Tænd lyset for enden af tunnelen!

Den første reaktion på krise i samfundsudviklingen er benægtelsen - hos os mærker vi intet. Derefter erstattes benægtelsen af katastrofeteorier. Det sagte om dybden af krisen er ofte svært at relatere til fakta. Et ugebrev lancerede hele 7 gensidigt forstærkende kriser. I virkeligheden er de fleste af disse tendenser modsatrettede.

Når sortsynet har dannet skole, er der mulighed for at se lyset for enden af tunnelen. Hvis realia i økonomien er på plads, oplever vi igen fremgang og vækst. Nye ideer erstatter stilstand. Lige indtil næste krise.

Men bevægelsen over krisen kræver en indsats fra Regeringen og Nationalbanken. Nationalbanken har foreløbigt bidraget til krisen ved at hæve renten og derefter holde et historisk højt rentespænd til Euro-zonen. Det har været nødvendigt på grund af krisen i bankverdenen, men det kan tørt konstateres, at det ikke hjælper os over den økonomiske krisen.

Regeringen holder krudtet tørt, men har ikke foreløbigt planer om andet end de planlagte skattelettelser og en skattereform. Denne reform ser ud til at bygge på, at vi får arbejdskraftmangel i fremtiden. Det får vi også. Det vi har oplevet de seneste 3-4 år er vand mod de kommende års udvikling, når vi er på den anden side af krisen.

Når Nationalbanken er nødt til at holde renten højere end eurorenten, kan vi ikke fremme økonomien nok via pengepolitikken. Det har ellers været god latin siden begyndelse af 1980erne at regulere økonomien via rente og kreditekspansion. Tilbage er finanspolitikken. Gamle Keynes bliver genopdaget rundt om i Verden i disse måneder. Der skal føres en ekspansiv finanspolitik i nedgangstider for at stimulere efterspørgslen.

USA går forrest både med pengepolitik og finanspolitik. Renten ned til næsten nul og en massiv indsprøjtning af penge fra det offentlige til økonomien. I Danmark sker der ikke noget. Regeringen har lanceret en trafikplan, der i bedste fald vil anvende lige så mange penge på trafikområdet de kommende ti år, som der er anvendt de foregående 10 år. Der er kun nye penge i forhold til statens normale investeringer i Femern-forbindelsen, og det var allerede besluttet inden krisen.

Kriser giver mulighed for investeringer i fremtiden. Der bliver i en periode mindre pres på arbejdsmarkedet. Der er brug for investeringer i infrastruktur i Danmark. Vi kører i tog, der ligger langt under europæisk standard i hastighed og der er ingen planer om TGV tog i Danmark. En Kattegatbro ville afgørende ændre landets geografi. En tredje limfjordsforbindelse er der stort behov for. Dertil kommer de planlagte udvidelser af motorvejsnettet, metro og letbaner – alle nødvendige, men ikke tilstrækkelige investeringer. Endelig er der et stort behov for renovering af offentlige bygninger.

Regering er indtil videre ude af sync med krisen. Man er stort set kun kommet til benægtelsen, mens vi er midt i krisen. Begynd investeringerne med et mobilt bredbånd gratis i hele landet, så vi er IT klar til næste fremgang. Følg op med en virkelig investeringsplan – ikke blot gamle penge.

Ellers begår den nuværende regering fejl i krisehåndteringen som Anker Jørgensens regering gjorde i 1970erne. Dengang stimulerede man økonomien, da man forventede en hurtigt overstået krise. Det gav inflation, betalingsbalanceunderskud og en meget høj rente. En indsats mod inflationen havde været bedre. Man brugte Keynes i stedet for monetarisme. I dag er det omvendt. Regeringen holder på planer og budgetter, som var vi i 1980erne, mens der er brug for massive offentlige investeringer.

Artiklen er bragt i Berlinske business 2008