Produktiviteten - den store udfordring til virksomhedernes struktur
Produktiviteten i danske virksomheder og i den offentlige sektor vokser ikke hurtigt nok. Ja i enkelte brancher og under det store opsving faldt den. Til illustration af problemet gav Nationalbankdirektør Nils Bernstein i sidste uge en række erhvervsledere et lille grundkursus i produktivitet og nationaløkonomi. Anvendelse af maskiner og uddannelses- og forskningsmidler er i top. Udfordringen er restproduktiviteten – også kaldet totalfaktorproduktiviteten. Vi får ganske enkelt ikke det ekstra produktivitetsbidrag herfra som andre lande får - selv lande med et højt skattetryk som Sverige.
Denne udfordring skal håndteres. Herfra skal væksten komme - samt selvfølgelig gennem fortsatte forbedringer af alle de øvrige faktorer i produktiviteten.
Der skal et tigerspring til – hvor skal det komme fra? Vi opbygger i dag virksomheder efter modeller, der er mere end 100 år gamle. Webers idealmodel for bureaukratiet anvendes i de fleste administrative enheder, mens produktionen stadig bygger på modificerede udgaver af Taylors modeller. Der er kommet selvstyrende grupper til, men organisation er stadig traditionel hierarkisk. Som Lenin udtrykte det: Tillid er godt, men kontrol er bedre.
Her ligger nøglen til fremgang gemt. Vores organisationer skal føres ind i fremtiden. Tillid er bedre og kontrol kan organiseres på en helt anden måde. Hvis vi skal øge produktiviteten i virksomheder er vi nødt til at frisætte de enkelte medarbejdere og skabe grundlag for et spring i effektiviteten i virksomhederne. Vi har gjort alt det, der kan gøres gennem kontrol og ensretning. Re-engeneering, lean og just-in-time og alt det andet er implementeret. Det eneste, der ikke er prøvet i fuld skala, er at give medarbejderne deres frihed til at bestemme selv.
I Danmark støtter vi udviklingsprojekter, hvor kvinder gives mulighed for at optage mikrolån uden kontrol. Et par hundrede dollar er ofte nok. Hvor mange danske virksomheder giver medarbejderne lov til at anvende 1000 kroner på et selvstændigt udviklingsprojekt til gavn for virksomheden uden kontrol? I Google har hver medarbejder 10% egen tid til udvikling af nye ideer – uden kontrol. Hvordan ser det ud i store og små virksomheder i Danmark?
Ved at nedbryde hierarkierne kan vi gøre det sjovt at gå på arbejde. De fleste former for kreativitet skabes gennem situationer, hvor man leger med nye ideer og har plads til at udvikle dem. Den kan vi godt i udviklingsafdelinger og udvalgte organisatoriske setups. Men hvordan skal vi aktivere den samlede masse af kreativitet og iderigdom? Det skal ske ved at give medarbejderne friheden til at handle og gøre noget nyt.
Der skal ske kontrol. Det er virksomheder, vi driver og de skal give overskud. Men kontrol kan udmærket udføres blandt kollegaer. Medarbejdersamtaler som kollegasamtaler. Offentliggørelse af rejsebilag internt frem for bogholderikontrol. Det kan også være klart definerede mål for udviklingsprocesser, som skal passeres, før man går videre. Men tænk blot på alle de interne kontrolmekanisme og alle de møder, hvor folk deltager med ligegyldighed eller direkte vrangvillighed. Der går enorme mængder af energi og virkelyst tabt i hierarkiske systemer.
De blev skabt til et samfund, hvor frembringelsen af ensartet kvalitet og fortsatte forbedringer, var en stor udfordring. Det har vi fået i dag. Vi må gribe fat om organisationerne og fjerne de stivnede former for at få fortsat fremgang. Her ligger en stor del af den manglende produktivitet gemt – også i den offentlige sektor. Fremtidens medarbejdere er allerede klar til det. Se blot på de unges organisationsformer i dag.
Publiceret her på siden i 2010