En af tidens største megatrends har mange navne Big Data, Industriproduktion 4. O og Kunstig intelligens og disruptive teknologi og de er alle udtryk for, at vi lever en brydningstid, hvor digitale strukturer, robotter, nye kunstige intelligente systemer er på vej ind i alle sammenhænge.
I dag styrer ofte usynlige digitale strukturer produktion, service, kunderelationer og meget andet i danske virksomheder og sjovt at huske tilbage til den gang, da It var nyt og kom sidelæns og noget stedmoderligt ind i mange virksomheder og organisationer.
Investeringer i ny teknologi og nye digitale systemer mv. er en forudsætning for at overleve som virksomhed i fremtiden og derfor er rigtig mange virksomheder for tiden stærkt optaget at foretage de rigtige investeringer, som skal sikre, at virksomheden er i stand til at tilbyde de bedste og billigste produkter og services på relevante markeder. Det kan betyde ændringer i vores virksomhedsstruktur med få store og mange små og mellemstore, da investeringer i at nå til ”next level ” digitalt og teknologisk kræver stor kapital og solvens i virksomheden.
Derfor har vi og får brug for rigtig mange typer af teknikere og it-professionelle inden for alle fag og brancher til at udvikle, bruge og implementere alt det nye digitale grej og robotter, som er på vej ind nu og i nær fremtid.
På landsplan er søgningen efter 9. og 10. klasse til erhvervsuddannelserne faldet fra ca. 31 % i 2001 til ca. 18 % i 2016. Derimod er søgningen til de gymnasiale uddannelser vokset fra ca. 58 % i 74 % i samme periode.
Til trods for at Aarhus kommune ligger nummer nr. 1 i Danmark med mere end 10.000 arbejdspladser indenfor industrien, så er søgningen i 2016 til erhvervsuddannelserne nede på kun 11 % til erhvervsuddannelser og 79 % til de gymnasiale uddannelser. (UVM). Kun Frederiksberg og en række nordsjællandske kommune har et lavere ansøgningsprocent til erhvervsuddannelserne end Aarhus kommune.
Også selv om unge efter gymnasiet søger mod erhvervsuddannelserne, så har vi alle et ansvar for at påpege de mange muligheder for job og projekter, som en faglært uddannelse giver de unge.
For det første er der brug for at dyrke anerkendelse og respekt for det gode håndværk og fag. Det gør faktisk en forskel, det fremgår tydeligt, når vi rejser rundt i dele af verden, hvor fag og håndværk ikke er anerkendt og ikke bruges i f.eks. byggeri.
Nutidens og fremtidens faglært kontrollerer, programmerer og implementer og er i samspil med andre faggrupper med anden uddannelse, og de arbejder langt mindre med rutineopgaver, som mere og mere overtages af digitale systemer og ny teknologi.
Vores almindelige hverdag i hjemmet, på vejene og på arbejde ville simpelthen ikke kunne fungere, hvis vi i ikke får nok faglærte i fremtiden.
Dertil kommer, at vi et land med få naturlige ressourcer, har skabt vores velstand med produkter og services skabt af bl.a. faglærte i eksporterhvervene og det skal vi fortsat gøre, hvis vi ønsker at kunne finansiere vores omfattende velfærdssystemer.
Derfor har vi brug for arbejde intenst på at forbedre og gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for unge og især få de Aarhusianske virksomheder og arbejdspladser til at markedsføre de mange gode og spændende arbejdspladser i ind- og udland, som de kan tilbyde de unge. Ikke mindst skal de demonstrere, hvordan forskellige typer af fag og jobs kan løfte den unge op i ny en national eller international super liga.
Bragt i JP-Aarhus 14. september 2016.