldning:
Tre unge mennesker på en café i det indre København en fredag eftermiddag over tre gang café Latte. De snakker sammen og er fysisk til stede samme sted. Arbejdskollegaer kommer forbi og der indgås nogle aftaler for den kommende uge. Samtidig bipper SMS-erne ind på deres mobiltelefoner, og der bliver også ringet til to af dem – til den ene fra kæresten den anden fra arbejdspladsen. De er på en gang både i gang med fritiden og arbejde og er mentalt til stede i flere rum. De vil i løbet af eftermiddagen skifte retning og orientering i forhold til en fest senere på dagen, så de måske først hen ad kl. 20 ved hvor de skal hen og i virkeligheden ender et helt tredje sted.
Fritidens tilrettelæggelse
Ud over foldningen af funktioner er der en vigtig opdeling af fritiden i planlagte fritidsaktiviteter og uplanlagte aktiviteter. Der er stor forskel på aktiviteter, der har været aftalt og planlagt i lang tid og de aktiviteter man spontant kaster sig ud i. Eksempelvis er mange ture til stranden spontane, mens f.eks. solariesol er en meget planlagt aktivitet, selv om man egentligt ikke behøver at bestille tid for at få plads i et solarie. Opdelingen i planlagte og spontane aktiviteter er en vigtig ramme for forståelsen af fremtidens fritidsaktiviteter.
Et andet forhold er også, at fritid i stigende grad er blevet til aktiviteter. Det har ikke længere karakter af at være den rekreative periode, hvor man gennem afslapning lader op til endnu en hård dag på jobbet. I stedet er det blevet den del af døgnet og ugen. Hvor man kan gøre alle de andre ting, man gerne vil nå. Der er samtidig kommet status ind i aktiviteterne, så det ikke er uvæsentligt hvad man foretager sig i sin fritid. Den er naturligvis afhængigt af, hvilken person man i øvrigt er. Ikke alle lægger denne vægt på, om deres fritidsaktiviteter er præsentable.
Fritidsaktiviteterne er også afhængig af, i hvilken del af livet man er. Livsfaserne betinger i høj grad, det vil foretager os, og det er fasen mere end den faktiske alder, der betinger fritidsaktiviteterne. En ung og uafhængig på 23 år gør noget helt andet i sin fritid end en familiefar på 45 år. Men en stadig lige alene og uafhængig kvinde på 35 år foretager sig en del af de samme aktiviteter som en 22 årig ung og uafhængig, men en nybagt mor på 44 år i aktiviteter i fritiden ikke er særlig forskellig fra en 25 år nybagt mor.
I gennemsnit har mænd 5:57 timers fritid om dagen, mens kvinder kun har 5:40 timer . Hvis man er aktiv på arbejdsmarkedet er fritiden ca. en halv time mindre. Der er sket et ret dramatisk fald i fritiden fra 1987 og frem til i dag. Både mænd og kvinder har mistet ca. 1½ times fritid om dagen på disse 14 år. Det betyder naturligvis, at fritiden bliver presset og at tilrettelæggelsen af fritiden bliver væsentligt. 1½ time om dagen svarer til, at man stort set mister en hel fri dag hver uge – eller til 7 forskellige aktiviteter i løbet af en uge – sportsudøvelse, bibliotek, en gammel film på tv, besøg af venner, slentretur på strøget, gåtur med hunden mv. - der må stryges af tidsbudgettet på grund af en mere presset hverdag.
Der er store forskelle i fritiden pr. dag imellem de forskellige grupper, som nogenlunde dækkende kan betragtes som livsfase-typer. Mænd har mere fritid end kvinder, men det er dog mest lige i børnefamilierne. Enlige og par uden børn har betydeligt mere fritid end børnefamilierne. Forskellene er på 1-1½ timer om dagen, men der er også større forskelle. Enlige kvinder og mænd over 45 år har omkring 7 timers fritid hver dag, mens kvinder med små børn kun har ca. 4 timers fritid om dagen i gennemsnit. I øvrigt er det sådan, at jo højere indtægt man har, jo mindre fritid har man. Men interessant nok opstår denne forskel imellem de beskæftigende og dem, der ikke er aktive på arbejdsmarkedet. For de enkelte grupper på arbejdsmarkedet er fritiden nogenlunde den samme. De højtuddannede og de ufaglærte har dog omkring 20 min. mindre fritid end de faglærte, dem med kort og mellem videregående uddannelse. Så myten om de højtuddannede og vellønnede med store tidskvaler er en overdrivelse – der skal småbørn til at gøre den virkelig.
Hvilke aktiviteter?
Hvad vil vi lave i fritiden? Lidt over halvdelen af fritiden tilbringes i hjemmet, men som relevant fritid for udviklingen af den blå plan for Københavns havn, har mennesker i jobs omkring 2½ til 3 timer i gennemsnit om dagen med fritidsaktiviteter uden for hjemmet – dem, der jobber ½ time mindre, studerende, pensionister og andre udenfor arbejdsmarkedet op til 2 timer mere.
Man brugen i gennemsnit ca. 2 timer på en aktivitet hvis man har en sådan i løbet af en dag. Det fordeler sig med omkring 40% af de aktive, der er med i socialt samvær, omkring 25% deltager i sport eller motion, 16% er aktive i foreningslivet og 6-7 % er til underholdning og den samme andel dyrker en hobby. 14% gør alt muligt andet, der ikke hører hjemme i de første kategorier. Det er lidt over halvdelen, der deltager i faste fritidsaktiviteter – blandt de ældre over 60 år omkring to tredjedele.
Skal man behandle denne del i forhold til de blå havnearealer, må det stå klart, at alle former for socialt samvær skal prioriteres højt sammen med sport og motion. Foreningslivet kan naturligvis henlægge nogle af deres møder og aktiviteter til vandområderne, men de lever nok i hovedsagen videre i deres foreningslokaler. Underholdning kan naturligvis også finde sted på arealerne og dertil kommer så mulighederne for at dyrke visse hobbies, der nok ikke bliver så aktuel andet end på specielle områder. Endelig er der kategorien alt andet, som blandt andet kan indeholde mange af de nye muligheder, der kan opstå ved havnen.
Hvad er det så, der kan gives mulighed for på den vandige del af havnearealerne, som der ikke er for meget af i København i forvejen? Lad os se på de forskellige områder:
Socialt samvær: Grønne, flydende åndehuller, øer i havnen, promenader på vandet, Pladsen i vandet – parallellen til pladsen i byen, restauranter & caféer, parker ved vand, slentrearealer, stier til cykleture, sidde-og-nyde-udsigten områder, snakkebænke, tur til stranden
Er som aktivitet typisk ikke planlagt i særligt stort omfang og skal gerne være let tilgængeligt i lokalområdet. Det er vigtigt, at man ikke skal lægge store planer for at udføre aktiviteten.
Sport og motion: Sejlsport, lystbådehavne, roning, kajak, ironman (svømmedel), motorsejlsport, vandski mv, dykning, surfing, windsurfing, badeanlæg og anden vandsport, skøjteanlæg, løb & cykling på vandnære områder, vandreture.
Er som aktiviteter typisk planlagte i forvejen og kan derfor placeres på arealer, hvor man kan komme til ved at bruge forskellige transportmidler – cykel, bil, bus, metro, s-tog mv.
Underholdning: Restaurant-, bar-, diskotek- og hotelskibe. Live underholdning på vand, regattaer, flydende koncerter og andre begivenheder, shows og modeopvisning, dans etc. alle underholdnings- og kulturaktiviteter, der i øvrigt foregår udendørs.
Er som aktiviteter typisk planlagte i forvejen og kan derfor placeres på arealer, hvor man kan komme til ved at bruge forskellige transportmidler – cykel, bil, bus, metro, s-tog mv.
Hobbies: Vand-relaterede hobby, der ikke er sport & motion. Fiskeri, vandliv, ornitologi, solbadning. Ikke særligt omfattende, men der bør nok gives visse muligheder for disse ofte planlagte aktiviteter.
Alt andet: Museumsskibe, udstillinger, off. servicetilbud serveret på og i vandet (biblioteker, legeland, vidensformidling etc.), loppemarkeder, festivals, optog, mv.
Er en blanding af det planlagte og de uplanlagte – de enkelte aktiviteter må planlægge specielt i denne sammenhæng.
Det væsentlige i forståelsen af indretningen af vandarealer i Københavns havn er den foldning, der sker af fritidsaktiviteterne med andre aktiviteter og den foldning, der indbyrdes sker imellem aktiviteterne. Vi vil i byen fremover se mennesker blive blandet imens de er i gang med af fortage sig forskellige aktiviteter, mens vi i de gamle by – industrisamfundets by – mest så mennesker foretage sig det samme. Det betyder, at mange af de nye fritidsaktiviteter, der bliver mulige i havnen, vil blande sig med arbejdslivet og handelslivet. Motorsport på havnen vil række ind gennemruderne i de nye glaskontorbygninger i havnen og måske gøre sameksistens umulig, mens kulturtilbud på flydende eller faste øer kan være de sirener, der lokker kontorfolket ud til nye oplevelser.
På samme måde vil de forskellige fritidsaktiviteter foldes ind i hinanden. Her er det vigtigt, at man foretager en prioritering mellem de planlagte aktiviteter og de ikke så planlagte. Det er svært at overbevise dykkere med grej på kajen om, at de skal flytte det for at give plads til pensionisternes slentretur langt vandet. Men det er vigtigt, at det tænkes sammen, da vi må indrette arealerne således, at den uundgåelige sammenblanding af aktiviteterne, der udgør en moderne by, bliver mulig.
En kort fortælling om fritiden gennem tiderne
Rekreation er lig Gen-skabelse. I sin tid tog man på landet for den slags. Man pakkede picnickurven, klædte børnene på og drog mod dyrehaven eller andre rekreative, grønne områder for at spadsere, promenere, finde ro og komme til kræfter. Man arbejdede i byen og slappede af på landet. Dette var et velkendt mønster for mange mennesker i de første årtier af det tyvende århundrede og er det vel i en vis udstrækning stadig.
Danskerne var med de teknologiske fremskridt, der havde ført dem ind i det tyvende århundrede blevet drevet fra landet til byen for dér at genvinde levebrødet som byboere og prøve lykken under industrialismens produktionsformer. Byen var derfor blevet et forum for overlevelse og erobring. Her havde sit arbejde, sin kost og sit logi, sit kald, hvis man var heldig, men i fritiden søgte man tilbage til de oprindelige himmelstrøg – væk fra de nye industrivirksomheder, fra fabrikkernes samlebånd, stålværfterne og lignende.
Byen voksede imidlertid med dramatisk hast, og i en vis forstand blev der hurtigt længere til landet. Parkerne blev mere bevendte og små åndehuller blomstrede op, men sideløbende hermed voksede byens egen kultur frem som modstykke til den efterhånden tabte natur, og snart blev forlystelser, fornøjelser, fornyelser og andre facetter af storbyens hastige udvikling af udbud den frie tids fremmeste formål.
Tilmed begyndte man at have råd til de nye kulturelle tilbud og i kulturen fandt fritiden sin fylde. Denne tendens var understøttet af en demokratisering af kulturliv. Med kulturen var der ikke blot tale om det, der hurtigt kom til at hedde finkultur, men derimod om et dynamisk spektrum af såvel oplysning som underholdning forviklet i både kunstneriske og betydelig mere ligefremme udtryksformer.
Nu kom fjernsynet, så videoen - og kulturlivet blev tempomæssigt hurtigere og med en forkærlighed for særligt underholdningsgenren, der blev til en underholdnignsindustri. Man slappede af foran TV’et. Forførende iscenesættelser af kommunikation og billeder strømmede ind i hjemmene, og efter arbejdet var det i stor stil her livet i fritiden udspillede sig. Fra sofaen fik man på tilbagelænet vis lutret sit sind. Man genopladede batterierne til en digital strøm af underholdning, udvidede sin horisont og fulgte med uden at være til stede. Verdenen åbnede sig. Man kunne grine, græde, forløse og fornøje sig uden at røre en finger.
Derpå computeren. Generationer af drømmere bevægede sig mod de nye skærme og virtuelle virkeligheder voksede frem som tilflugtssteder fra arbejdslivet. Nye refugier for hidtil usete former for rekreation opstod. Fritiden blev i stigende grad koloniseret af immaterielle rekreationstilbud. Frirummet blev mentalt og markederne for tankeflugt og simulacrum-kultur (som-om-kultur), men også for drømme og ideer eksploderede. Denne nye rekreation var såvel genskabelse som fortabelse i drømme og virtuelle universer.
Men nu bliver det muligt at genskabe noget af det tabte på en ny måde. Cirklen er i en vis forstand fuldendt, for nyt land kan genvindes til byen – bevægelsen gik fra land til by, og nu kan vi introducerer vandet i byen som det genskabte land fra den tid, da byen var lille og omverdenen stor.
Note 1: Jens Bonke, Tid og velfærd, side 31-32, Socialforskningsinstituttet 02:26 (2002) – udkommet i 2003
Publiceret her på siden i 2008