Penge, krise og tidsånd – et nutidsbillede af fremtidens Danmark

Der er forskel på kriser.

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
I foråret 2009 var jeg i Norge på Vestlandet og holdt et foredrag på en erhvervskonference. Bagefter takkede nordmændene mig for ikke at nævne den økonomiske krise. Der var allerede sagt så meget om den, og den var jo alligevel stort set ovre.

Sådan har det ikke været i Danmark. Men her i 2015 kan vi endeligt konstatere, at krisen er ovre for denne gang. Hver gang, vi kommer ud af en krise, skifter tidsånden. Det gør den også, når vi går ind i en krise. Blot er tempoet forskelligt. Vi ændrede helt opfattelse af verden og livet i løbet af efteråret 2008, da krisen kom. Nu går det noget langsommere, nu hvor krisen er ved at gå over.

Med tidsåndsændringer kommer ny opmærksomhed på teknologi, maskiner og robotter. Det er produktionserhvervene, vi alle håber på vil skabe velstand og fremgang fremover. Robotter, der kan arbejde sammen med mennesker, og ikke skal stå i et beskyttende bur, er blevet udviklet i Danmark gennem kriseårene.

Optimismen er kommet tilbage. Vi tror igen på fremtiden, og ser de kommende år som en mulighed for positive ændringer og skabelse af en ny tid.

Produktion i Danmark
Samtidig er industriproduktion begyndt at blive genetableret i vores del af verden. Ecco har bygget en ny skofabrik i Portugal, Apple producere igen computere i USA, og mange virksomheder flytter deres produktion fra Kina, hvor det er blevet for dyrt i forhold til produktionskontrol, kvalitet og logistik at producere.

Vi er ikke færdige med produktion i vores del af verden. Danmark lever stadig af Industri, landbrug og Søfart som de tre dominerende nettoeksport erhverv. De tjener flest penge hjem til landet sammen med servicering af industriudstyr og detailhandel i udlandet (bl.a. Netto, Bestseller og Jysk)

En ny tid med nye teknologiske spring fremad står for døren. Den lange udmarvende økonomiske krise har gjort de overlevende virksomheder klar til kamp og med større konkurrencedygtighed end før krisen. Ord som produktions-Danmark dukker igen op i debatten, og politikere diskutere alvorligt, hvordan vi kan få flere unge mennesker til at tage en faglig uddannelse, så vi også kan producere i fremtiden. Betydningen af landbrugsproduktion er ikke blot en diskussion om miljøbelastning, men handler nu også om mulighederne for at skabe nye jobs og eksportindtægter til landet.

Teknologien trækker igen
Det er også denne gang teknologi og nye metoder, der sætter den nye dagsorden. Men en automatiseret produktion, er størrelsen af timelønnen ikke den eneste afgørende faktor for en industrivirksomhed. Kvalitet, hurtighed og evnen til at ordreproducere med præcise leveringsterminer samt kundeforståelse og salgsopfølgning er ofte langt vigtige. Med investeringer i ny teknologi, skabes fremtiden for produktionen i Danmark.

Penge skal der til. Talen om kreditklemme og mangel på finansiering fra bankerne er ikke helt forstummet. Men med en ny direktør i finanstilsynet kan bankerne nok se frem til mere lempelige vilkår fremover. Banker lukker heller ikke længere…. tror vi nok. Vigtigt er nok, at penge er lidt som vand. Kan de ikke flyde igennem den ene kanal, kommer de via en anden. Nye finansieringsmetoder og egenfinansiering har overtaget en del af bankerne rolle, og der bliver kamp om at få lov at finansiere virksomhederne de kommende år, mens vi har økonomisk opsving.

Udkant, produktion og ny dagsorden
Men var folketingsvalget ikke et opkald fra Udkants-Danmark til Christiansborg? Jo, men udkanten ligger også på den københavnske vestegn og rundt om alle de større byer i Danmark, hvis vi skal se på stemmeandelen til Dansk Folkeparti som en slags indikator. Valget var også et udtryk for, at store grupper af vælgere var blevet trætte at storby-fokuseringen og cafe-latte kulturens dominans i landet. Det er almindelige mennesker med almindelige jobs, der har flyttet sig politisk.

Valget har sat en ny dagsorden. Det drejer sig om almindelige mennesker liv i almindelige byer. Det drejer sig om industri og landbrug, der netop er placeret i de dele af landet, der har savnet politisk fokus igennem en årrække. Mange af fået nok af centralisering, de store investeringer i storbyerne og det ensidige fokus på lange, akademiske uddannelser, der var fremherskende for 1-2 år siden.

Det spiller faktisk sammen! Ny optimisme, ny teknologi, produktions-Danmark og fokus på decentralisering og de almindelige mennesker med de almindelige gode uddannelser. Det er disse uddannelser, vi fremover kommer til at fokusere på og give flere penge til.

Understrømmen
Det er et ret firkantet billede af samfundet, jeg har givet overfor. Men der er altid modstrømme. Nogle af dem ses i de nye bevægelser i storbyen med andelsindkøb, fælleshaver med grøntsagsdyrkning, fællesspisning og bofællesskaber. I disse tendenser ligger spiren til den næste tidsåndsændring, og dele af det forventer jeg vil følge med ud i parcelhuskvartererne, når de yngre familier realisere drømmen om boligen i de kommende år.

Bragt som artikel i tillæg til Jyllands-Posten, august 2015

Andre artikler fra samme tillæg:








Publiceret her på siden i 2015

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x