Hvor skal vi leve og hvor skal vi bo i fremtiden?

Danskerens bosætning bestemmes ikke at spektakulære tiltag, kommunal branding eller andre moderne markedsføringstiltag. Vi flytter efter hverdagen!

Vi har gennem de seneste 10 år gennemført over 600 dybdeinterview men danskere herunder rigtig mange om bosætning og boliger. Dertil kommer en række kvantitative surveys. Svaret er klart: Danskerne flytter efter hverdagen, afstanden til arbejde, familie og venner samt muligheder for indkøb og efter en god infrastruktur og også kollektive transportmuligheder.

Det betyder, at kommuner, der ønsker at arbejde med øget bosætning skal se på, hvordan de kan påvirke især børnefamiliernes hverdag. Hvor langt er der til nærmeste institution? Hvordan er de lokale skoler? Er det let at komme fra området til steder med mange arbejdspladser? Er der gode indkøbsmuligheder i hverdagen? Er den lokale skole god og har et godt ry? Er der gode skoleveje for børnene?

Overordnet flytter vi ikke efter bestemte områder i landet, bortset fra den gruppe af unge mennesker, der søger mod de store byer. Vi flytter efter, hvor vi får arbejde og hvor vi kommer fra. Det er ikke normalt at beslutte sig til at ville til Svendborg, Ringkøbing eller Nykøbing Falster blot fordi, det er dejlige byer med god natur og mange udfoldelsesmuligheder. Vi flytter heller ikke efter fyrtårne og markante kulturelle tiltag. Vi flytter overordnet efter, hvor vi rent praktisk kan få livet til at hænge sammen. Så når danskerne flytter, sker de oftest efter job - og blandt de unge efter studie. Familie trækker også især bedsteforældre, der kan hjælpe til en gang i mellem. Dertil kommer venners valg af bosætningsområde.

Når vi så har valgt bosætningsområde, er det boligens kvalitet og hverdagen, der er afgørende. Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. Så hellere pendle lidt længere på arbejde. Dertil kommer så alle hverdagsfaktorerne, og endeligt har vi også ofte nogle lokale præferencer, nå vi besøger området. Mange unge familier bor, hvor de få år inden ville have nægtet nogen sinde at ville flytte til. Vi har mødt denne fortælling mange gange.

Endelig flytter vi ikke efter kommunegrænserne. Det betydet stort set intet for familierne, hvilken kommune de vælger at bo i. Mange er flyttet til en bestemt by eller et område uden at vide, hvilken kommune det lå i. Skanderborg kommune er et godt eksempel. Vi har undersøgt det, og tilflyttere til Ry, tror de flytter til Silkeborg kommune. Tilflyttere til Hørning, tror de flytter til Aarhus kommune, mens tilflyttere til Galten ikke rigtigt ved, hvilken kommune de er på vej til. Kun Skanderborg by opfattes som Skanderborg kommune. Derfor er kommunal branding i forhold til tilflytning umulig. Brug hellere pengene på at forbedre bosætningsområderne.

Publiceret her på siden i 2017