Fremtidens skole skal udvikles til fremtidens samfund

Kronik i Jyllands-Posten efteråret 2011.

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Børnene skal lære det i skolen, de får brug for senere i livet. Men alt for ofte tager diskussionen om skolen udgangspunkt i nutiden og fortiden. Til fremtidens samfund er der brug for at lære samarbejdets svære kunst, opnå en høj grad af faglighed og kunne engelsk som mere end fremmedsprog samt være selvgående. Skolen må åbne sig mod samfundet, være strukturelt mere fleksibel og arbejde intensivt med nye læringsformer for at give børnene denne bagage med ud i livet. Læreren et det vigtigste omdrejningspunkt for dette.

Med fremtidens samfund som grundlaget, uddanner og danner vi ikke eleverne i folkeskolen til fortiden. I fremtiden er ruten gennem dagen forandret, konkurrenceforholdene i en global verden er væsentligt anderledes, og vi skal have kompetencer og kunnen ud over det, som kan erstattes af andres billigere arbejdskraft.

Vi er på vej væk fra industrisamfundets formålsbestemte by, hvor hver funktion havde sin del af byen – boligområder, industriområder, handel og service, sportsfaciliteter og rekreative arealer. Den moderne by blander disse funktioner med hinanden. Vi er på vej til at blive nye nomader. Sociale færdigheder bliver derfor afgørende, og kommunikation & og teamwork står højt på kompetencelisten.

Globalisering 2.0
Kina vandt første runde af globaliseringen, men Kina vinder ikke nødvendigvis de næste runder. Kina’s befolkning falder de næste 10 år og mens Indiens ser ud til at vokse i mindst 50 år endnu.
Kina er verdens workshop – produktionscentrum for rigtig mange industrier, og kinesiske forbrugere er blevet rigere. Inderne har ganske fornuftigt kastet sig over service og viden frem for ensidigt at satse på produktion. Callcentre og it-industri er første led i denne satsning, som i øvrigt ikke styres kraftig, men i stort omfang drives af entreprenørerne selv.

Mange ingeniørfirmaer flytter rigtigt, kreativt ingeniørarbejde til Indien. Dacca, hovedstaden i Bangladesh, anvendes til digital billed-retouchering af reklamebranchen. Regnskabs-afdelinger og finansiel back-office funktioner flyttes også til Indien. Men her er Polen og resten af det østlige Europa også inden i billedet, hvor medarbejderne lærer dansk for at kunne tale med kunderne i telefonen. Der skabes de rationaliserings- og stordriftsfordele på videns- og serviceproduktion, som vi tidligere opnåede på industriproduktion.

Hvad skal vi leve af?
Vi skal være mere innovative og kreative end inderne. Men det behøver ikke være på alle områder. Blot nogle få udvalgte er nok. Ofte nævnes viden og udvikling af viden. Men vi er kun 230.000 langvarigt videregående uddannede i Danmark. Derimod er vi over 1,2 millioner ufaglærte og næsten 1,3 millioner faglærte på arbejdsmarkedet.

Fremtiden ikke er ufaglært. Vore børn skal have en uddannelse - men ikke alle en langvarig, videregående uddannelse. En god faglig uddannelse opgraderet med viden og innovation rækker langt. Virksomheders innovation foregår i tæt samarbejde med de faglærte. De korte og mellemlange uddannelser savner også det innovative og kreative, der kan skabe effektivitet i den nye service-globalisering.

De kreative uddannelser skaber helt ny indtjening. Musik, kunst og oplevelse vokser som levevej i fremtiden og vil erstatte det, som forsvinder. Hvis en dansker i dag opfandt legoklodsen ville risikoen være, at de ministerielle embedsmænd afviste ideen.

Hvad skal man så lære i skolen?
Den sociale navigationsevne bliver sammen med de faglige kundskaber det vigtigste område i fremtidens skole. Mange og høje faglige kompetencer er nødvendige for at klare sig fremover. Men samarbejdet med andre – også over kulturelle og sproglige skel – er en afgørende evne i et land, der lever af handel og eksport.

Dansk er et vigtigt grundfag og læsenøglen til andre fag. Men engelsk bliver i fremtiden ikke et fremmedsprog, men et andet sprog, der anvendes ligeså hyppigt som dansk. Vore børn skal være to-sprogede. Meget få danskere kan i dag skrive en perfekt engelsk tekst selv på en dobbelte tid. Det kan englænderne, amerikanerne og mange Syd-indere. Det fælles sprog i Sydindien er engelsk.

Andre fremmedsprog er stadig en nødvendig forudsætning for at klare sig i Europa. Vi sælger rigtig mange af vore varer og tjenesteydelser i Europa. Vores største eksportmarkeder er Tyskland og Sverige. Svensk er forsvundet ud af folkeskolen. Fransk og spansk er heller ikke dårligt, mens kinesisk for svært til folkeskolen.

Matematik og de andre naturfaglig skal prioriteres højt og fagligheden må øges. Noget af undervisningen kunne foregå på engelsk. Det fremmer anvendelse af fagene senere - også internationalt. De kreative, musiske fag er i dag isolerede. Integration af disse fag i andre dele af undervisningen peger fremad, og kunne gøres ved at indføre innovation og kreativitet som en del af skolens læring. På det innovative, kreative og musiske område skal vi være i top i Verden i fremtiden.

Hvordan ser fremtidens skole ud?
Forskningen fortæller, at eleven og elevens baggrund forklarer halvdelen af læringen. Læreren bidrager med en fjerdedel. Derefter kommer materialer, bygninger og ledelsesforhold med mindre andele. Penge spiller en rolle, men er ikke altafgørende. Elevens baggrund kan vi kun ændre ved at arbejde med den sociale arv. Derudover er det læreren, der skal prioriteres. Rigtigt gode lærere er afgørende, og ved at satse på vore nuværende læreres efteruddannelse og de kommende læreres uddannelse, kan vi opnå dygtigere lærere, der udvikler egen praksis. Penge til uddannelse og opkvalificering er velkomne.

Moderne forældre skal give lærerne mulighed for at lede klasserummet, og ikke blande sig for meget. Læringen kan foregå på nye måder med anvendelse af de nye i-books og smartphones, samt en opprioritering af elevernes selvstændighed. Uden selvstændighed lært i skolen, klarer man sig ikke i fremtiden.

I mellemskole og udskolingen skal læringen med alderen foregår efter elevernes individuelle kunnen og indlæringsmetode. En holddeling efter læringsmuligheder er ofte den rigtige vej – især fra 6.-7. klasse og op. Så hjælper vi også de stærke elever til at blive endnu bedre. Læringen kan bedst foregå på skolen. Det vil hjælpe mange af de elever, der har svært ved at finde ro eller få tid til lektier senere på dagen. Vi gør de socialt udsatte elever en stor tjeneste ved at beholde dem på skolen lidt længere hver dag.

Skolen uden mure
Vi kan skabe skolen uden mure, hvor skolerummet udvides til store dele af samfundet, men hvor vi naturligvis tilbyder en tryg og struktureret skoledag for de mindre børn i skolen og først efterhånden åbner mod de store omgivelser. Denne skole vil give bedre indlevelse i de liv, vore børn kommer til at leve som voksne.

Skolen skal også ses som et samlet hele. Når betydningen af læreren er så stor, skal vi også inddrage pædagogerne fra SFOen aktivt i skolen. Pædagoger kan spotte mobning på 5 minutter. Denne inddragelse giver også mulighed for en mere fysisk aktiv skoledag, der veksler mellem læring og leg i de mindre klasser.

Alle de tiltag, vi gør for at gøre nutidens skole til fremtidens skole, skal ske under iagttagelse af det meget afgørende princip om at lære af erfaringer. Vi skal hele tiden evaluere, om det vi gør virker, og hvordan vi kan forbedre skolen yderligere. Denne selvlæring og videnskabelig registrering er en del af den model (LP-modellen), som mange skoler er begyndt at arbejde med.

Publiceret her på siden i 2012

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x