Mellemkrigs-generationen født i perioden 1919 til 1939

Generation Mellemkrig er de ældste i vores samfund og de er mennesker, som har levet et langt liv. De og deres historie er ved stille og roligt at forsvinde af naturlige årsager. De er vores forældre, bedsteforældre eller oldeforældre, som kan fortælle om en svunden tid, som på mange af os virker meget anderledes og uvirkelig.

Generationen er født før velfærdstat, folkepension (1957), før penicillins brug første gang (1944) og i en tid med tuberkulose og langt større børnedødelighed end i dag.

Mellemkrigs-generationen blev også kaldt krisegeneration, fordi de er født i det forrige århundrede og mellem to store verdenskrige i en tid med økonomisk og social utryghed i 20erne og 30’erne. Krise skal forstås som udtryk for, at deres muligheder for uddannelse, forbrug og rejser i ungdommen var meget begrænsede på grund af krige og økonomisk dårlige tider.

Datidens befolkning og generationens størrelse

I 1921 er den danske befolkning på 3 226 200 personer og den vokser stødt til 3 844 000 i 1940 og landbruget som sektor beskæftiger stadigvæk i perioden langt den største gruppe af danskere.

Generationen er præget af store udsving i fødselstallene med næsten 80.000 fødte i 1921 og det laveste an antal i 1933 på godt 63.000 levendefødte. Udsvingene fortæller formentlig historien om optimismen efter 1. Verdenskrig og pessimismen efter bankkrak i 1929 og den efterfølgende økonomiske krise i 1930erne.

Fra 20ernes optimisme til økonomiske krise og gryende krig!

Den tid, som generationen fødes ind i, er en politiske og økonomisk turbulent periode i Danmarks historie. Under 1. Verdenskrig holder Danmark sig neutral og forsøger en balancegang, hvor de hjælper tyskerne uden at komme på kant med Ententen (Frankrig, Storbritannien og Rusland). Dog berører krigen direkte Sønderjylland, da sønderjyder bliver indkaldt til tysk krigstjeneste og ca. 5000 mister livet i krigen.

Krigens sejrsherre Ententen tvinger Tyskland til at afstå territorier herunder de sønderjyske. Derfor gennemfører regeringen en folkeafstemning, som betyder en genforening mellem Sønderjylland og det nordlige Slesvig.

Stemningen efter 1. Verdenskrig i Europa er på lavpunktet, og mange frygter, at Europa er på vej til at falde fra hinanden. Den tyske filosof Oswald Spengler beskriver og analyserer i værket ”Untergang des Abendslandes) i 1918, hvordan den vesteuropæiske kultur er på vej mod sin undergang og endeligt. Man kan konstatere, at de aktuelle overvejelser om undergang og sammenbrud i Europa ikke er nye, men derimod del af en længere historisk tradition.

I løbet af 20erne lykkedes det for USA at blive verdens førende industrination og i kraft af rollen som økonomisk supermagt havde USA bygget, udvidet og lånt penge til Frankrig og England under 1. verdenskrig. Europa i 1920’erne er præget af økonomisk fremgang om end med store udsving og krakket på Wall Street i oktober 1929 sætter atter en hel ny dagsorden. Aktiernes værdi styrtdykker, og de forsætter med at falde i flere år med den konsekvens, at investorer mister tilliden til det finansielle system. Noget som er fatalt for virksomheder og samfundet mulighed og lyst til at investere og skabe arbejdspladser og vækst.

Nedturen rammer først USA, dernæst Tyskland og resten af Europa også Danmark bliver ramt især landbruget, som efter flere år med lave kornpriser og store investering, oplever lave afregningspriser på bacon og mælk. I 1930ernes Danmark oplever man høj ledighed og meget lav økonomisk vækst, og samtidig giver naboen mod syd anledning til uro og mismod om, hvordan det hele skulle komme til at gå.

Den høj ledighed på ca. 30 % og den heraf følgende social armod har den betydning, at Socialdemokratiet, de Radikale og Venstre i 1933 indgår i et forlig kaldet ”Kanslergadeforliget”. I Danmark bliver det den første sociale økonomiske reform i det 20. århundrede med bl.a. etableringen af arbejdsløshedskasser, som skulle sikre økonomisk hjælp til danskerne ved ledighed.

I 1930erne opstår bevægelsen kulturradikalismen, som er en række fremskridtorienterede fritænkere, som ønsker at reformer de eksisterende religiøse og traditionsbundne normer på alle områder i samfundet bl.a. børneopdragelse, historieskrivning og kvindefrigørelse. Poul Henningsen er en af de markante i gruppen og udtrykker tilgangen på den i sin tid meget udfordrende facon. Et barn skal lige prøve at sige sandheden til en lærer, så siger læreren ”hvorfor har du ikke læst?”. Så opgiver barnet at udtrykke sig selvstændigt i skolen.

Amerika kommer til Europa i form af jazzen. I Danmark optrådte Louis Armstrongs i København i 1933 og der opstod de første Jazzlignende orkestre. Musikken slog efterhånden igennem i de første swingorkestre og vi fik vi vores egen jazzstjerne nemlig Leo Mathisen (1906-1969), som var ét af tidens hotteste jazznavne.

I løbet af årtiet er der både begejstring og bekymring for det, som foregår i Tyskland. Nazisterne og Hitler kommer til magten i 1933, og Hitler sørger for ved lov i 1934 at skabe sig en position som enehersker. Udover massive offentlige investeringer i bolig, veje og anden infrastruktur begynder regimet ligeledes en ideologisk oprustning af befolkningen.

Hitlers mål er uomtvisteligt, at Tyskland skal være stormagten i Europa, og han gør alt for at opruste militært i løbet af 1930erne og begynder at indlemme og invadere først Rhinlandet i 1936, Østrig i 1938 og invasion i Tjekkoslovakiet i 1939.

Danmarks regering forsøger at fortsætte den neutrale kurs fra 1. Verdenskrig i form af indgåelse af en ikke-angrebspagt i maj 1939. Den holder dog ikke så længe, da Tyskland besætter Danmark den 9. april 1940.

Hvordan husker generationens deres opvækst?

Mellemkrigs-generationen fortæller om en meget tryg barndom til trods for der ikke var mange varer og midler til rådighed i familierne. Det er især, når de sammenligner deres vilkår og muligheder med nutidens børn, at de kan se, hvor forskellige vilkår, man har haft som barn i Danmark afhængig af, hvornår man er født og opvokset.

”Vi har selvfølgelig haft en fattig barndom, men det vidste vi jo ikke. Altså de fleste andre havde det stort set ligesådan.” M 1936.

Netop manglen på varer og knapheden betød, at man som barn typisk arvede tøj fra søskende eller anden familie også, selv om det ikke altid var den rigtige størrelse hverken i sko eller tøj. Tøjet blev enten genbrugt og der blev strikket, hæklet og syet på ny for at skabe nye klæder. Det var ikke et valg fra forældrenes side, men en naturlig nødvendighed for at få tingene til at hænge sammen i familien.

Deling af legetøj var helt naturligt i barndommen og årets julegave kunne sagtens være sidste års julegave f.eks. en trælastbil blot repareret og malet for at fremstå pæn og brugbar på ny. Flere mænd og kvinder fortæller, hvordan de måtte dele ting f.eks. en cykel til 5 børn, og at legetøjet var stærkt begrænset til en dukke, en hinkesten og nogle glaskugler.

”Så fik vi ÉN cykel. Vi var fem i alt. Når vi skulle i skole så cyklede den ene to telefonpæle og så satte vedkommende cyklen og så kom den anden bagfra og tog cyklen og kørte to telefonpæle længere frem.” M 1931

Generationen husker, at man som barn havde meget stor frihed i den sparsomme fritid, og man kunne lege og finde sammen med de børn og unge, som de havde lyst til. På den måde opstod der mange spontane aftaler, lege og væddemål uden at de voksne blandede sig.

Dog lå det i tiden, at alle skulle bidrage, så mange fortæller, hvordan de fra en tidlig alder, skulle give en hånd med i husholdning, landbrug eller virksomhed. Det var nødvendigt og en naturlig del af familielivet, at alle bidrog med den arbejdskraft, de kunne.

Opvæksten var præget af, at børn for alvor skulle tilpasse sig de voksnes krav og ikke omvendt. Derfor husker en del en streng opdragelse, hvor far og mors ord var love, som man ikke skulle modsige eller man kunne risikere en på kassen, hvis man ikke fulgte fars eller mors ordrer.

Skolegangen var langt mindre end i dag og meget forskellig afhængig af, om bopælen var på landet eller i byen. Flere kan huske, at de kun havde få timer i grundskolen og langt de fleste stoppede i skolen, når de fyldte 14 år, da var der ikke længere var undervisningspligt. Flere ældre kan erindre skolen som et sted med mange regler, hvor en lussing eller et slag med spanskrøret hørte med til hverdagen, hvis man ikke gjorde, som læreren forlangte. Andre tænker mere positivt tilbage på skolen som en tid, hvor en helt ny verden åbnede sig for dem.

Udover helligdage opstod weekend, fridag og ferie som begreb i forbindelse ned industrialiseringens indtog, hvor tilværelsen for de ansatte blev opdelt i arbejde og fritid. I Danmark fik man den første ferielov med ret til ferie med løn i 1938. Ferien blev brugt til korte besøg hos slægtninge og familie. Det var ikke usædvanlig, at det skete på en cykel som transportmiddel frem og tilbage også over meget store afstande f.eks. Hammel i det østjyske til Maribo på Lolland. Noget som kun dedikerede cykelentusiaster vil tilbagelægge i dag.

Arbejdslivet begyndte tidlig, og mange husker, hvordan de efter konfirmationen blev sendt ud og tjene. Man blev sendt hjemmefra for at blive oplært i praktisk arbejde og klare sig selv, og manden nedenfor giver udtryk, kunne det være meget voldsomt at blive sendt hjemmefra i en tidlig alder.

”Åh det var alt for tidligt! Jeg var 12 år da jeg kom ud og tjene og jeg kunne lige se toppen af vores hus derfra hvor jeg tjente. Og jeg havde hjemve i en uhyggelig grad det første stykke tid. Jeg skruptudede mig i søvn hver aften.” M 1922

Ungdommen var altså meget præget af arbejde, måske lidt skolegang og fester i forsamlingshuset, men fritiden var en sparsom vare i denne generations ungdom.

”Det var altså fuld skrue hele tiden. Vi havde fri hver anden søndag. Det garanterer jeg dig for, der gik en uge ikke så hurtigt, som den gør nu” M 1931

Der var masser af praktisk arbejde at få i landbruget og andre steder, og derfor tænkte mange slet ikke på nødvendigheden af at få en uddannelse. En del familier havde få midler og derfor ikke mulighed for at sende deres børn videre i skolesystemet, som denne kvinde fortæller:

”Jeg ville forfærdeligt gerne have været på realskole, da jeg var færdig med kommuneskolen. Men der skulle man selv betale. Og det syntes min far jo altså ikke, at der var penge til. Og det var ikke noget for en pige! Det græd jeg mange tårer over” K1933

Elektricitet, radio og nye transportmidler!

Mellemskrigs-generation husker en opvækst uden varmt vand, køleskab og vaskemaskine. Man fik måske et ugentlig eller endnu sjældnere et bad i en balje, og vasketøjet blev vasket en gang i mellem i en stor gruekedel, som er en stor gryde eller kogekar, som enten er indmuret i en væg eller frit hængende.

”Vi havde ikke engang vand indlagt, det skulle vi ud og hente i den bæk derude. Mutter hun vaskede derude (i bækken). Vi havde ikke strøm men petroleumslamper- åh for hunden de kunne ose!" M1931

Elektricitet kom til og de fleste hustande fik glæde at få elektricitet i form af lys til arbejde og fritid og i starten af 2. verdenskrig havde det meste af landet fået adgang til elektricitet med undtagelse af nogle få landdistrikter.

I 1925 ser et nyt medie for alvor sit lys, da statsradiofonien oprettes som forsøgsordning med et radioprogram, som sender 3 gange daglig. Radioen udbredelse går stærkt og allerede i 1939 har omkring 80 % af de danske hustande en radio. Pludselig kom verden og nyheden ind i stuen fra København og andre steder, det var stort set med datidens øjne.

”Jeg kan huske, vi fik radio i 1928, den byggede min far selv. Jeg kan stadig huske at jeg hørte rådhusklokkerne i København i radioen i 1928, og det var jo et eventyr! At man kunne lytte til en kasse der stod på et bord i Hobro, og så var der rådhuset i København. Det var næsten overnaturligt! Og nu render folk rundt på månen!” M1917

Til gengæld fik bilen ikke så hurtig en udbredelse og i 1939 var der registreret 165.000 køretøjer i form af biler, lastbiler og busser, det skyldtes bl.a. dårlige vejforhold. Cyklen var stadigvæk det mest udbredte transportmiddel og dertil kom eldrevne sporvogne i byerne.

Jernbanerne satsede i stedet på den fjerne trafik og fik i 1935 et gennembrud med Lillebælt broen og de hurtige dieseldrevne lyntog, som forkortede rejsetiden dramatisk fra 10, 5 til 6, 5 timers rejse mellem Aalborg og København.

Mellemkrigsgenerationen i dag.

I dag er der ca. 360.000 danskere i generationen svarende til ca. 7 % af den danske befolkning. Langt de fleste er pensionister efter et langt arbejdsliv med hårdt fysisk arbejde eller et liv som husmor måske med deltidsjob. De færreste er erhvervsaktive. Aldersmæssigt spænder generationen fra 77 år til 97 år.

Bolig og indretning - så længe det virker!

Mere end 50 % over 70 år bor i ejerbolig. Alderen har betydning for ønsker til en fremtidig bolig og mange drømmer om en nem og vedligeholdelsesfri bolig helst i et plan i form af rækkehus eller lejlighed. Med alderen tænker mange typisk mere på den nære og praktiske fremtid, hvor man ønsker at kunne klare sig selv og opretholde de daglige gøremål såsom indkøb, besøg, fritidsinteresser og madlavning.

Generationen fortæller, hvordan de har prøvet at gøre boligen mere overskuelig og så nem at vedligeholde som muligt netop for at sikre, at de kan være uafhængige af hjælp så lang tid som muligt. Det ligger nemlig dybt i dem, at de helst ikke vil være til besvær for hverken familien eller kommunen.

Hjemmet er præget af mange ting og billeder af børn og børnebørn, som afspejler et langt liv med mange dejlige begivenheder og ønsket om at holde fast i de mange gode minder.

Indretning, møbler, lamper og andre indretningsgenstand kommer ikke fra Ikeas nyeste kollektion, men de er typisk indkøbt og samlet livet igennem. Som regel har de ingen planer om at indkøbe nyt, medmindre det går stykker og ikke længere kan udfylde den funktion, som det har i hverdagen. Generationen fortæller, at de ikke smider ud, så længe de virker, også selv om man ikke syntes, at de er pæne.

”Jeg er godt træt af de der syrede møbler, men vi købte dem, da vi byggede hus. De er slet ikke moderne mere, men det kan jo ikke nytte i min alder at begynde og skiftet skidtet ud.” K1934

Selv om de ældre bibeholder indretning og stilen fra dengang, man etablerede sig, så bliver der ikke sparet på underholdningsplatformen TV ’et som er stort og af nyere dato.

Forbrug - pris, madspild og en pæn fremtoning!

Mellemkrigs-generationen er vokset op i små kår med varemangel under 2. Verdenskrig og sparsommelighed som en nødvendighed. Det ligger stadigt dybt i dem, at de ikke ønsker at smide væk, frådse eller købe noget, som de ikke har brug for.

”Jeg behøver ikke at spare, men jeg bruger ikke så mange penge, det er en helt anden ting. Jeg hører til den årgang, hvor man lærte at spare, og det kommer man aldrig rigtig over. Når jeg skulle købe ting, så købte jeg dem altid kontant.” M 1934

På dagligvareområdet er de meget prisbevidste og vil ikke betale mere end højst nødvendig for smør eller mælk. Generationen går gerne i discountbutikker for at finde de billigste priser på dagligvarer og fortæller, hvordan de planlægger ved at se tilbudsaviserne grundigt igennem, før de skrider til handling.

Andre forklarer, hvordan de gerne bruger tid på at besøge og undersøge tilbud i flere butikker, før de køber den vare, som de har brug for, på den måde opnår de største besparelse på indkøbene.

Madspild ser de ikke på med milde øjne og forsøger på alle måder at få brugt maden. Rester bliver brugt og genbrugt, det er synd, at noget går til spilde. Aversionen mod madspild ligger dybt i dem på grund af opvæksten og har ikke noget at gøre med at gøre noget for miljøet og verden, som i dag er årsagen til, at mange danskere og detailhandlen helst vil undgå at smide mad ud.

”Det er en ting, som ryster mig i dag. Jeg syntes, at de unge smider meget mad ud! Det har jeg det skidt med at se.” K1937

Mellemkrigerne fortæller, at de ligger vægt på at fremtræde velklædt og velsoigneret, når de går ud eller besøger venner og familien. Der er dog forskel mellem de to køn, når det handler om, hvad man godt kan lide at undersøge og købe i butikkerne.

Generationens mænd går op i at købe TV, værktøj til hus og have samt computer og andet grej, derfor syntes en del af dem at gå i byggemarkedet er en sand fornøjelse, hvor man kan gå rundt og se på de mange forskellige produkter og muligheder. Mange af generationens mænd kan overhovedet ikke lide at købe tøj til sig selv.

Kvinderne er optaget af at fremstå pæne og velsoignerede, derfor er de særligt interesserede i at købe tøj og går efter udsalg og procenter i butikkerne, så man gør en god handel. Kvinderne fortæller, hvordan de syntes, at det er dejligt at forkæle sig selv med nye smykker og diverse skønhedsprodukter.

Familien og fritidslivet med de højt skattede venner

Generationen fortæller, at udover helbredet, betyder den nære familie allermest. Familien skal forstås som den familie, som de selv har skabt med ægtefællen og de børn og børnebørn måske oldebørn, som er kommet til hen af vejen.

Det allervigtigste er børn og børnebørn, men mange holder også kontakt til fætre, kusiner og søskende og syntes, at det er naturligt, at man tager sig af hele familien dvs. husker på mærkedage og fødselsdage samt følger op i forbindelse med sygdomsforløb. De ældre fortæller, hvordan det er naturligt og en form for omsorg, som de er vokset op med, at man tog sig alle af familien både den nære og den perifere. Ikke mindst at man gør sig umage med at holde kontakt og følge op på nær og fjern familie og venner.

De, som efter et langt liv har mistet en ægtefælle eller barn fortæller, hvordan det er det værste, som de nogensinde har oplevet. Det er et tab, som man lærer at leve med, men aldrig kommer helt over.

”Det har været det hårdeste at blive alene. Det er hårdt! Det er benhårdt. Der skal man kunne sparke sig selv i numsen for at sige: Det SKAL du altså gå til, for det kan jo ikke hjælpe at du sidder derhjemme og pylrer.” K1937

Vennerne har de ældre kendt i mange år måske fra barndom, arbejdspladsen eller uddannelsen. De har holdt sammen siden og nyder meget at se og være sammen med vennerne. De går ud, spiser middage, tager på ferie, i sommerhus eller på weekend sammen.

”Så er det rart man har nogle jævnaldrende veninder, som man kan fjolle med. Det er hyggeligt. Vi spiser tit sammen, deler en flaske vin. Til min fødselsdag bliver vi ti piger, så får vi rigtig grinet og snakket” K1933

”Vores omgangskreds er præget af folk vi har kendt i mange år. Min bedste ven, vi har gået i skole siden 4. klasse og så har vi nogle gode kollegaer, som jeg har læst sammen med, som vi kommer meget sammen med.” M1935

Netop de gamle venner værdsætter de ældre højt, fordi de kender ens livshistorie på godt og ondt, fordi man har fulgt hinanden gennem årtier og kender de begivenheder og mennesker, som har været afgørende livet igennem. Ofte ser de ældre langt mere til vennerne end familien, som har travlt og måske bor et helt andet sted i landet.

Tiden og fritid er der rigeligt af i denne fase af livet og mange ældre er aktive hver dag, fordi de kan lide at være i gang med noget hver dag. Kvinderne fortæller, at de går til gymnastik på hold, strikker, lægger kabale også på computer. Mange syntes også det er dejligt at tage på kunstmuseum, til foredrag og på rejser. Mændene er også aktive, de fortæller, at de bruger tiden til kryds og tværs, historiske bøger og mange er aktive i forskellige frivillige foreninger, hvor de har fælles interesse f.eks. for kroket, biavl eller kvæg.

Heldigvis er der stadig tid til at slappe af og især se fjernsyn. Generationen kan godt lide DR1, DR2, DR K og Charlie på TV2. Programmer som Animal planet, Nationale Geografic og diverse sportskanaler bliver også flittig set. De ældre er generelt ret utilfredse med de mange underholdningsprogrammer, som de anser for at være overfladiske og useriøse, så hellere se en god måske ældre film. Nyheder og Tv-avis er et must for de fleste i mellemkrigs-generationen.

I hjemmene ligger der ofte en avis og de ældre hører flittigt radio helst P1 eller P2, fordi de er kanaler, hvor der er tid til fordybelse, temaer, og dejlig musik. Derimod kan de slet ikke lide de nye og meget larmende og hurtige radiokanaler, det er for meget støj.

Rejser - globetrotter versus hjemmefødning

I mellemkrigs-generation er der meget store forskelle på, hvor meget de har rejst. En gruppe ønsker at rejse så længe de kan og kan ikke få nok af nye oplevelser og den mangfoldige verden, som står og venter på besøg. Nogle ældre har rejst en hel del bl.a. charterrejser i 1960erne og 1970erne og andre har været på mere lokale ture i Sverige, Norge eller Tyskland. Mellemkrigs-generationen er danske busselskabers kernekunder, og hvis de er tilfredse med turen, guiden og service, så er de meget loyale gengangere for busselskabet.

En anden gruppe har det som manden nedenfor udtrykker det. De har aldrig rejst ud landet eller meget sparsomt og de syntes faktisk, at det er meget bedre at være hjemme eller i Danmark, hvor der er så mange dejlige steder at se og besøge. De er slet ikke interesserede i at komme til udlandet og for nogle ældre i f.eks. Nordjylland er København faktisk en slags udland, som man ikke har lyst til at besøge.

”Vi har fløjet fra Karup til København og heldigvis var der overskyet, så jeg ikke kunne se, hvor langt der var ned. Det er den eneste gang, jeg har fløjet og jeg har absolut ikke trang til det igen. ” M1931

De ydmyge borgere – en del digitale analfabeter

Generationen er som borgere er de ældste, de dårligt uddannede, og de mindst digitale, derfor kan de bedst lide at blive kontaktet af et menneske, få et brev eller en personlig samtale evt. pr. telefon. Digitalisering af alle processer og tilgange er ikke lige til højrebenet med mindre de offentlige myndigheder vil bruge meget tid og energi på at hjælpe dem med betjening og forståelse, hvordan de selv kan bruge teknologien

Selv om 93 % af danskere har adgang til internet i hjemmet og så er der stor forskel på, hvor fortrolige de er med den nye fagre verden. Det er især kvinderne i denne generation, som udtrykker, at de ikke rigtigt forstår det der internet også selv om de måske både har PC og internetadgang. Mange ældre bruger voksne børn og børnebørn som livline, når de skal finde, købe eller forstå det, som sker på internettet.

”Jeg har computer og printer men jeg er ikke rigget til nettet, og det er bevidst! Fordi jeg ikke har haft behov for det og jeg vil ikke gå ind i flere udgifter end jeg har før det er nødvendigt. Jeg prøver på at være økonomisk.(…) det interesserer mig slet ikke at gå på Facebook og sådan noget.” K1934

”Men har jeg noget jeg skal have oplyst, så ringer jeg til mit barnebarn og beder ham gå ind. Han kan jo finde alt! Det er for øvrigt helt utroligt også med nettet.” M1922

Andre er lidt mere fortrolige med internettet og kompleksiteten i det og de systemer, som de kan overskue at bruge, når de er på nettet.

”Og så kan man jo gå på nettet og se på nyheder og YouTube er en stor fornøjelse for mig.(…) Det er jo fantastisk, hvad man kan i dag.” M1935

Nogle ældre fortæller, hvordan de bruger e-mail og Skype til at kommunikere med børn og børnebørn, som er ude i verden.

Mobiltelefonen er til gengæld populær og mange er rigtig glade for den, også selv om det ikke lige er den sidste nye model fra Apple. De føler en tryghed og sikkerhed ved at have mobilen med på farten.

Som borgere er de afventende og vil helst ikke være til besvær og udviser ofte forståelse for, at man må vente til det bliver ens tur i sundhedsvæsenet eller andre steder. På den måde er de en stille og ydmyg generation, som er meget taknemmelige og glade, når de oplever god og omsorgsfuld behandling eller service på sygehus, biblioteket eller i kommunen.

De føler en taknemmelighed over de mange offentlige tilbud og hjælp blandt andet, fordi de kan huske, hvordan det var at blive syg eller miste arbejdet, før velfærdsstaten blev etableret.

Økonomi og arv - de fornuftige

De ældre syntes, at deres økonomi er fin og ofte langt bedre end den, som de erindrer deres forældre havde som ældre og pensionister og er på den måde tilfredse med det materielle i tilværelsen. Dog understreger de, at de altid har passet på penge bl.a. sidder en del i et gældfrit hus eller har tjent på salg af huset. De forbruger efter behov og formåen og kunne slet ikke drømme om at få et hurtigt forbrugslån til at finansiere en ferie eller nye møbler.

”Det giver da en vis frihed, hvis vi synes, at vi har brug for et eller andet indenfor rimelighedens grænse, jamen så køber vi det.” M1935

Der er forskellige holdninger til det at lade børn og børnebørn arve. Nogle mener, at børn og børnene har så gode økonomiske vilkår, at de sagtens selv kan klare sig og slet ikke har brug for at arve.

”Helt ærligt ved du hvad. Der er ikke nogen af mine børn, som har brug for det, så hvorfor skal jeg gå og spare op til dem. Så vil jeg hellere bruge dem selv og nyde det”. K1934

En anden gruppe af de ældre foretrækker at give pengene væk, medens de selv lever for eksempel til et kørekort til barnebarnet, tilskud til de unge, som studerer i familien og måske også større pengegaver til børn og børnebørn.

Livet og fremtiden

Mange ældre fortæller, hvor taknemmelige, de er, at de nu efter et langt liv med masser ad arbejde, nu har mulighed for at være pensionist og have god tid til de interesser eller det frivillige arbejde, de brænder for.

Livet og den forhøjede levealder sammenlignet med egne forældre betyder, at de oplever at miste i egen familie og blandt venner. Det medfører megen sorg men også en bevidsthed om, at livet skal leves nu og her måske er det forbi om kort tid. Derfor er de optaget af nuet og glæder sig over de små ting i hverdagslivet.

Mange ældre fortæller dog også, at de stadig har masser af livsmod og gerne vil have flere nye oplevelser måske i form af rejser, koncerter eller museumsbesøg, og mange ser lyst på tilværelsen og vil gerne opleve de fremtidige begivenheder i familien.

”Det er selvfølgelig vigtigt jeg lever længe. Jeg vil gerne opleve mine børnebørns eksamen og det ved jeg jo ikke om jeg kan.” K1926

”Jeg rejser og vil stadigvæk rejse. Min fremtid er jo ikke så lang det ved jeg godt, ik’. Den er nogle år, og så er det slut, ik’. Men jeg vil godt prøve at få noget ud af den. Jeg vil en tur til Skotland næste år.” M 1931

[1] De personlige beskrivelser og udsagn fra generationen er baseret på personlige dybdeinterviews med 21 danskere heraf 9 mænd og 12 kvinder. De er født i perioden mellem 1917 og til 1939. Geografisk er der en spredning med deltager fra større byer som Aarhus, Aalborg og København samt fra mindre byer og landområder i Jylland. Der er ligeledes tilstræbt spredning med hensyn til uddannelse, baggrund og økonomi. Interviews er gennemført af Cand.scient.soc. Anne Wamberg Broch i efteråret 2011.

Publiceret her på siden i 2017