Fremtidens skolebibliotek i den virtuelle verden

Fremtidens samfund

Globaliseringen betyder, at vi i Danmark ikke i længden kan leve af at fremstille traditionelle industri- og landbrugsprodukter. Der er konkurrence fra hele verden på dette område, og kineserne producerer billigere og til tider også bedre end vi kan i Danmark. For nogle år siden var svaret på denne udfordring bedre uddannelse. Vi kunne levere højtuddannede til hele Verden. Men i Indien uddanner man 220.000 ingeniører om året, i Bangalore i Sydindien alene 25.000 softwareingeniører hvert år, og byen er af cirka samme størrelse som København. Til sammenligning uddanner vi 1200 ingeniører om året i Danmark.

Hvad skal vi så leve af, når de andre løber med både produktionen, og også kan konkurrere på højtuddannede? Det nye mantra er blevet innovation. Vi skal være mere innovative end resten af Verden. Vi skal være mere kreative og kunne udvikle de bedste ideer. Svaret er sådan set rigtigt nok, men det bliver ofte misforstået. Man kommer til at tro, at alle danskerne skal arbejde som produktudviklere, designere og storytellere. Men det er helt forkert. Det bliver en meget lille del af danskerne, der kommer til at være den egentlige hardcore-kerne af innovative medarbejdere. Hvorfor det?

Det vi skal leve af i fremtiden er ikke selve innovationen, men innovative virksomheder. Det er virksomheder, der er i stand til at udvikle nye produkter, fremstille dem, transportere dem verden rundt samt sælge dem og efterhånden også i stigende grad ved salg til andre virksomheden at vedligeholde dem i hele deres levetid. I disse virksomheder er forholdet mellem eksempelvis designere og smede 500:1 – en designer og 500 smede. Så det er stadig vigtigt at have gode metalfolk i landet, selv om vi skal leve af innovation.

Lad os bruge vindmølleindustrien som eksempel. Der er brug for virkeligt dygtige ingeniører, der besidder en række forskellige evner. Der er også brug for nogle få designere, når de nye vinger og møller skal udvikles, og der skal være rigtig mange mennesker beskæftiget i produktionen, distribu¬tionen, logistikken, opstilling og til den efterfølgende servicering af møllerne. Mange smede og få designere samt mange mennesker med god forretningssans i forhold til de få kreative. Så selv om de innovative og kreative er afgørende, så er deres antal lavt.

I medicinalindustrien har man naturligvis brug for kreative og innovative forskere. Det er dog blot en håndfuld mennesker i en stor medicinal koncern. Resten er laboranter, produktionsfolk, jurister, management, sælgere, marketingfolk, logistikfolk, økonomi etc. Det innovative element er afgørende, men uden alle de andre kommer man ingen vegne. Der er også langt flere vandbærere (hjælperyttere) i cykelsporten end stjerner. Dertil kommer alle mekanikerne, service, læger, massører mv.

Vi skal med andre ord stadig leve af industri i Danmark i fremtiden. Denne industri skal blot være mere innovativ end industrien er i resten af verden. Dertil kommer så naturligvis også alt det andet, vi skal leve af: Handel og service, ikonbrancherne indenfor musik, underholding, film, spil, sport, landbrug, fiskere og olieindustri

Hvad skal børnene lære i fremtidens skole?

Børnene skal for det første lære de basale færdigheder. De skal lære at læse, regne og skrive, og de skal helst lære det på et højt niveau. Der er ikke længere plads til at regne med, at de nok lærer det senere, eller at stavekontrol og regnemaskiner kan gøre jobbet for dem. De basale færdigheder og den basale forståelse skal være i orden. Børnene skal også lære sprog – og her allervigtigst engelsk på et så højt niveau, som det kan opnås både mundtligt og skriftligt. Andre sprog er også væsentlige såsom tysk, fransk og evt. andre europæiske sprog. Til de basale færdigheder kommer også anden viden som biologi, historie, geografi, samfundsfag mv. og på den naturfaglige side fysik og kemi. Disse områder må ikke nedprioriteres, da der er stort behov for fremover at kunne sætte sin egen situation i relation til andre områder. Det kan være svært at forstå folk i Madrid, i Florida eller i Hanstholm, hvis man ikke har nogen idé om deres levevilkår, den geografiske beliggenhed, klimaet, erhvervsforholdene i disse lande Det gamle argument om, at man altid kan finde den nødvendige viden, når den skal bruges, er ikke holdbart i en tid, hvor det er den hurtige orienteringsevne, der er den vigtigste indgang til at løse mange problemer.

For det andet skal eleverne i folkeskolen lære at administrere deres egen tid. Det vil være kravet på fremtidens arbejdsmarked, så denne evne må tilegnes tidligt. Det betyder, at folkeskolen må gøre elevernes arbejde mere selvstændigt. Frem for at få besked på at lave bestemte lektier til næste time, kan man efterhånden som eleverne modnes arbejde med at aftale tillæring af bestemt viden under eget ansvar. Det vil måske være svært for de svagere elever, men det er omvendt også dem, der ikke vil kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked uden disse færdigheder. Tilrettelæggelse af længere læringsforløb, som eleven selv tager ansvaret for, kan også opøve evnen til at administrere egen tid. Samarbejde med andre på aftalte deadlines er naturligvis også et vigtigt element. Der kan gøres meget mere på dette område, efterhånden som skolen vænner sig til at arbejde med tanken.

Eleverne skal også lære at søge viden, sortere den og kaste viden bort. Det er en yderligere selvstændiggørelse af eleverne, hvor der skal arbejdes med at gøre eleverne sikre på egen dømmekraft, og hvor der må arbejdes med at søge viden bredt og dernæst uddrage distillater af denne viden og gøre den anvendelig for bestemte formål. Det er ikke nødvendigvis særligt let, men det må forsøges – og ikke bare i de større klasser.

Eleverne skal også lære at indgå i udskiftelige sociale relationer og arbejde sammen. I dag lærer eleverne næsten kun at arbejde sammen med andre elever på deres egen alder og også ofte eget kundskabsniveau. Man laver projektarbejde i de enkelte klasser. Men på arbejdsmarkedet er der næsten ingen, der kun arbejder sammen med mennesker på deres eget uddannelsesniveau og egen alder. Vi har mange skiftende relationer og kulturelle sammenstød på arbejdsmarkedet, men opdrager eleverne i skolesystemet til at arbejde i en monokultur. Det må også laves om, så eleverne bliver vænnet til at arbejde sammen med både yngre og ændre elever. Hvis man f.eks. lader 3. klasses elever ”undervise” 1. klasses elever i læsning, opnår man både de skiftende relationer og 1. klasserne har en opmærksom lærer hver i form af de ældre skoleelever. 3. klasserne bliver samtidigt bedre rent sprogligt. Man skal forstå et område for at kunne lære det fra sig – forståelsen kommer også gennem processen. Det kan lade sig gøre på alle niveauer i folkeskolen og ville have stor effekt på forståelsen af andre og også på indlæringen.

Endelig skal eleverne igennem skolen udvikle deres kreativitet. Det er vigtigt at forstå, at elevernes kreative evner ligger på mange forskellige områder. I Danmark er den mest udbredte opfattelse af kreativitet, at det er nogle evner, som visse mennesker er født med og andre kun besidder i et lille omfang. Men det er forkert. Kreativitet kan læres og planlægges. Kreativitet er kombinatorik. Det er evnen til at sammensætte kendt viden og kendte ideer på en ny måde. Det kreative opstår, når man får muligheder for at kombinere noget, der ikke før er blevet kombineret.

Det er derfor nødvendigt at udvide forståelsen af kreative fag en hel del og lade dele af det kreative flyde med ind i de andre dele af skolens læring. I dag er vi i global sammenhæng relativt velkørende på det kreative område, men det må ikke blive en sovepude, som det er blevet det på mange andre områder. Fordi vi i dag har mange kreative mennesker, må vi ikke tage det for en selvfølge fremover.

Skolens struktur

Der er simpelthen sket alt for lidt med skolens struktur. Det er en efterhånden håbløst forældet tankegang at behandle eleverne som en flok, der skal styres, og læring som noget, der kan foregå i afmålte 45 minutters perioder. I stedet for at lave endnu en serie af forsøg, hvor de første vel fandt sted for 25-30 år siden, må der gøres noget nu.

Hvorfor kan skolen f.eks. ikke vente med at lukke til eleverne går hjem – når de er færdige med deres læring? Hvad er egentligt det gode ved standardmoduler af 24 børn, en lærer og 45 minutter – bortset fra, at det passer godt ind i et edb-program til skemalægning. For at afhjælpe tingenes sørgelige tilstand må vi gå i gang med at lade de ældste klasser admini¬strere deres hverdag i skolen mere selv. De har brug for at lære selv at skabe en struktur, før de skal videre i livet.

Det virtuelle

Anvendelsen af teknologi er i dag en selvfølge for børn. For børn og unge på 10 år og mere er det efterhånden ikke blot en selvfølgelighed, men en livsnødvendighed. Den vigtigste ejendel for en teenagepige på 15 år er hendes mobiltelefon. For første gang i mange år er et teknologi¬produkt mere udbredt blandt piger end drenge. Den er et vigtigt kommunikations¬middel både som telefon og som sms maskine. Det interessante ved sms´erne er, at de bruges til at bekræfte kontakter med. Typisk sender man mange sms’er til de venner, man i øvrigt omgås meget. Unge sms’er ifølge teleselskabernes undersøgelser mest, når de er alene, og mange unge beretter også, at der egentligt ikke er noget interessant indhold i langt de fleste sms’er. Sms’ernes funktion er løbende at bekræftelse et gensidigt tilhørsforhold og fungerer gerne i grupper.

Dette gruppetilhørsforhold gør også, at man i eksempelvis detailhandlen må erkende, at en enkelt kunde i butikken kan være repræsentanten for et helt community. Der er i realiteten flere til stede i butikken, end man ser. Kunden kan være i færd med at beskrive sine indkøb eller den manglende betjening for 10-30 andre unge i samme alder, mens hun opholder sig i butikken. Overført til skolen, fritiden om andre dele af samfundslivet betyder sms’erne, at man ofte har langt flere personer med i et rum end de tilstedeværende. De øvrige er en slags deltidsdeltagere i det, der foregår i rummet. De tilstedeværende er faktisk heller ikke helt tilstede i rummet. De er i kontakt med de andre i gruppen og derved også fraværende i det fysiske rum på samme tid som de er der.

For et års tid siden fortalte en præst mig følgende historie om unge: Han gennemførte med en flok piger på ca. 16 år efter-konfirmand-undervisning, hvor hovedkvaliteten i aktiviteten var, at de unge piger bedre kunne koncentrere sig om det egentlige budskab i denne alder end i den typiske konfirmandalder. Under et planlægningsmøde for en aktivitetsdag med 4 af de unge piger diskuterede de indholdet af en udflugt for hele gruppen. Pigerne arbejdede under mødet også med hænderne under bordet – dvs. at de sendte sms’er med mobilen – og efter en halv time oplyste en af pigerne, at der kom 20 med på udflugten. Hun havde sms’et til alle pigerne i gruppen og fået svar tilbage om deltagelse. Med andre ord var hele gruppen virtuelt til stede under planlægningsmødet!

Sms’er er blot begyndelse. Det virtuelle rum vil blive mere omfattende i de kommende år. Under rockkoncerter tager danske unge i dag billeder med deres mobiltelefon og sender billeder til venner og veninder under koncerten. Instant anmeldelse kunne man kalde det. Men i Japan er det ikke længere billeder, der sendes. Her transmitteres direkte fra koncerterne med video og lyd – næsten som at være det selv! I fremtiden vil vi se unge sende video fra fester, koncerter og også fra klasserum i skolerne, gymnasier og universiteter.

Skolebiblioteket i denne verden

I fremtidens skole vil læringen først ophøre, når eleverne logger ud at det virtuelle læringsrum. Det betyder, at skolebiblioteker i fremtiden skal antage to former – en fysisk og en virtuel. Lad os først se på det virtuelle skolebibliotek.

Skolebiblioteket skal ideelt være det sted, hvor elever, lærere og vidensressourcer kobles sammen og forbindes i en form, der er uafhængig af platformen. Det betyder, at information, mail, chat og anden virtuel søgning og kontakt skal være tilgængelig på et hvilket som helst medie med netadgang – Pc, mobiltelefon/terminal, kiosks, digital-tv etc. Det virtuelle skolebibliotek kan nås hvor som helst og når som helst.

Det virtuelle skal indeholde alt det, elever for brug for. Al information skal i princippet være tilgængelig, men det skal ikke blot indeholde information. Der skal være læringsressourcer til stede i form af indlæringsmoduler, selvlæring og lærende aktiviteter. Allerede i dag tilbringer mange børn og unge timer foran computere, playstations mv. med spil og underholdning. Det virtuelle skolebibliotek skal hamle op med denne udfordring og være stedet, hvor man kan vælge at spille lærende og udviklende spil, få sproglæring via sprog-lab lignende aktiviteter, matematik-terpning op til eksamen og i det hele taget være et supplement til eleverne egen læring og lærernes undervisning. Den enkelte elev skal via det virtuelle bibliotek være i stand til at tilrettelægge sin egen læring – og også gerne teste egen viden og kunnen.

Det virtuelle bibliotek vil også gøre læringen fysisk uafhængig af skolen, så vi i fremtiden kan realisere en skole uden mure, hvor elevernes læring kan være henlagt til et privat hjem, en virksomhed eller et sted ude i naturen, hvor informationer indsamles direkte og sendes videre med det samme.

Når eleven forlader skolen, skal brugernavnet ikke slettes. Det virtuelle bibliotek skal være muligheden for at opretholde kontakten til skolen og det tidlige læringsmiljø hele livet. Når man fem år senere for brug for at kunne fransk eller matematik og ikke lige har al viden præsent, skal det kunne genopfriskes via biblioteket. Det betyder selvfølgelig, at man om 20 år vil have nogle meget gamle læringsprogrammer og instrumenter liggende på en server, der ikke anvendes i den almindelige læring, men det vil indeholde en meget væsentlig historik og genlæringsmulighed for generationer af tidligere elever. Skolen for livet vil blive en virtuel realitet!

Det fysiske skolebibliotek

Ordet bog blev ikke nævnt under gennemgangen af det virtuelle skolebibliotek, og det er ikke sikkert, at bøger har en fremtrædende plads i fremtidens fysiske skolebibliotek. Men selvfølgelig vil der være lagerplads til bøger et sted på skolen. Men frem for at se biblioteket som en bogsamling, kan vi fremover indrette skolebiblioteket efter læringsformål. Adgangen er sikret virtuelt, så biblioteket kan koncentrere sig om at være stedet, hvor eleverne kan opnå læring, der skal finde sted i et specielt rum. Skolebibliotekaren bliver i fremtiden en person, der kan hjælpe eleverne med at finde viden – men også med at kombinere viden. Adgang til viden og informationer sikrer nemlig ikke, at man sammensætter viden på en ny måde. Det kan man kun sikre ved at påvirke eleverne og give dem nye ideer til kombinationer. Så fremtidens skolebibliotekar skal udfylde rollen som katalysator for kreativitet ved at være den, der gør kombinationen af eksisterende viden til ny viden mulig.

I den ene ekstreme udgave er det fysiske skolebibliotek blevet til et rum, hvor netværk kan dannes, diskussioner om viden og ny viden foregå, samt hvor de mindre børn får og danner erfaringer med opbygningen af viden, kombinationer og læring. Det er et rum, hvis indretning minder meget lidt om nutidens bogreoler, men mere ligner ”legestuer”, kreative rum eller et inspiratorium fra en moderne virksomhed. Stedet har åbent hele dagen og mange steder også til først på aftenen, hvor de sidste elever forlader skolen. De fleste større elever elsker at komme her, og mange steder har man også en lille café i et hjørne for dem, der bare hænger ud for at se, om der sker noget.

I det andet ekstrem er skolebiblioteket væk. Det er et lokale som alle andre lokaler i skolen og anvendes til mange formål. Som erstatning for biblioteket traditionelle bogudlevering kan de mindre elever komme ind på lageret, der har en lille hyggelig kiosk slået op foran indgangen to dage om ugen.

Fremtiden begynder nu

Selv om der i disse år sker meget i den danske folkeskole, så sker der ikke nok. Udviklingen hen mod det virtuelle bibliotek holder ikke trit med den øvrige virtuelle udvikling, og hvis der ikke kommer mere fart på udviklingen, risikerer man at blive overhalet af underholdningsindustrien. Det var hvad der skete for skole-tv i 70erne. Almindeligt tv blev så meget bedre og mere underholdende, at tv-mediet indlæringspotentiale blev tabt på gulvet. Der er kun børne-programmer tilbage med egentligt læringspotentiale. Hvis det virtuelle bibliotek blot bliver en samling af dokumenter er slaget tabt på forhånd. Der skal langt mere til. Det skal kunne bruges til egentlig læring og have en funktion hele livet. Så der skal damp under kedlerne nu!

Det skal også udvikles i store enheder. Det nytter ikke at skabe et virtuelt bibliotek fra bunden i hver af de kommende ca. 100 kommuner. Det er alt for dyrt. 1-3 på landsplan kan gøre det – og vi kan importere virkeligt gode systemer fra udlandet. Vi er trods alt ikke de eneste begavede mennesker i verden i vores lille kongedømme.

Publiceret her på siden i 2008