Fremtidens skole skal passe til fremtidens samfund

Fremtidens samfund

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark – af alle slags. Vi har en uddannelsesgrad i Danmark for de højere uddannede, der ligger betydeligt under USA, Norge Sverige og Finland. Tilmed er befolkningerne i Sydkorea og Japan endnu bedre uddannede.

Hvad skal vi så leve af, når de andre i Verden løber med produktionen og også kan konkurrere på højtuddannede. Det nye mantra er blevet innovation. Vi skal være mere innovative end resten af Verden. Vi skal være mere kreative og kunne udvikle de bedste ideer. Svaret er sådan set rigtigt nok, men det bliver ofte misforstået. Man kommer til at tro, at alle danskerne skal arbejde som produktudviklere, designere og storytellere. Men det er helt forkert. Det bliver en meget lille del af danskerne, der kommer til at være den egentlige hardcore-kerne af innovative medarbejdere. Hvorfor det?

Det vi skal leve af i fremtiden er ikke selve innovationen, men innovative virksomheder. Det er virksomheder, der er i stand til at udvikle nye produkter, fremstille dem, transportere dem verden rundt samt sælge dem og efterhånden også i stigende grad ved salg til andre virksomheden at vedligeholde dem i hele deres levetid. I disse virksomheder er forholdet mellem eksempelvis designere og smede 500:1 – en designer og 500 smede. Så det er stadig vigtigt at have gode metalfolk i landet, selv om vi skal leve af innovation.

Lad os bruge vindmølleindustrien som eksempel. Der er brug for virkeligt dygtige ingeniører, der besidder en række forskellige evner. Der er også brug for nogle få designere, når de nye vinger og møller skal udvikles, og der skal være rigtig mange mennesker beskæftiget i produktionen, distributionen, logistikken, opstilling og til den efterfølgende servicering af møllerne. Mange smede og få designere samt mange mennesker med god forretningssans i forhold til de få kreative. Så selv om de innovative og kreative er afgørende, så er deres antal lavt.

I medicinalindustrien har man naturligvis brug for kreative og innovative forskere. Det er dog blot en håndfuld mennesker i en stor medicinal koncern. Resten er laboranter, produktionsfolk, jurister, management, sælgere, marketingfolk, logistikfolk, økonomi etc. Det innovative element er afgørende, men uden alle de andre kommer man ingen vegne. Der er også langt flere vandbærere (hjælperyttere) i cykelsporten end stjerner. Dertil kommer alle mekanikerne, service, læger, massører mv.

Vi skal med andre ord stadig leve af industri i Danmark i fremtiden. Denne industri skal blot være mere innovativ end industrien er i resten af verden. Dertil kommer så naturligvis også alt det andet, vi skal leve af: Handel og service, ikonbrancherne indenfor musik, underholdning, film, spil, sport, detailhandel, service, landbrug, fiskere og olieindustri.

Hvad skal børnene lære i fremtidens skole?

Børnene skal for det første lære de basale færdigheder. De skal lære at læse, regne og skrive, og de skal helst lære det på et højt niveau. Der er ikke længere plads til at regne med, at de nok lærer det senere, eller at stavekontrol og regnemaskiner kan gøre jobbet for dem. De basale færdigheder og den basale forståelse skal være i orden. Børnene skal også lære sprog – og her allervigtigst engelsk på et så højt niveau, som det kan opnås, både mundtligt og skriftligt. Andre sprog er også væsentlige såsom tysk, fransk, kinesisk og evt. andre europæiske sprog. Til de basale færdigheder kommer også anden viden som biologi, historie, geografi, samfundsfag mv. og på den naturfaglige side fysik og kemi. Disse områder må ikke nedprioriteres, da der er stort behov for fremover at kunne sætte sin egen situation i relation til andre områder. Det kan være svært at forstå folk i Madrid, i Florida eller i Hanstholm, hvis man ikke har nogen idé om deres levevilkår, den geografiske beliggenhed, klimaet, erhvervsforholdene i disse lande Det gamle argument om, at man altid kan finde den nødvendige viden, når den skal bruges, er ikke holdbart i en tid, hvor det er den hurtige orienteringsevne, der er den vigtigste indgang til at løse mange problemer.

For det andet skal eleverne i folkeskolen lære at administrere deres egen tid. Det vil være kravet på fremtidens arbejdsmarked, så denne evne må tilegnes tidligt. Det betyder, at folkeskolen må gøre elevernes arbejde mere selvstændigt. Frem for at få besked på at lave bestemte lektier til næste time, kan man efterhånden som eleverne modnes arbejde med at aftale tillæring af bestemt viden under eget ansvar. Det vil måske være svært for de svagere elever, men det er omvendt også dem, der ikke vil kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked uden disse færdigheder. Tilrettelæggelse af længere læringsforløb, som eleven selv tager ansvaret for, kan også opøve evnen til at administrere egen tid. Samarbejde med andre på aftalte deadlines er naturligvis også et vigtigt element. Der kan gøres meget mere på dette område, efterhånden som skolen vænner sig til at arbejde med tanken.

Eleverne skal også lære at søge viden, sortere den og kaste viden bort. Det er en yderligere selvstændiggørelse af eleverne, hvor der skal arbejdes med at gøre eleverne sikre på egen dømmekraft, og hvor der må arbejdes med at søge viden bredt og dernæst uddrage destillater af denne viden og gøre den anvendelig for bestemte formål. Det er ikke nødvendigvis særligt let, men det må forsøges – og ikke bare i de større klasser.

Eleverne skal også lære at indgå i udskiftelige sociale relationer og arbejde sammen. I dag lærer eleverne næsten kun at arbejde sammen med andre elever på deres egen alder og også ofte eget kundskabsniveau. Man laver projektarbejde i de enkelte klasser. Men på arbejdsmarkedet er der næsten ingen, der kun arbejder sammen med mennesker på deres eget uddannelsesniveau og egen alder. Vi har mange skiftende relationer og kulturelle sammenstød på arbejdsmarkedet, men opdrager eleverne i skolesystemet til at arbejde i en monokultur. Det må også laves om, så eleverne bliver vænnet til at arbejde sammen med både yngre og ændre elever. Hvis man f.eks. lader 3. klasses elever ”undervise” 1. klasses elever i læsning, opnår man både de skiftende relationer og 1. klasserne har en opmærksom lærer hver i form af de ældre skoleelever. 3. klasserne bliver samtidigt bedre rent sprogligt. Man skal forstå et område for at kunne lære det fra sig – forståelsen kommer også gennem processen. Det kan lade sig gøre på alle niveauer i folkeskolen og ville have stor effekt på forståelsen af andre og også på indlæringen.

Endelig skal eleverne igennem skolen udvikle deres kreativitet. Det er vigtigt at forstå, at elevernes kreative evner ligger på mange forskellige områder. I Danmark er den mest udbredte opfattelse af kreativitet, at det er nogle evner, som visse mennesker er født med og andre kun besidder i et lille omfang. Men det er forkert. Kreativitet kan læres og planlægges. Kreativitet er kombinatorik. Det er evnen til at sammensætte kendt viden og kendte ideer på en ny måde. Det kreative opstår, når man får muligheder for at kombinere noget, der ikke før er blevet kombineret.

Det er derfor nødvendigt at udvide forståelsen af kreative fag en hel del og lade dele af det kreative flyde med ind i de andre dele af skolens læring. I dag er vi i global sammenhæng relativt velkørende på det kreative område, men det må ikke blive en sovepude, som det er blevet det på mange andre områder. Fordi vi i dag har mange kreative mennesker, må vi ikke tage det for en selvfølge fremover.

Skolens struktur

Der er simpelthen sket alt for lidt med skolens struktur. Det er en efterhånden håbløst forældet tankegang at behandle eleverne som en flok, der skal styres, og læring som noget, der kan foregå i afmålte 45 minutters perioder. I stedet for at lave endnu en serie af forsøg, hvor de første vel fandt sted for 25-30 år siden, må der gøres noget nu.

Hvorfor kan skolen f.eks. ikke vente med at lukke til eleverne går hjem – når de er færdige med deres læring? Hvad er egentligt det gode ved standardmoduler af 24 børn, en lærer og 45 minutter – bortset fra, at det passer godt ind i et edb-program til skemalægning? For at afhjælpe tingenes sørgelige tilstand må vi gå i gang med at lade de ældste klasser administrere deres hverdag i skolen mere selv. De har brug for at lære selv at skabe en struktur, før de skal videre i livet.

Fremtidens skole

Fremtidens skole skal ikke bygge på kongerækker, litteraturkanon eller nyindført disciplin. Det er anvendelse af fortiden som svar på fremtidens udfordringer, der i dag får ledende politikere til i ramme alvor at foreslå en skole, der træder et eller to udviklingstrin tilbage. Naturligvis skal der være orden og ro til indlæring i skolen, men det er ikke løsningen på globaliseringsudfordringen. Den er højest et lille nødvendigt mellemtrin i visse skoler.

Der er brug for at satse på en skoleudvikling, der sætter de enkelte børn udvikling i centrum. Procesdelen af skolearbejdet og dannelse gennem arbejde med andre skal udvikles yderligere. Det er de bløde – menneskelige – kvalifikationer, der allerede i dag er de vigtigste på arbejdsmarkedet. Samtidig må vi også prøve at forstå, at svaret på dårlig uddannelse ikke er mere dårlig uddannelse, men derimod er forandring af de institutioner og strukturer, der former uddannelse af vores børn i skolen.

Det er ikke afgørende, at man tester i skolen, men derimod afgørende, hvad man måler. At teste samtlige børn for færdigheder hvert andet år er at forsøge endnu et trin tilbage i historien. Test har kun mening, hvis man ved, hvorfor man måler, det man måler. Indtil videre er det kun det faglige, der er søgt testet. Vi kunne i stedet teste elevernes kreative evner, deres innovative kraft og intellektuelle fremgang fra år til år. Det ville give ny retning til skolerne og være givende for at sikre os en gunstig plads i fremtidens globaliserede verden.

En skoledag kunne forme sig helt anderledes med skiftende klasser, en bredt udbud af faglige aktiviteter og en gedigen satsning på at lære eleverne at styre egen udvikling gennem tilrettelæggelse af egen læring. Naturligvis mest i de store klasser, men begyndelse også i indskolingen. Det er der faktisk en del skoler, der allerede i dag arbejder med. Det drukner bare i kanon-debat og andre forsøg på at konservere dansk kultur i fortids-kål.

Det virtuelle

Anvendelsen af teknologi er i dag en selvfølge for børn. For børn og unge på 10 år og mere er det efterhånden ikke blot en selvfølgelighed, men en livsnødvendighed. Den vigtigste ejendel for en teenagepige på 15 år er hendes mobiltelefon. For første gang i mange år er et teknologiprodukt mere udbredt blandt piger end drenge. Den er et vigtigt kommunikationsmiddel både som telefon og som sms maskine. Det interessante ved sms-erne er, at de bruges til at bekræfte kontakter med. Typisk sender man mange sms’er til de venner, man i øvrigt omgås meget. Unge sms’er ifølge teleselskabernes undersøgelser mest, når de er alene, og mange unge beretter også, at der egentligt ikke er noget interessant indhold i langt de fleste sms’er. Sms’ernes funktion er løbende at bekræftelse et gensidigt tilhørsforhold og fungerer gerne i grupper.

Dette gruppetilhørsforhold gør også, at man i eksempelvis detailhandlen må erkende, at en enkelt kunde i butikken kan være repræsentanten for et helt community. Der er i realiteten flere til stede i butikken, end man ser. Kunden kan være i færd med at beskrive sine indkøb eller den manglende betjening for 10-30 andre unge i samme alder, mens hun opholder sig i butikken. Overført til skolen, fritiden om andre dele af samfundslivet betyder sms’erne, at man ofte har langt flere personer med i et rum end de tilstedeværende. De øvrige er en slags deltidsdeltagere i det, der foregår i rummet. De tilstedeværende er faktisk heller ikke helt tilstede i rummet. De er i kontakt med de andre i gruppen og derved også fraværende i det fysiske rum på samme tid som de er der.

For et år tids siden fortalte en præst mig følgende historie om unge: Han gennemførte med en flok piger på ca. 16 år efter-konfirmand-undervisning, hvor hovedkvaliteten i aktiviteten var, at de unge piger bedre kunne koncentrere sig om det egentlige budskab i denne alder end i den typiske konfirmandalder. Under en planlægningsmøde for en aktivitetsdag med 4 af de unge piger diskuterede de indholdet af en udflugt for hele gruppen. Pigerne arbejdede under mødet også med hænderne under bordet – dvs. at de sendte sms’er med mobilen – og efter en halv time oplyste en af pigerne, at der kom 20 med på udflugten. Hun havde sms’et til alle pigerne i gruppen og fået svar tilbage om deltagelse. Med andre ord var hele gruppen virtuelt til stede under planlægningsmødet!

Sms’er er blot begyndelse. Det virtuelle rum vil blive mere omfattende i de kommende år. Under rockkoncerter tager danske unge i dag billeder med deres mobiltelefon og sender billeder til venner og veninder under koncerten. Instant anmeldelse kunne man kalde det. Men i Japan er det ikke længere billeder, der sendes. Her transmitteres direkte fra koncerterne med video og lyd – næsten som at være det selv! I fremtiden vil vi se unge sende video fra fester, koncerter og også fra klasserum i skolerne, gymnasier og universiteter.

Skolen og virtualiteten i fremtiden

I fremtidens skole vil læringen først ophøre, når eleverne logger ud at det virtuelle læringsrum.

Det virtuelle skal indeholde alt det, elever for brug for. Al information skal i princippet være tilgængelig, men det skal ikke blot indeholde information. Der skal være læringsressourcer til stede i form af indlæringsmoduler, selvlæring og lærende aktiviteter. Allerede i dag tilbringer mange børn og unge timer foran computere, playstations mv. med spil og underholdning. Det virtuelle skolebibliotek skal hamle op med denne udfordring og være stedet, hvor man kan vælge at spille lærende og udviklende spil, få sproglæring via sprog-lab lignende aktiviteter, matematik-terpning op til eksamen og i det hele taget være et supplement til eleverne egen læring og lærernes undervisning. Den enkelte elev skal via det virtuelle bibliotek være i stand til at tilrettelægge sin egen læring – og også gerne teste egen viden og kunnen.

Det virtuelle bibliotek vil også gøre læringen fysisk uafhængig af skolen, så vi i fremtiden kan realisere en skole uden mure, hvor elevernes læring kan være henlagt til et privat hjem, en virksomhed eller et sted ude i naturen, hvor informationer indsamles direkte og sendes videre med det samme.

Når eleven forlader skolen, skal brugernavnet ikke slettes. Det virtuelle bibliotek skal være muligheden for at opretholde kontakten til skolen og det tidlige læringsmiljø hele livet. Når man fem år senere for brug for at kunne fransk eller matematik og ikke lige har al viden præsent, skal det kunne genopfriskes via biblioteket. Det betyder selvfølgelig, at man om 20 år vil have nogle meget gamle læringsprogrammer og instrumenter liggende på en server, der ikke anvendes i den almindelige læring, men det vil indeholde en meget væsentlig historik og genlæringsmulighed for generationer af tidligere elever. Skolen for livet vil blive en virtuel realitet!

Forstå – forbyd ikke

Vil en 9. klasses matematiklærer være sikker på at afleveringsopgaver bliver læst og løst, så skal han blot sende dem ud på sms. Men det har den pædagogiske verden svært ved at forstå. I stedet har vi set en skoleleder forbyde mobiltelefoner på skolen, fordi nogle drenge tog en nøgenbillede af en anden dreng og sendte det rundt til andre. Her rettes bager for smed. Det er handlingen – at tage nøgenbilleder og offentliggøre dem, der er forkastelig – ikke mobiltelefonen. Men kuglepenne har jo også været forbudt. Skolelederen anvender sagen som instrument for sin egen afstandstagen fra mobiltelefoner.

Hvis vi i samfundet reagere med manglende forståelse for de unges anvendelse af teknologien reagere vi som kustoder, der vil bevare samfundet som et museum. Det skal vi lade være med. Men vores angst er forståelig. Alle teknologiske gennembrud har medført angst for fremtiden. I begyndelse skulle der gå en mand med et rødt flag foran bilerne for at advare mod dette nymodens djævelskab. I den danske tv-serie Krøniken var det tv’et, der er den nye uforståelige teknologi, og for nogle år siden var det Pc’en, der blev udskældt som fordærvende. Den ville gennem voldelige spil ødelægge den mandlige ungdom. Her viste forskningen, at computerspil er leg i grupper og ikke isolerende eller skadelige. Nu er det pigernes og drengenes mobiler, der står for skud. Forskningen vil om nogle år vise, at mobilterminalerne, som de er ved at ændre navn til at hedde, vil være det kommunikationsmiddel, der satte de unge i stand til at blive gruppeorienterede på en helt anden måde, end vi hidtil havde kendt.

Publiceret her på siden i 2008