Sådan kan svaret på regeringens mål om 95 % af alle unge med en ungdomsuddannelse i 2015 nemt lyde, når vi lander i år 2015.
Det skyldes ikke manglende vilje og pæne ord, men indsatsen til at få flere unge til at uddannelse kræver indsats på tværs af skolesystemer, kommuner og virksomheder og denne uhyre vigtige samfundsopgave kan ikke løses af en enkelt aktør, men i et samarbejde mellem skoler, kommuner og virksomheder i Danmark, hvor fokus og indsatsen er på at støtte og udvikle børn og unge og give dem lyst til at uddanne sig.
Ungdomsuddannelsen er den basisuddannelse, som man skal bruge på fremtidens arbejdsmarked og som udgangspunkt for videreuddannelse livet igennem. Alt sammen en forudsætning for succes på fremtidens arbejdsmarked og de bedste muligheder for at kunne begå sig som borger i et mere kompleks og digitaliseret samfund.
Det er glædeligt at flere unge i år søger ind på en ungdomsuddannelse, men det kræver også, at uddannelsen gennemføres og den gymnasiale uddannelse er ikke nok til at klare sig fremover, det enkelte unge menneske skal bygge mere uddannelse ovenpå for at blive en del af den eftertragtede arbejdskraft i fremtiden.
Hvis vi ikke sørger for at flere unge får en ungdomsuddannelse, vil det betyde, at mange af disse unge aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet eller får ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er til skade for de unges egen fremtid og det danske samfund. Vi ved at fremtidens efterspørgsel på arbejdskraft er positiv i forhold til den uddannede del af arbejdsstyrken og negativ for de ufaglærte på arbejdsmarkedet.
Komplekse problemstillingen kan ikke løses med enkle håndtag som mentorordninger, coaches og andet, men med en målrettet indsats for at få flere børn og unge til at kunne lide at gå i skole og uddanne sig.
Den første udfordring er folkeskolen, hvor flere undersøgelser dokumenterer, at de børn, som klarer sig godt, er børn af veluddannede og velfungerende forældre. De oplever en succes i skolen og skal nok sørge for at få en ungdomsuddannelse af sig selv.
Derimod brydes den sociale arv ikke længere i Danmark, vi kan konstatere, at mange børn fra ressourcesvage hjem med forældre med ringe eller ingen uddannelse og måske ingen eller ringe kontakt med arbejdsmarkedet ofte ikke gennemfører en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. De er disse unge, som falder fra, dropper ud og ofte ender med ikke at få nogen uddannelse overhovedet. Der er flest unge mænd uden en ungdomsuddannelse i gruppen og geografisk er der flest uden en ungdomsuddannelse på Vestegnen i København og i landets yderdistrikter.
Allerede i den første del af fødekæden, nemlig folkeskolen, går det galt for disse børn og unge, og der er ofte for lidt fokus på motivere og støtte dem i folkeskolen, og give dem succesoplevelsen, som giver dem kundskaber, selvværd og mod til at uddanne sig.
Publiceret her på siden i 2010