Ghettoer – vi bor alle i dem

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Hver gang boligområder er til diskussion politisk, kommer ghettoer på dagsordenen. Udtrykket bruges i dag i flæng om dårlige boligområder, områder med mange indvandrere og flygtninge og for områder i forfald. Men det er faktisk en misforståelse af ordet.

For nogle år siden flyttede jeg med min familie ind i Skåde bakker i det sydlige Århus. Vi havde boet nogle år i København – nærmere bestemt Amager. Vi havde boet i et lille villakvarter op ad nogle af de dårligere dele af Øen – Øresundsvej og Holmbladsgade. I børnehaven udgjorde vi de eneste forældre på den stue, der var gift og boede sammen – resten var enlige, fraskilte eller det, der var værre. Efter en måned i samvær med Audi A4 A6 A8, pelse, villaer på 300 kvadratmeter samt nogle besøg hos børnenes legekammerater, omdøbte vi Skåde til velfærdsghettoen. I sammenligning med vores gamle del af Amager en meget præcis beskrivelse.

En ghetto er nemlig et bykvarter beboet af én bestemt befolkningsgruppe, historisk brugt om europæiske byers påtvungne jødebydel. Skåde, Gentofte og Hasseris er - i hver sin by - også en ghetto, hvor nogle mennesker, der ligner hinanden klumper sig sammen. Beboerne i Mjølnerparken, Volsmose og Gjellerup ligner også hinanden mere end resten af befolkningen. De første er velstillede med gode jobs eller egen virksomhed, mens de sidste overvejende er indvandrere og flygtninge, der er kommet til Danmark som voksne, samt deres børn. Men ghettoer er i dag ikke et sted, man er tvunget til at bo. Folk flytter frivilligt dertil.

Hver by har efterhånden forskellige kvarterer efter den type mennesker, der bor der. Håndværkerfamilierne klumper sig sammen, og de offentlige ansatte søger ofte mod samme område, løbefolket bor nær skoven, de kulturelle gerne tæt på bykernen, mens man i Århus f.eks. finder langt flere universitetslektorer i Risskov end i resten af byen.

Vi klumper os sammen og bor helst i kvarterer, hvor de andre ligner os. Bestemte områder er blevet til magneter for bestemte mennesker. De såkaldte indvandre-ghettoer opstod ved tilflytning. Beboerne er selv flyttet dertil fra hele landet Der boede nemlig nogle mennesker i forvejen, som de forstod og talte godt med. Undersøgelser viser også, at de kan være en fordel for flygtninge og indvandrere at bo i en ghetto indtil et vist integrationsniveau. Herefter er det en fordel at flytte til andre dele af samfundet. Det sker faktisk i dag i Gellerup, hvor den tyrkiske del af befolkningen er begyndt at flytte i parcelhus i nærområdet.

Politisk ønsker mange ghettoerne fjernet. Det vil betyde, at vi skal få befolkning til at holde op med at klumpe sig sammen. Det er simpelthen umuligt! Det er et projekt, der med sikkerhed vil mislykkes. Så er det bedre at udnytte ghettoens fordele: At mange med de samme kendetegn er samlet på et sted. Så kan man lave forskellige tilbud i nærområdet tilpasset efter den befolkningsgruppe, der bor i området. Men det betyder, at man ikke kan behandle alle ens.

Publiceret her på siden i 2008

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x