Herning - engang i det næste årtusinde

Hvad laver vi i fremtiden? Jesper Bo Jensen giver her sine bud og opridser strategien for erhvervslivet i Herning-Ikast.

Lav lige noget stærk kaffe!

Det kunne være det, man råber til sin samlever fra sengen lørdag morgen efter en lang aften med vennerne - også i år 2010. Det er det bare ikke - det er ordren til kaffemaskinen, og den forstår det og ved, hvor stærk netop din kaffe skal være og kan genkende din stemme.

Varm lige bilen op!

Køleskabet sender besked videre til bilen, der stille og roligt starten motoren og varmeanlægget ude på gaden en kold og forfrossen januar 2010. Det elektroniske hjem er blevet en realitet og kan gøre det, vi ønsker.

Køb ind!

Næste besked til køleskabet er kort og fyndig, men der er dog mange muligheder for misforståelser, så du må hen til den flade plasmaskærm og pege de varer ud, du gerne vil have bestilt hos netkøbmanden i dag. Der er tale om ganske almindelige varer til en travl hverdag, for det er ikke alt, man kan se på nettet. Hvis det var mere spændende madvarer, der skulle købes, ville turen ofte gå ned i butikken for at se på det store og lækre udvalg.

Elektroniske tjenere

I de kommende år vil vi få en række teknologiske landvindinger, der vil betyde, at man selv i ganske almindelige hjem kan få råd til at have en række elektroniske tjenere. Det vil være køleskabe, kaffemaskiner spejle, der kan bringe besked videre og selv udføre arbejde for os. Det vil være "robotter" som kørende støvsuger, der gør rent, når vi ikke er hjemme, og det vil være "intelligente" biler, der selv kan finde vej og selv finde et passende tempo på vejen.

I det midt- og vestjyske vil en del af bilerne dog være modificerede til jysk bilkørsel. Vi ved jo alle, at der er længere mellem husene og bredere på vejene i Jylland, så de indbyggede regler i bilerne må være bredere og den forudindstillede hastighed noget højere. Hvis bilerne i fremtiden kun fås med en statsautoriseret elektronisk fartpilot, vil fartpiloterne ikke blive særligt udbredte i Jylland.

Der er en pointe med den nye teknologi ud fra dette eksempel. Vi får masser af ny teknologi og masser af nye dimser og dippedutter, der kan gøre ting, vi ikke har set før. Men det er os mennesker, der skal afgøre, hvad vil vi bruge teknologien til. Så det bliver kun de teknologier, vi kan se et formål med at anvende, der i praksis vil blive brugt. Det er derfor, at fremtiden skal forklares ud fra menneskene og vores behov, frem for ud fra teknologiens muligheder. For nogle år siden blev der i Danmark bygget et hus, der blev kaldt Villa Vision. Alle mulige teknologier var puttet ind i huset, herunder en speciel vandhane, hvor man kunne have sin egen helt personlige indstilling af vandstyrke og temperatur. Man skulle taste en trecifret kode ind på vandhanens titalsknapper - så kom vandet. En ingeniørdrøm, der brast ved mødet med virkeligheden. Det var langt lettere at skrue på hanen, som vi er oplært til gennem en helt livs brug af vandhaner.

En kold vinterdag er det heller ikke altid nok at vide at huset elektroniske klimaanlæg sørger for den ingeniørmæssige korrekte temperatur. Det er langt bedre at tænde op i brændeovnen, se flammerne og føle varmen strømme ud fra ovnen.

Det vigtigste, når vi skal beskrive fremtiden, er derfor ikke de teknologiske ændringer. Dem kender vi i store træk. Computerne vil være 100 gange så hurtige om ti år og 10.000 gange så hurtige om 20 år. Vi vil få væsentlige gennembrud på genteknologiområdet i forhold til sygdomsbehandling og vi vil også få nye og ernæringsmæssige bedre fødevare til den fattige del af verden. Dertil kommer en lang række nye materialer, der kan alt muligt nyt - f.eks. plader til biler, der selv kan huske sig tilbage til den gamle form, inden bulen blev lavet. Det vigtigste er hvordan vi vil leve som mennesker.

Hvad laver vi i 2010?- en hverdag

Hvordan ser en almindelig hverdag ud her 10 år inde i de nye årtusinde? Jo, vi bor, som vi har gjort det i lang tid - familierne i parcelhusene, de unge i lejlighederne og færre og færre på landet. Midtjyderne vil bo ved jorden, når de har børn, men når de er unge og frie af forpligtelser, vil de ikke bindes for meget til fast ejendom.

Det er blevet lidt lettere at få et rimeligt hus i Herning i de senere år. Nu er fraflytningen stor i de parcelhusområder i Lind, Tjørring, Snejbjerg, Gjellerup med flere, der skød op som paddehatte i 60erne og 70erne. De store generationer fra krigsårene har næsten alle forladt de store huse til fordel for noget mindre. Det skete blandt andet under devisen: Kun en tåbe frygter ikke haven. De største af husene har været de mest efterspurgte, da midtjyderne vil have mere og mere plads i deres boliger. De unge har derimod sværere ved at få en passende bolig inde i byen. Der er for mange enlige ældre, der har råd til en bolig inde i midten af byen, som sagtens kunne rumme 2 unge mennesker, der er ved at afprøve holdbarheden af deres forhold. For det er det, de unge gør i dag, når de er i tyverne. De stifter først rigtigt familie omkring de tredive.

På denne januardag i Snejbjerg forlader familien hjemmet i løbet af formiddagen. Far skal i dag til møde i Århus kl. 9 i Arla Foods hovedsæde (Arla og MD Foods fusionerede i år 2000 og er i dag efter den hollandske fusion Verdens største mejerikoncern), men med den nye motorvej, der endeligt er åbnet hele vejen, går det let til Århus. Han kører hjemmefra 10 minutter over otte og bruger tiden til Århus på at modtage sine e-mail over mobilkommunikatoren - de bliver læst højt og han kan selv svare med tale, der sendes videre. Faren er egentlig ikke ansat noget sted, men arbejder freelance for mange forskellige firmaer, Han har et kontorfællesskab på hovedgaden i Herning med ligesindede. Hans speciale er smagsudvikling og kvalitetssikring af fødevarer.

Mor arbejder i tekstilbranchen hos et firma i Brande, men skal ikke møde til nogen bestemt tid. I dag har hun netmøde med designfolkene fra London og produktionstilrettelæggerne fra Letland. Det tager hun hjemme, mens idémødet om udviklingen af koncernens sydeuropæiske marked foregår i Brande i eftermiddag. Mor er oprindelig uddannet på Eksportskolen i Herning, og har gennem årene opbygget en betydelig kompetence i netop tekstilbranchen.

Husets yngste datter skal i skole kl. 9 og tager hjemmefra i god tid. Skolen er nyrenoveret og ombygget de senere år, så den i dag kan leve op til kravene om en skole, der er tilpasset eleverne og fremtidens arbejdsmarked. I løbet af de første år af de nye årtusinde gik det op for skolefolk i Midtjylland, at skolen måtte tilpasse sig samfundet og ikke kunne fortsætte sin isolerede tilværelse. Der blev skabt blandet undervisning med forskellige børn sammen frem for den gamle klasseundervisning. Eleverne skal forbedredes til fremtidens arbejdsmarked, hvor man skal kunne samarbejde med mange forskellige mennesker. Skolen lukker først, når eleverne er færdige med dagens arbejde og lærerne er ressourcer, der står til rådighed for eleverne i deres læring. Man har en stamklasse, hvor omkring 10 timer om ugen tilbringes - resten af tiden er man sammen med andre eleverne i mange forskellige grupper. Det tilfredsstiller også kravene om individuel læring, da en elev, som egentligt ville gå i den gamle 4 klasse, godt kan have matematik sammen med elever fra 6. klasse, hvis hun har evner til det.

Husets ældste datter går i gymnasiet - eller det vil sige, at hun er tilknyttet Herning Gymnasiums læreprogram. De første timer denne dag har hun projektarbejde om kulturelle forskelle i Europa og sidder derfor hjemme sammen med en anden elev fra skolen i forbindelse med 4 studiegrupper fra 4 andre europæiske lande. Gennem samarbejdet, hvor der også deltager en fransk lærer, opbygges en helt anderledes forståelse for andre kulturer, end det tidligere var muligt. Det er især gymnasieeleverne selv og folk fra eksporterhvervene, der har fremhævet betydning at dette nye forsøg. Om eftermiddagen har den ældste datter et mere traditionelt læreforløb i matematik på Gymnasiet.

Den fleksible arbejdsform betyder, at familien har haft god brug af de mange rum i parcelhuset, da der er indrettet to kontorer i hjemmet og en ekstra arbejdsplads i det store alrum. Når både mor og datter arbejder hjemme denne formiddag, er der brug for plads til arbejdet i hjemmet.

Heden og fremtiden

I Holland siger man, at Gud skabte Verden, men at hollænderne lavede Holland. I Herning og omegn siger man lidt det samme. Det midtjyske erhvervsliv blev skabt i folks fritid - når de alligevel skulle have tiden til at gå med noget fornuftigt. Fremtiden om ti, tyve eller tredive år i det midtjyske skabes også i dag - og der er brug for at tænke stort.

Indtil for nyligt kunne mange aftaler og kontakter i området klares via et tilfældigt møde på Ikast fodboldstadion om søndagen eller på hovedgaden i Herning om lørdagen. Den tid er ovre, for fremtiden skal skabes ved at de rigtige mennesker mødes og arbejder sammen. De rigtige mennesker bor bare ikke længere koncentreret i Herning og Ikast. De bor f.eks. i Århus, Fredericia, København, Hamburg, Videbæk og Herning og kan måske mødes på nettet eller ved de rigtige konferencer, men i hvert fald ikke på Ikast Stadion.

Så hvis heden igen skal skabe sin egen fremtid skal det ske gennem samarbejde med de rigtige mennesker over et langt større område end i dag. Herning-Ikast skal åbne sig over for Østjylland og Hovedstaden. Det er ikke konkurrence, det drejer sig om, det er samarbejde - og det er svært set fra det midt- og vestjyske.

Derfor er det vigtigt at se Herning-Ikast som en del af en langt større erhvervsregion end det midtjyske. Herning-Ikast er en del af den store erhvervstrekant I Jylland, der strækker sig fra Aalborg i Nord over Aarhus til Trekantsområdet i Syd og over til Herning i vest. Indenfor denne trekant er de væsentligste kompetencer, der er nødvendige i fremtidens samfund til stede. Det er entreprenør ånd og iværksættertrang i Herning-Ikast, Der er viden på det kommunikationsteknologiske og ingeniørmæssige område i Aalborg, der er en lang række vidensmæssige kompetencer i Aarhus, herunder fødevarer, sundhed og IT-teknologi og der er god gammel fremstillingskompetence i trekantsområdet. Denne store erhvervstrekant vil kunne tage konkurrencen op med andre områder i Europa, herunder naturligvis også Ørestadsområdet. Samarbejde i Jylland er vejen frem - ikke konkurrence mellem små erhvervsområder.

Erhvervsudviklingen

Der er én ting, man lærer ved at vokse op på heden - det nytter ikke noget at se over mod øst - københavnere og andre fra øerne skal man ikke prøve at efterligne. Det har betydet, at det af og til er svært for folk i Herning-området at se, hvad der skal ske fremover. Det må nemlig ikke være alt for parallelt til, hvad der er sket i andre dele af landet. Der er meget i udviklingen i Herning-Ikast i dag, der ligner en udvikling, vi allerede har set i andre dele af landet.

Lad os lige se på historien. Da Danmark var blevet opdyrket i næsten alle de egne, hvor der kunne vokse korn, kom turen til hedens opdyrkning - efter nederlaget til tyskerne i 1864. Da industrialiseringen af langt det meste af Danmark - og i hvert fald København og de østjyske havnebyer - var gennemført, kom turen i løbet af 60erne for alvor til heden. Og da alle muligheder for effektivisering af industrien i København blev udtømt i løbet af 70erne, så flyttede også de resterende dele af dansk industri til Vestjylland og resten af Jylland.

Det har været en stor succes. Hver eneste gang er det gået godt med at omplante den del af erhvervslivet, der havde fået for trange kår andre steder i Danmark, til det midt- og vestjyske. Succesen på heden skyldes ikke så meget evnen til at finde på noget helt nyt som evnen til at kopiere, hvad andre har gjort. Kopien har ofte været bedre end originalen - og også ofte mere konkurrencedygtig. Så det midt- og vestjyske område har faktisk klaret sig på samme måde, som de nyindustrialiserede lande i Østen - Hong Kong, Thailand, Taiwan med flere - og på samme måde som det første land i Østen, der blev industrialiseret - Japan. Man har kopieret og forbedret allerede eksisterende produkter og distributionssystemer.

Det betyder, at strategien for fremtiden i Herning og omegn på det erhvervsmæssige område er rimelig klar: Gør som i København og Århus i de senere år - og gør et bedre. Når det kan være svært at se, er det fordi man i Herning traditionelt ikke må lære af de københavnere.

Hvad er det så, man har gjort så godt i Hovedstaden de senere år. Store offentlige investeringer i infrastruktur og en generel stor velvilje til at give penge til næsten alt nyt. Det er noget af forklaringen. Desværre er det ikke så let at kopiere, selv om knap 60 % af samtlige folketingsmedlemmer er valgt i Jylland, er det til Hovedstandsområdet de store offentlige investering er gået de senere år. Det kan selvfølgelig laves om, men det tager tid.

Den anden del, der er knap så synlig, er udviklingen af virksomheder, der lever af at sælge højt specialiseret viden - f.eks. medicinalindustrien - og virksomheder, der lever af at sælge iscenesatte produkter og oplevelser til forbrugerne.

Det er faktisk allerede i gang i erhvervslivet i det midt- og vestjyske i dag. Når Kvik-køkkener sælger oplevelser, hvor der følger køkkenelementer med, og når IT-branchen står stærkt i området, er retningen lagt. Når tekstilindustrien er blevet helt omlagt på 10 år, ser vi, at det kan lade sig gøre at ændre retning endnu en gang i området.

Det er denne udvikling, der skal have yderligere fart gennem en aktiv satsning på de rigtige uddannelser og på at tiltrække de rigtige medarbejdere i området.

Erhvervslivet år 2010 - og derefter

Det er faktisk ikke så svært - erhvervslivet i Herning-Ikast området skal bare gøre det, man alle dage har været bedst til, nemlig gøre det samme som i de store byer, bare lidt bedre og lidt dygtigere. I fremtiden vil virksomheder i Herning-Ikast området ikke i særlig stor udstrækning producere deres egne produkter, men derimod bruge langt flere ressourcer på at produktudvikle, designe, markedsføre og sælge deres produkter. Produktionen vil typisk - som det allerede er sket i tekstilindustrien - finde sted i billigere lande end Danmark. Produktudvikling vil blive vigtigere og vigtigere. Produkter til forbrugere skal i fremtiden være noget særligt, hvis forbrugerne skal overtales til at købe dem. Der skal være oplevelser og historier tilknyttet til produktet, og det vil i overvejende grad være historien eller oplevelsen, forbrugeren køber, hvor produktet naturligvis stadig er en vigtig del af pakken - men ikke den vigtigste.

Det betyder, at virksomhederne i Herning-Ikast området må udvikle sig i retning af at skabe nye produkter og følge salget af disse til dørs. Hvis forbrugerne skal betale for oplevelser i produkterne, skal man også have kontrol over salget - for det er i salgssituationen oplevelsen skal afleveres på den rigtige måde. Det betyder, at langt flere producenter af varer til forbrugerne skal have deres egne butikskoncepter og butikskæder.

Ser vi på de traditionelle brancher i området har tekstilbranchen allerede været i stand til at omstille sig. Dele af køkkenbranchen og beslægtede områder er også på vej. Men ser vi på møbelbranchen, er der meget lang vej til omstillingen. Man producerer stadig i langt overvejende grad billige møbler i store serier til eksport og til hjemmemarkedet. Det vil være langt mere interessant fremover at producere specielle møbler af høj kvalitet til en meget højere pris - men det kræver investeringer i produktudvikling og forståelse for fremtidens forbrugere at nå til denne markedsposition. Tænk bare på, hvordan sprøjtelakerede reoler af møbelplade kan sælges til høje pris, fordi produktudvikling, iscenesættelse og salg går op i en større enhed - kaldet Montana reoler. Den slags produkter har vi også brug for i Midtjylland.

De elektroniske tjenere i hjemmet og de IT-spækkede produkter bliver ikke det eneste nye i fremtidens hjem. En stærk bølge med kvalitet i indretningen vil også præge de kommende år og give den udfordring, der skal samlet op i Midtjylland.

Når vi kommer til 2020 vil det være en fornøjelse at kunne beskrive det tredje erhvervsmirakel i det midtjyske som overgangen fra storstilet industriproduktion til højtspecialiserede virksomheder med højtprofilerede produkter til en snæver kundekreds over hele Verden. Til den tid laves mange af produkterne i serier på en eller 10 til lige netop den kunde, der via et forhandlernet eller virtuelt gennem en trådløs opkobling har bestilt lige præcis sin egen unikke variant af produktet.

Bragt i Herning Folkeblad, 1999

Publiceret her på siden i 2008