Landsbyer og decentralisering - hvornår vender tidsånden?

Vi er på vej ind i en ny periode med decentralisering og mere fokus på de små byer og landsbyerne. Som sædvanligt kommer det efter en langvarig centralisering, der i dag har mange kritikere. Hvordan og hvorfor sker det?

Blandt de 15 kommuner, der i 2015 havde den største nettotilflytning fra resten af Danmark i forhold til deres befolkning, var Fanø, Ærø og Læsø. I gruppen var også Stevns, Halsnæs, Dragør, Slagelse, Holbæk og Nyborg. I alle disse kommuner er der store muligheder for at bo i landsbyer og mindre bysamfund.

Der sker dog stadigt et fald i befolkningen i de landdistrikterne. De 2-3 seneste år med omkring 2000 - 3000 om året. Samlet bor der stadig næsten 700.000 mennesker i landdistrikterne - flere end i Københavns Kommune. Det er (endnu) mest mod bysamfundene, vi flytter. Men også de mindre bysamfund og landsbyerne klarer sig i bestemte områder af landet. Landdistrikter er områder med under 200 indbyggere, landsbyer har mellem 200 og 1000 indbyggere.

Landsbyerne klarer sig godt tæt på større byer. Det er her tilflytterne finder nærhed, samvær, gode, relativt billige boliger og en tilværelse, der kan få dagligdagen til at hænge sammen. I mindre bysamfund viser vores bosætningsundersøgelser, at mange bliver meget tilfredse med deres by og finder den rette bolig, gode skoler og andre offentlige servicefaciliteter samt også her den nærhed, der meget sjældent er tilknyttet lokalmiljøet i storbyen og større byer. (Se en analyse her)

Vi har som samfund gennemgået en lang periode med kraftig centralisering. Senest har en rapport fra organisationen Danmark på vippen påvist den store centralisering af uddannelsesinstitutioner og uddannelses-pladser. Centraliseringsbølgen satte i gang efter en lang periode med decentralisering i 1970erne og 1980erne. Decentralisering blev politisk iværksat som et svar på oliekriserne, det politiske opbrud i 1973, de mange græsrodsbevægelser og i en periode med fokus på det nære, en kraftig retrobølge og fremvækst af alternativer på mange af samfundet områder.

Naturligvis er der i embedsværket, institutionerne og blandt landspolitikere og lokalpolitikere stor støtte til centralisering. Husk blot diskussionen om udflytning af knap 4.000 statslige arbejdspladser. Men der er også de samme betingelser i samfundet i dag, som var til stede tilbage i 1970erne. En langvarig krise, der ikke vil gå helt over, et politisk opbrud ved valget i 2015, dyrkelse af fortiden i retro-mode, den kraftigt voksende interesse for historien og naturligheden på 5. sal i form af city-haver, egne urter i vindueskarmen, bybier og tidligere også nyt nordisk køkken.

Betingelserne for en decentraliseringsbølge er der. Nu mangler vi blot, at den for alvor sættes i gang - også politisk. Opgøret med "new public management" - filosofien bag de mange centraliseringer af statslige og kommunale institutioner - er i gang. Danskerne er begyndt at flytte ud til de mindre bysamfund. Det skal nok komme. Der er allerede så meget gang i bevægelsen, at den vil tage over i de kommende år.

Så tilbage til landsbyerne er begyndt. Vi ser, at udviklingen allerede er i gang. det kommer til at præge os de kommende 15-20 år. Men husk også, at vinden vender engang derude i 2035, når den tids unge har fået nok af den tendens.København og Aarhus bliver ikke affolket, som Rom blev det efter romerrigets fald, og alle flytter heller ikke på landet. Men der bliver en anden balance i landet fremover.

Publiceret her på siden i 2017