Snæversynet (i historik og hovedbeklædning) skader os!

Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker
Danmark er et lille land. Den politiske debat i Danmark er gået i selvsving. I flere uger har politikere og medier kun været optaget af to sager – tørklæder og bilag. Tørklæder til dommere er den helt store debat. Det drejer sig ikke om modetendenser i dommerstanden, men om at undgå den slags vederstyggeligheder i danske retssale. Otte år gamle taxi-bonner spiller for tiden hovedrollen i den anden sag.

I samme periode blev mindst 50.000 mennesker dræbt af et jordskælv i Sechuan provinsen i Kina og over 60.000 mennesker druknede under en cyklon i Burma (nu Myanmar). Militærstyret i Burma holder hjælpearbejderne ude, og yderligere 100.000 mennesker risikerer livet. Imens er Danmark optaget af hovedbeklædning og gamle bilag. Et kongeligt bryllup kan måske få fokus væk en enkelt lørdag, men derefter må de danske verdensmedier igen ned i papirerne og tørklæderne.

I tørklædesagen er det endnu ikke lykkedes journalister at finde en dommer med tørklæde eller en muslimsk kvinde med tørklæde, der er på vej til at blive dommerudnævnt. De har ledt! Men det kunne jo ske engang i fremtiden. Det er en værdidebat frit svævende i den tomme luft. Den anden sag handler om to ting. Bogføring og bilagskontrol i et nu nedlagt amt for 8-10 år siden, og omgangen med offentlige midler blandt de betroende i offentlig tjeneste. Debat om omgang med offentlige midler er interessant, mens bogføringsdebatten er blevet til ren historieskrivning i den bedste sendetid.

Det skader Danmark. Proportionerne er helt forkerte. Vi skulle hellere være optaget af omverdenen end vore egne hypoteser og fortid. I en international verden betyder snæversynet i debatten, at vi mister dygtige udlændige. De vælger Danmark fra. Vi bliver tabere i kampen om kompetencerne. Desuden skræmmer vi mennesker, der allerede er født og bor her ud af landet. Hvordan reagerer en nyuddannet læge med muslims baggrund på debatten? Tager vi marginalskatten på 60 % på lønarbejde med i kalkulen, er London, New York og Oslo langt mere attraktive levesteder end København. Her kan man også selv bestemme sin hovedbeklædning. Norge vinder i disse år kampen om den udenlandske arbejdskraft i Skandinavien med kraftig indvandring af højtkvalificerede fra hele verden.

Værdipolitikken er gået over gevind. Den har været med til at skabe to valgsejre. Men nu efterlader det indholdsløse med al tydelighed indtrykket af det virkelige emne – forholdet til andre kulturer. Vi dumper med glans i denne internationale prøve. Hvis Folkekirken ikke var indvævet i den danske stat, kunne vi vælge den franske løsning med en helt sekulariseret stat uden religiøse symboler. Det kræver en adskillelse af kirke og staten.

Tilbage til bilagene. Det drejer sig om omgang med offentlige midler. Når man er betroet skatteborgerne midler, kræver det en særlig moral. Men det er ikke kun ved egne udgifter, at den særlige moral er nødvendig. Hvordan ser eksempelvis forsvarets håndtering af køb af helikoptere eller DSBs køb af IC4 tog ud i denne sammenhæng? Har der været rettidig omhu over hele linien.?

Den særlige omgang med betroede midler kan sikre en lavere maginalskat og lavere skat på løn i det hele taget. Det øger vores attraktivitet blandt udlændinge. En debat om verdens virkelige problemer frem for en tørklædedebat vil også give os et løft. Den særlige omhu kunne også gælde samfundsdebatten, der jo i stort omfang er statsfinansieret via partistøtte og folketingsløn. Så kunne politik handle om fremtiden, visioner og samfundets udvikling frem for historik og hovedbeklædning.

Publiceret her på siden i 2008

Når du besøger www.fremforsk.dk accepterer du, at der anvendes cookies, som vi og vores samarbejdspartnere benytter til funktionalitet, statistik og markedsføring. Læs mere om cookies på www.fremforsk.dk her

x