Hvordan vil vi låne i fremtiden?

- Et billede af kreditgivningen anno 2005

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Der er mange mennesker i Danmark, der gerne vil have en ny bil. Der er også mange mennesker i Danmark, der gerne vil have et nyt hus. Men hvor mange vil gerne have et billån eller et realkreditlån? Svarene er meget få. Man ønsker sig ikke et lån - man ønsker sig noget nyt og er af forskellige årsager nødt til at låne til det. Lånet er et følgeprodukt, der ikke i sig selv vækker følelser som glæde, jubel og begejstring. Lånet kan måske godt vække sorg og vrede, men så skyldes det som regel en svigtende evne til at betale ydelser på lånet. Så kreditgivning til private er en følgeydelse, der ofte udgør et nødvendigt onde i forbindelse med realiseringen af en drøm. Det betyder, at kreditgivningen vil udvikle sig til at foregå så tæt som muligt på købet at det gode, kreditten skal anvendes til.

Der er dog kommet nogle enkelte undtagelser i de senere år. Omlægning af realkreditlån og en omlægning af en persons privatøkonomi fra løse korte lån til mere faste langvarige lån kan i sig selv udløse så stort et overskud, at det kan vække begejstring blandt kunderne. Derfor har vi også set en klar profilering af f.eks. Realkredit Danmark i forbindelse med flekslån og låneomlægninger. Man har opnået en kundekontakt og en kundeloyalitet, som for år tilbage blev beskrevet som en umulighed i realkreditbranchen.

Med dette som baggrund kan det konstateres, at kreditgivning om 5 år vil være mere centreret om de produkter og serviceydelser, de skal anvendelse til, samt at egentlig gældspleje også kan blive et vækstområde i de kommende år. Hvis en kredit skal anvendes til at realisere forbrugsdrømme, vil den mest hensigtsmæssigt skulle ydes meget tæt på produktet/serviceydelsen, men hvis en kredit er en del af en gældspleje, hører behandlingen (salget) hjemme et helt andet sted.

Når man ser på dagligvare- og udvalgsvarehandlen, kan man i de kommende år se en strukturudvikling, der inden for dagligvarer går mod meget få store kæder og inden for udvalgsvarehandlen også udvikler sig i retning af større koncentration. Samtidig vil der efterhånden i de kommende år ske en restrukturering af udbuddet efter nogle nye positioneringsparametre, da den gamle opdeling i f.eks. sengetøj i en butikstype og senge i en anden ikke længere svarer til forbrugernes forventninger til indkøbet. Derfor vil der opstå nye butikstyper, der dækker et helt område i forbrugernes universer - f.eks. som vi ser det med alt boligudstyr i Ikea og alt til gør-det-selv manden i byggemarkederne. Da butikkerne positioneres efter kundernes oplevelse af sammenhængen i produkter og ikke efter leverandørernes brancheopfattelse, betyder det også, at værdikæden yderligere forrykkes til detailhandlens fordel og til producenternes ulempe. Den der har kunden, besidder den virkelige mangelvare.
Baggrunden for denne udvikling er, at forbrugerne i stigende grad køber af lyst og ikke af behov. Langt de fleste mennesker har i dag - og i voksende grad om 5 år - ikke nogle konkrete behov, der skal opfyldes. I stedet kan man få lyst til at gøre noget ved stuen en lørdag formiddag inden familien begiver sig ud i byen. Eller det kan være en gammel drøm om et nyt værksted i bagenden af garagen, der pludselig realiseres. Det kan også være nyt tøj til alle børn - eller en omlægning af terrassen, der endeligt besluttes lørdag formiddag. Det lyststyrende forbrug betyder også, at man ofte ikke har haft tid til at overveje, hvordan realiseringen af drømmene skal finansieres. Derfor bliver det vigtigere at have kreditten ved hånden i fremtiden.

Det betyder, at forbrugerkredit fremover vil kunne distribueres på mange forskellige måder. En vigtig kanal vil være kreditgivning i butikken samtidig med købet. Det kan ske gennem finansieringsselskaber eller gennem egen kreditgivning. For store detaillister kan valget falde på egen kreditgivning, hvis man for ofte oplever at kunderne forlader butikken uden at foretage de afgørende køb. På den teknologiske side vil denne udvikling føre til, at elektronisk distribueret kredit bliver interessant. Kreditgivning via mobiltelefon eller via opstillede Pc-terminaler er en udvikling, vi givetvis vil se meget mere til. Kunden har måske fået en kreditramme på 50.000 kr. i sin bank, og denne kan realiseres ved opringning til en bestemt telefonnummer, hvorefter beløbet overføres til kundens konto. Det samme kan gøres på Internettet enten hjemme hos forbrugeren eller via opstillede terminaler i butikkerne. Mobiltelefonerne - eller mobilterminalerne som næste generation kommer til at hedde - vil gøre det muligt for de traditionelle kreditgivere at være til stede hvor som helst forbrugeren måtte blive inspireret til at forbruge så meget, at kredit behøves.

Dertil kommer naturligvis Internethandel, hvor der også kan være behov for kredit. Men internathandel bliver ikke nogen stor trussel mod detailhandlen i de kommende år. Det skyldes, at der indtil videre ikke er udviklet overbevisende salgsmetoder på nettet, som kan erstatte den direkte fysiske kontakt med varerne og den overbevisende iscenesættelse af købet, som detailhandlen i dag kan præstere. På nogle områder er Internettet dog et succesfuldt handelsområde. Det er i forhold til rejser, billeje mv. som traditionelt foretages over telefonen. Dertil kommer værdipapirhandel og handel med computere, software mv. På disse områder vil der blive brug for kredit. Men den seneste udvikling, hvor store banker skaber Internetplatforme, hvor nethandlen kan foregå direkte fra kundernes konti og ikke via nogle sikkerhedsmekanismer på nettet, vil ikke blive den store succes. Det er ikke transaktionsangst, der holder kunderne væk fra nethandlen. Det er manglen på fristende indkøbsmuligheder og direkte adgang til at føle på varerne.

Den anden kreditgivningstype er kredit til gældspleje. Det er en kredittype, der kalder på refleksion hos kunden, og for store kundegrupper også indbyder til rådgivning i deres pengeinstitut. Denne kreditgivning/omlægning vil i de kommende år udvikle sig i to retningen. Det vil for store kundegrupper blive mere rådgivningstungt og involvere en større loyalitet til pengeinstituttet eller realkreditselskabet, da denne kreditgivning ofte skaber glæde eller i det mindste lettelse blandt kunderne. Det er et produkt, der er godt til at skabe gode kunderelationer. Men samtidig er det et produkt, der tiltaler den kundegruppe, som er i stand til selv at beregne sine forhold. Derfor er det en kreditgivning, der er særdeles velegnet til Internettet. Det betyder, at vi i de kommende år vil se en stigende konkurrence om at få disse kunder til at benytte nettet til kreditløsninger, men det vil dog også betyde, at den store del af befolkningen, der ikke kan gennemskue amortisationen af f.eks. et F3 flekslån, vil blive ved med at henvende sig i bankfilialerne for at få kvalificeret rådgivning. Denne type rådgivning er meget velegnet til tema-aftener og weekendrådgivning i banken.

Endelig må man på kreditområdet tage følgende in mente de kommende 5 år. Det er nu 7 år siden vi kom ud af den seneste økonomiske nedtur. En nedtur plejer vi at have mindst en af i løbet af et tiår. Det gode spørgsmål er, hvornår den næste nedtur kommer. Det gør den såmænd nok på et eller andet tidspunkt i løbet af de kommende 5 år. Men vi ved ikke hvor hård eller langvarig den bliver. Det vil betyde stramning af kreditgivningen, og kan i en periode vende op og ned på den ovenfor beskrevne kunderelation. Det kan i en kortere periode blive kreditten, der er mangelvaren, og ikke kunden. Endelig vil det naturligvis gælde en del kunder i en længere periode. Er man først blevet kredit-uværdig, tager det lang tid at genopbygge tilliden. Allerede nu kan man hos kreditgivere se, at der er nogle private kunder, der ikke længere kan fælge med i udviklingen. De har måske lånt sig til det økonomiske opsving, som andre har oplevet i egen indkomst, og efterhånden er økonomien blevet strakt for langt.

Publiceret her på siden i 2008

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x