Opsvingets anatomi – billeder af fremtiden efter krisen

Opsvinget er på vej. Endelig er forbrugsforventninger tydeligt positive og detailhandlen har stigende omsætning. Virksomhedernes ordreindtag viser også positive effekter og arbejdsløsheden falder samtidig med begyndende arbejdskraftsmangel for visse faglærte og andre grupper.

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
I min verden – analyser af fremtiden – har det nye opsving luret i længere tid. Jeg modtager dagligt nyhedsbreve med beskrivelser af nye fænomener og støder ind i trendspottere og designere, der er dybt opslugte af ”det nye sorte” og den næste afgørende trend.

Deleøkonomi – hvorfor eje, når man kan leje. The internet of things – køleskabe, vaskemaskiner, biler og faldskærme, der taler sammen. Prosumers – print dine nye produkter selv i en 3D-printer. Crowdfunding – skaf midler til din idé eller virksomhed via mange menneskers frivillige bidrag. Services som air.bnb.dk (lejligheder til turister i storbyen), delebiler, Uber (privattaxi) diskuteres og forudsiges som det helt nye.

De antimaterialistiske unge, de mange nye vegetarer og veganere på grund af bæredygtighed og klimaeffekter, hotte nye sharing sites for bands er det lige før, jeg har fattet, hvad det hele går ud på. City gardening, kolonihaver, det lokale og de nye fællesskaber og andre tendenser som farvel til supermarkedet og goddag til forbrugsforeninger, så er det lige før vi har en komplet beskrivelse af betydende tendenser i det nye opsving. Men har vi nu det?

De nye tendenser er klart en del af opsvinget, men det er en mindre og på mange områder mere ubetydelig del af opsvinget. Når det gælder volumen og dominerende markedsaktører, ser opsvingets anatomi anderledes ud.
En række stærkere strømme bestemmer udviklingen. Vi vil have almindelige varer til gode priser og høj kvalitet, leverancer i hjemme, let, hurtigt og friktionsløst – mindst muligt bøvl. Derfor vil der stadig være supermarkeder om 10 år, tøjbutikker med udvalg vil stadig findes. Almindelig taxier, der ikke er til at skaffe på en regnsvejrdag, og der bliver stadig store mængder af varer i Bilka om tirsdagen og i shoppingcentrene lørdag og søndag.

Hvorfor bliver det sådan? Det skyldes tre forhold.

For det første er der langsomheden i ændringerne. Det går slet ikke så hurtigt, som vi ofte tror, når vi hører om noget nyt. Jeg har hørt om køleskabe, der selv kunne bestille varer hjem til husholdningen i 20 år, men endnu ikke set et, der virker. Ting tager tid – og ny teknologi tager lige så lang tid, som det tager os mennesker at lære at bruge og elske den. Det går hurtigt for de unge, men ikke så hurtigt for de ældre.

Den anden årsag er transaktionsomkostningerne. Det er dyrt eller besværligt at dele. Delebiler holder ikke foran hoveddøren og kan være upraktiske til det formål, der får flest til at få en bil – transport af små børn, højtiderne og ferier. Forbrugsforeninger kan være lette løsninger, men kræver ofte meget opmærksomhed.
3D-print er måske dyrt, hvis man selv skal have printeren, eller også besværligt med fremskaffelse af forskellige metal og plastikpulvere og sammensætning af farver. Dertil kommer endnu en transaktionsomkostning – risikoen. Risikofordelingen er lettest ved et salg. Hvor skal vi lægge ansvaret, hvis delebilen ikke virker den dag, fødslen af lille Villiam går i gang? Når vi køber mange ting, er det for at slippe for transaktionsomkostningerne.
Naboen har måske alt det værktøj, du har brug for, men hvem siger, at han er let at låne af?

Den tredie grund er mediernes skæve dækning af udviklingen. Uber er næsten über alles i medierne, men langt mindre i virkeligheden. Nye fænomener overvurderes næsten per refleks af journalister, der jo har det nye som et ideal i nyhedskriterierne.

Så Bilka, biler og webergrills findes stadig om 5 år, og volumen ligger på de tunge områder, der allerede i dag findes. Prisen har stadig betydning, og mange mennesker vil blot gøre lidt mere af det de plejer, frem for at hoppe på det nye. Men der sker naturligvis en masse alligevel. Især der hvor gårsdagens nye tendenser får volumen og virkelig ændrer samfundet. Det er netsalg integreret med detailhandelsbutikker, det er andre leverancer i hjemmet herunder dagligvare og det er andre områder, der allerede er slået igennem nu – blot udvidet. Anatomien af opsvinget er mere kedelig og mere som nutiden i forhold til det, mange ser i medierne.

Men det er til gengæld sådan, det bliver.

Bragt i Dagbladet Børsen, august 2014

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x