Muligheder og succes i fremtiden - foråret 2012

Har du penge til investeringer er det nu, du skal slå til. Vi er på bunden eller lige omkring den.

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Det er nu, vi kan skubbe det i gang, der giver fremgang og vækst i fremtiden. Lad mig illustrere det med nogle eksempler. Hvornår skal man købe ejendomme og andre værdier – på toppen af en højkonjunktur eller på bunden? Hvornår skal man tage tilbud hjem i fra byggesektoren – på toppen af et byggeboom eller når byggeriet er lavt? Hvornår er det lettest at finde gode, nye medarbejdere – når arbejdsløsheden er tæt på nul eller i krisetider?

Så det er på med vanten og i gang. Danmark skal også i fremtiden leve af produktion og investeringer, salg og marketing og ikke blot af viden og varm luft. Der vil eksistere landbrug og industri i rigtig mange år ud i fremtiden. Det er her basis for fremgang i privatforbruget, detailhandlen og boligmarkedet skal grundlægges.

Hvad lever vi af?

Vi lever i princippet af det samme som vikingerne i form af landbrug og handel dog selvfølgelig tilføjet industri og produktion af varer og tjenesteydelser knyttet til disse varer. Dansk landbrug indbringer netto i eksportværdi fraregnet al importen ca. 50 mia. kroner om året. Dansk industri ligger netto på 70-80 mia. kr. om året, skibsfarten på ca. 50 mia.kr. (skibsfarten har store udsving fra år til år). Dertil kommer serviceydelser i forbindelse med produkterne som eksempelvis servicering af anlæg, vindmølle og lignende med 13-15 mia. kr. netto. Salg af varer i udlandet som de store detailkæder (eksempelvis Jysk, Bestseller og Netto) indbringer 10-14 mia. i overskud

Den rene eksport af viden som royalities og licenser indbringer 3-5 mia. om året, mens ingeniørtjeneste netto ligger på samme niveau. Vi lever ikke af at sælge viden til udlandet. Vi lever af at sælger produkter og services, hvor der er bygget know-how, produktionskundskab og viden ind i. Derfor er mulighederne for succes i fremtiden også at finde indenfor disse områder – og selvfølgelig andre og nyere områder.

Går det virkeligt så dårligt?

Der sukkes i de danske hjem, medier og på arbejdspladserne. Modgang er aldrig sjov. Men går det virkeligt så dårligt her i 2012? Arbejdsløsheden er på 4,2% netto, altså opgjort som før krisen. Den forventede levealder vokser hvert år med gennemsnitligt 3 måneder, og vi har det bedre i gennemsnit. Danmark har et kæmpemæssigt overskud på betalingsbalancen, og renten er ufatteligt lav.

Samtidigt er en ny, stor ungdomsårgang på vej ud på arbejdsmarkedet i de kommende år. Den danske befolkning vokser også med ca. 180.000 personer de kommende 10 år. Vi er ikke et land i tilbagegang i antal, selv om danskerne bliver mere sølvgrå i toppen i fremtiden.

Fra 7 til 9 mia. mennesker på jorden

Hvad skal vi så satse på i fremtiden? Jordens befolkning vokser, og vi er på vej til at blive 9 mia. mennesker om 40 år. Væksten finder blandt andet sted i Indien og i Kina, hvor man på grund af et-barns politikken dog mindsker fremgang betydeligt i disse på. Afrika syd for Sahara får den kraftigste vækst.

Det vil skabe nye markeder. I Kina og mange øvrige tigerøkonomier i Asien bliver væksten især i gruppen af middelklassefamilier i 30erne og 40erne, samt efterhånden blandt de ældre. I Indien, Bangladesh og Pakistan er væksten især blandt børn og unge. Men også her er middelklassefamilierne i stærk vækst på grund af den generelle økonomiske fremgang.

Hvad ønsker en kinesisk eller indisk middelklassefamilie sig? Mange af de varer som danske familier ønskede sig for 30-40 år siden. Bedre og højere kvalitet på mad, tøj, bolig og transport. Bedre service i børnepasning, skoler og andre institutioner for børn. Mere sundhed og medicinsk behandling og et trygt liv præget af fremgang, velstand og forudsigelighed.

Vil de efterspørge co2 neutrale køleskabe, designede vaskemaskiner og 100% genbrugelige biler. Nej, de sofistikerede forbrugerprodukter hører i disse lande de rige til, og er ikke massevarer som i Europa. I Kina står vaskemaskinerne udenfor boligen. Det stiller krav om vandtæthed og klimaskærme, som skal opfyldes. Derudover skal de være billige frem for smarte.

Vi skal ikke nødvendigvis indvikle vores produkter og serviceydelser alt for meget. Til gengæld kan vi finde er stort marked, hvor vi sådan set er på forkant og blot skal genoplive den gamle forståelse for familiernes behov i en ny sammenhæng og med moderne teknologi.

Innovation og nyudvikling

For nogle år siden var blue ocean strategi moderne. Virksomheder skulle finde et område, hvor konkurrencer ikke var på banen, og derved slippe fri at den hårde konkurrence og lettere kunne tjene penge. Det viste sig blot alt for tit, at der var en grund til fraværet af konkurrenter på de nye områder – nemlig fraværet af kunder. Krisen satte en markant streg under denne kendsgerning.

Løsningen er ofte at se på egne kunder og egne markeder med nye øjne. Hvad har kunderne brug for? Ofte tager vi svaret for givet, mens en nærmere undersøgelse vil afdække nye behov, som kunderne måske oven i købet ikke engang selv var klar over, de havde. Mobiltelefonen og RFID-tags er gode eksempler. To biler i stedet for en er også en nyskabelse, terrasse til morgensol og til aftensol frem for den gamle med middagssol. Alt samme eksempler på, at vi havde behov, vi ikke selv kendte.

Mange virksomheder er på et marked, de kender. Der har de været i lang tid, og de ser ikke de nye muligheder ved at bruge deres kendte teknikker, produkter og viden på et nyt marked. Er man god til barnemad i Danmark, kan man måske blive god til ældremad i Italien. Særlige produkter til europæiske familier kunne passe ind i en anden sammenhæng i Indien eller Kina.

Mange af forhindringerne sidder inde i vores eget hoved og kan overkommes med et frisk syn på, hvilke markeder man vil servicere. Apple gik fra computere til iPods og iPhones, apps og musiksalg, Hedeselskabet gik fra opdyrkning af hede til vand som ressource og ørkenbekæmpelse.

Verden er fuld af muligheder, og succes kan skabes. Det sker blot ikke ved at blive, der hvor nedgangen kom og blot vente på nye, lunere vinde.

Hvornår skal man investere?

Når der er gode muligheder for at få et afkast, der er større end ved passiv anbringelse af pengene. Med den nuværende rente er der ingen tvivl om, at tiden er inde.

Når der er gode muligheder for at erobre nye markeder og lancere nye produkter. Så er det tiden nu. Aldrig har konkurrenterne været så svage, hvis man finder det rigtige marked og de rigtige produktmæssige løsninger.

Når investeringsgoder er billige, og der er mange leverandører. Det er billigt at bygge, grunde er billige, produktionsanlæg kan leveres hurtigt, og der er konkurrence om prisen.

Når bankerne har rigeligt med kapital at låne ud. Ja, nu begynder det at knibe, men der er faktisk pengerigelighed i Verden, og vi har set eksempler på negativ indlånsrente på meget store indskud i USA. Men vi mangler risikovillige banker i Danmark. Først redder vi bankerne ud af krisen – samlet 4 gange med 4 bankpakker, dernæst lukker de for kreditten og strammer udlånspolitikken, som burde være strammet før krisen. Så er det vi må bede om bankfolk med lidt kampånd – ikke mod resten af samfundet, men med os. Husk på at den finansielle sektor er en servicesektor, der skal hjælpe resten af samfundet til at fungere bedst muligt. Der er en opgave at løfte!

Publiceret her på siden i 2012

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x