For eksempel har der været vækst i forbrug af sunde fødevarer og fritidsartikler relateret til bevægelse og motion siden 2008, hvor alt andet forbrug har oplevet tilbagegang.
Det er en tendens, som vi også vil se i 2025. Det skyldes, at danskere lever i et rigt samfund, hvor de har overskud til at fokusere på deres egen sundhed og forsøge at optimere den på bedst mulig måde. Det moderne og rige menneske vil gerne forsøge at undgå det, som vi frygter mest og mindst kan kontrollere, nemlig sygdom og døden. Derfor vil sundhed og fremme af egen og familiens sundhed stadig stå meget højt på den enkelte danskers daglige agenda i fremtiden.
Siden 1992 er middellevealderen steget for både mænd og kvinder i Danmark, dog mere for mændenes vedkommende de seneste år. Således er den forventede middellevealder i 2011/2012 på 77,9 år for en mand og 81,9 år for en kvinde. Den forventede stigende levealder er også udtryk for, at nutidens og fremtidens ældres almene heldbredstilstand er langt bedre end tidligere. Derfor er det vigtigt at fokusere på de mange ressourcer, som nutidens og fremtidens ældre har som patienter i sundhedsvæsenet i 2025.
Den individualisering der er sket i samfundet siden starten af 1980-erne har betydet, at vi er mere optaget af de nære fællesskaber i form af familie, lokalsamfund og arbejdspladsen end af de store problemstillinger. Vi engagerer os med stor naturlighed og nemhed i familie, netværk og andet, som har direkte betydning for os. Denne tendens betyder også, at mange danskere nu og fremover vil være langt mere engageret i egen, familiens og nære venners sundhed og sygdom end i systemets og samfundets udfordringer og uligheder.
Danskernes adgang til og mængden af data om sundhed og sygdom er vokset eksplosivt de seneste ti år, og dette område forventes at vokse kraftigt frem mod 2025. Hele digitaliseringen af samfundet har betydet, at flere og flere mennesker har mulighed for at få informationer om sundhed og sygdom på mange forskellige platforme. Disse platforme stilles til rådighed af myndigheder, foreninger og kommercielle sundhedsprofeter, som gerne vil sælge bestemte produkter og budskaber.
Som konsekvens har mange danskere uden sundhedsfaglig indsigt et stort behov for rådgivning og vejledning om sundhedsfaglige problemstillinger, da de får så utroligt mange modsatrettede signaler om sundhed. Ikke mindst, hvordan man som borger og patient skal omsætte den sundhedsfaglige viden til egen praksis.
I øjeblikket oplever vi tredje led i den digitale revolution i samfundet, som betyder, at samfundet, organisationer, sundhedsvæsenet, relationen mellem læge og patient forandres, bliver digital og ofte usynlig. Der er aktuelt telemedicin, men også meget andet sundhedssoftware og hardware på vej ind i sektoren.
I relationen mellem patienten og lægen vil telemedicin og andre digitale løsninger erstatte og forandre relationen mellem læge og patient. I 2025 vil der uden tvivl være mange nye løsninger, om end det ofte tager tid og mange testninger, før teknologien kan anvendes.
Hvis du er interesseret i de mangfoldige generationer af patienter, forskelle, og udfordringer, så læs denne artikel, som jeg har forfattet til Lægeforeningen i foråret 2014.
Publiceret her på siden i 2015